tirsdag den 1. september 2009

Sport på et´ eren..

http://www.dr.dk/ under Sport finder du menuen "Min Sport". Alle tiders side, hvor brugerne opdaterer med nyheder og blogs. Mange små sportsgrene gør brug af denne side med personlige beretninger af træning og konkurrencer.

Jeg vil da opfordre til at folk fra vores sport begynder at bruge denne side. Jeg tror, det er en god måde at få bredt kendskabet til speedskating..

http://www.dr.dk/php/aktualitet/sporten/

mandag den 31. august 2009

Kort og kost 2.. Mac D eller Burger King??

Det handler jo bare om at blive mæt ik???

Sådan tænker mange desværre.. Jo det handler bare om at blive mæt, men hvad man bliver mæt af er ikke ligegyldigt! Hver tredje dansker er overvægtig, hver fjerde af dem så svært overvægtige at de har et BMI, der ligger uden for den normale skala. Vi nærmer os desværre mere og mere USA.
Det handler bare om at blive mæt. Problemet er bare at det aldrig har været lettere for den menneskelige race at få tilfredsstillet sulten! Vi er gået fra at være krigere og nomader, der vandrede lange afstande for at få føde, til at være inaktive og forkælet med udbringning af aftenens pizza.
Gennem de sidste 100år har vi handicappet os selv i fremskridtets navn med biler, fjernbetjening og rulletrapper. Samtidig sørger fødevareproducenterne for at proppe mere og mere i de færdiglavet retter samtidig med at slikposerne bliver større. Regnskabet går ikke op.. Vi indtager mere end vi forbrænder!!!! = vi tager på!

Jamen skal man så ikke spise sig mæt?? Gu skal man så.. Men mæthed kan opnås på mange måder, det handler blot om at finde ud af, hvad godt er. Dette vil jeg komme med eksempler på i næste indlæg, hvor jeg starter med en gennemgang af morgenmaden..

fredag den 28. august 2009

Kort og kost 1... Indledning

Det næste stykke tid vil jeg sætte fokus på kost og ernæring her på bloggen... Grunden er at jeg ofte støder på de samme spørgsmål fra folk som ønsker kostændringer, så hvorfor ikke dele dem med andre, som sikkert har lignende spørgsmål...?

Kosten er naturens egen form for doping! Dette havde de gamle gæve grækere allerede fundet ud af 500 f.kr. hvor optimalt kostindtag var af største betydning for at opnå status som en god atlet. I vores tid er kost og sundhed blevet nutidens religion med diverse sundhedsprogrammer, diæter, forbud og anbefalinger. Kost og sundhed hænger for mange sammen og er vejen frem til det gode liv. Desværre har ingen retten til sandheden om den optimale kost, hvilket gør kost markedet til et rent slagrafenland for eksperter og selvudnævnte eksperter. Dette skaber stor forvirring! Ikke mindst fordi fødevareproducenter puster til ilden ved at kalde deres egne produkter for de eneste rigtige, og det sunde valg!

Men hvad er sundhed, og hvad er godt for lige netop dig??? Se det håber jeg på, at du vil blive meget klogere på ved at følge med på "Kort og kost" indlæggende her på bloggen!!

mandag den 24. august 2009

Skal Skatetour have eliteskatere med eller ej?

Jeg har ambitioner med Skatetour!!! Målet er først og fremmest at skabe opmærksomhed omkring vores motionsløb i Danmark, så flere vil blive interesseret i vores sport og vores sport kan vokse som breddesport. Jeg håber på at der vil komme flere motionsløb til årene frem, på samme måde som ODS rul er kommet i år.

Da jeg selv er passioneret speedskater, ønsker jeg ligeledes at have en løbskultur i Danmark for eliten. Derfor har jeg lavet Skatetour Inline Cup! Med Skatetour har vi en enestående mulighed for at lave en decideret løbsserie for eliten.

MEN! Skatetour har nogle værdier der skal respekteres! Værdierne er hygge, godt humør, fair konkurrence med efterfølgende kage og kaffe. Den stærkeste skal vinde, og kun med fair midler. Både fra den stærkeste selv og vedkommendes holdkammerater!
I går blev de værdier brudt, og derfor valgte jeg efterfølgende at annullere løbet. Dvs. alle fik deres tilmeldingsgebyr tilbage for Skatetour delen og ingen point blev givet til det samlede pointstilling. (kun for Herrer A og Drenge A)

Der er nu to løb tilbage i Skatetour Inline Cup. Jeg vil vurdere efter de to løb om det er mere skadeligt end gavnligt at have eliten med. Det vil være ærgeligt for bredden ikke at opleve eliten, omvendt så ønsker jeg ikke at bredden skal opleve en elite, der ikke bruger fair midler og skaber en negativ stemning.

Skatetour lægger op til at speedskating skal være en gentleman sport. Hvis man ikke er enig i dette, så fint nok. Så kan man bare lade vær med at stille op i Skatetour!

Vi ses på Møn til næste Skatetour løb på søndag..

tirsdag den 18. august 2009

World Run II

En lille tur omkring jorden.. ja hvorfor ikke??
Jeg har lige læst "Jorden rundt i løb". En enestående præstation af en fyr fra Farum, der bare godt kan lide at løbe.. Jesper Kenn Olsen startede i 2004 fra London og løb herfra til Finland, gennem Rusland, Japan, Australien, USA, Canada og tilbage til Europa og London. 2år, 24232km og 28 pr løbesko...
Bogen indeholder fantastiske oplevelser, fortællinger og skyggesider af den menneskelige psyke. Den sætter os mennesker i perspektiv på tværs af kontinenter. Den er absolut anbefalelses værdig!
Som om det ikke var nok, så er Jesper Kenn Olsen nu igang med World Run II som denne gang går fra Nord-syd og hjem igen, ialt 40000km!!!
Følg løbet på www.worldrun.org og læs daglige beretninger af en fantastisk rejse...

lørdag den 15. august 2009

Cand. Scient i sig selv..

Se det kunne være en fin titel...

Jeg har tit spekuleret over hvad det har gjort ved mig at have været aktiv siden jeg var 5år, i en årrække prøvet at planlægge min træning for at performe, gået til sportspsykolog for at få styr på tankerne, haft 90% nederlag men har trænet for de 10%, der kunne give positiv energi nok til flere års træning.

Det er svært at reflektere over, når man jo egentlig ikke kender til andet, og specielt fordi jeg stadig er midt i det, blot med andre sportslige mål. Uden at kunne sætte ord på det, er jeg sikker på at træning og det at bruge sin krop til at udtrykke sig på og sætte mål med, giver en ballast der kan bruges mange andre steder. Det er en uddannelse i sig selv...

Det er lige meget om det er på motionsniveau eller på eliteniveau, det at arbejde med sig selv fysisk og psykisk, at sætte sig mål og at stræbe efter de mål er en udvikling for enhver. En uddannelse, der desværre ikke har en titel, men som fortjener mere anerkendelse og respekt end diverse uddannelser med efterfølgende titler.

At arbejde med sig selv er at prøve grænser af, at rykke ved vores forestilling om vores fysiske og psykiske grænser og udforske hvilket potentiale vi indeholder. Vigtigheden af at arbejde med sig selv skal ikke negligeres, det er essentielt for at kunne give energi til andre.

Mit indlæg er inspireret af Thorbjørn Sindballe. Udover at være opvokset i samme by som mig, så har han brugt sin blog til at fortælle om sit liv som en af verdens bedste trialthleter. Han har netop indstillet karrieren og har på sit seneste blog indlæg reflekteret over, hvad hans karriere har gjort ved ham. http://www.sindballe.dk/default.aspx?pageId=32

Jeg har fulgt Thorbjørn i mange år, specielt fordi hans holdning til sport falder lige i min smag. Det er fascinerende at læse en mands tanker, der har arbejdet så meget med sig selv i mange år. Det bekræfter blot mig yderligere i at træning og målsætninger med kroppen i centrum er en uddannelse i sig selv.

mandag den 3. august 2009

Status på banen og bronze medalje!

Igår aftes vandt kadet drengene Stefan, Nikolaj, Viktor bronze i stafet. Simon fra SIK kørte indledende istedet for Nikolaj, så han har også en del af æren for medaljen!

Et flot flot løb. Finalen var meget jævnbyrdig og 5 lande sloges om medaljerne; Frankrig, Italien, Holland, Tyskland og os. Alle kunne vinde og alle kunne tabe. Danskerne kørte et flot løb med velfungerende skift, og kørte banen sikkert uden de store fejltagelser. De tre skatere træner meget sammen, hvilket kunne ses på banen. Deres tiltro og kendskab til hinanden var en kæmpe årsag til medaljen. Kæmpe tillykke til dem og til Danmark. Det er nu tredje år i træk, at vi vinder medalje til EM, og vi er nu kun nået halvvejs i årets udgave! Jeg håber og tror på at der er mere i vente, når vi når til vejen i morgen!


Banen har været rigtig svær at køre for de lande, der ikke selv har en bane af denne type. Banen er super hurtig, hvilket kræver meget af den enkelte skater. 4 verdensrekorder er slået de sidste 3dage, så det kræver sit at følge med i toppen. Danskerne har gjort hvad de kunne for at køre en god placering, men kan også mærke at andre lande stiller med fuldt hold, der alle kan være i toppen, hvilket gør det noget lettere for dem at køre om placeringer. Så med fra bane løbene kan vi selvfølgelig tage bronze medaljen, men også det at holdet nu er i konkurrence mode. Det kommer til at betyde meget, når vi kommer til vejen i morgen. Der er jeg sikker på at der vil komme mange gode placeringer!!!










mandag den 27. juli 2009

Countdown til EM: 3dage




Første træningsdag.. Det har regnet hele dagen her desværre, så vi måtte springe vores formiddagspas over og i stedet blive på hotellet. Her til aften klarede det dog op, så skaterne kunne mærke banen for første gang. Med på banen var det tyske, belgiske, portugisiske og spanske landshold. Så der var fyldt godt op..
Efter 2 aftener kan vi nu kalde os stamgæster på La mirabel.. Pizza og pasta, der laves hurtigere end selv den kvikkeste grillmand i DK! De belgiere kan nogle tricks..
Status kl. 22.32:
Alle er glade trods lidt regn. Kadetterne Viktor og Helmsøe er trods den korte tid her, kåret til de langsomste på holdet, efter konsekvent at komme for sent hver eneste gang.
Dagens debat emne var udtalen af Peugeot, hvilket åbenbart kan udtales på mange måder.
Dagens bommert var Højers flirten gennem en bilrude med den lokale knallertbande, der medførte tilråb og sjove fingre, mens de jagtede DK minibussen på deres knallerter. Højer og senere Viktor, der også lige fik slyngede en bemærkning af i farten, så med glæde DK bussen køre ind i VIP område med HA-junior banden blivende tilbage..
So long..


søndag den 26. juli 2009

EM i speedskating 2009



Om 4dage går det løs her Oostende i Belgien med Europamesterskaberne i speedskating. Med fri internet og masser af tid mellem konkurrencerne, vil denne blog fungere med nyhedsopdateringer fra konkurrencerne, specielt med fokus på de danske skatere. Lidt reportager fra hotelværelserne, dog censureret, og i ren Chris Anker Sørensen stil forsøge at gengive en stemning blandt EM deltagere, der til tider er lummer, barnlig men i sidste ende også en smule seriøs.

Status update:

kl. 23.59 har lige spist pizza og er nu på vej i seng efter 12timers kørsel i minibus.

Find desuden flere informationer på http://www.euro-inline2009.be/

torsdag den 23. juli 2009

Tour De Skagen






4 mand med et mål; at sætte hindanden fuldstændig på vej fra København til Skagen! Et nådeløst ridt mellem venner, der har det til fælles at de nyder at se hinanden lide på en cykel..
Sommerferie kan bruges på mange ting. Jeg valgte at bruge 4dage sammen med Troels Bünger (Team 2010 repræsentant, http://www.team2010.dk/, OL-håb og Copenhagen Inline Challenge kommentator samt pokerven med den danske snooker kommenator på Eurosport), Anders Holm (Sonofon + Cybercity = Telenor fanatiker, Cancellera wannabe, vegetar, sport-dk medejer og den eneste triatlet, der ikke kan svømme), Morten Holm (Opskrift opfinder, blogskriver: http://holmeren.wordpress.com/, tidligere MOD-spiller og nu med fremtidige drømme som slagter på Thyholm)
1. Etape
- At rydde op i Troels bil ( sluttid: 4t 35min)
2. Etape
- Middelfart -Århus (KM: ? sluttid 3t 40min)
3. Etape
- Århus - Skagen (Km: 210 sluttid 5t 57min)
4. Etape
- Stripbar bar, dog uden strip og uden gæster... Vi tager hjem kl. 00.15
5. Etape
- Skagen - Århus (Km: 210 sluttid 2t 45min) Hele feltet må se sig besejret af den kraftige regn, Anders og Troels vælger dog at cykle 30km, hvilket medfører 2punkteringer, et skænderi og koldt vådt tøj.
6. Etape
- Grøn Koncert i Århus
Samlet resultat:
1. Anders Holm +30km + 45% føring
2. Jesper Carlson +45% føring
3. Morten Holm 7% føring
4. Troels Bünger 3%føring + 20km - spildt tid på punktering

tirsdag den 14. juli 2009

Chris Anker Sørensen

Endelig en rytter med format! Kalven fra Hammel, en oplagt fjerdemand til Team Easy On, men blev inden spottet af Bjarne Riis. Chris Anker Sørensen er manden, der atter vil få os sofasiddende danskere til at se cykling! Hudløs ærlig og med et glimt i øjet har han ihvertfald fanget mig med sine tørre jokes på det fineste Østjyske..

http://tour2009.tv2.dk/article.php/id-23691650.html

søndag den 28. juni 2009

DM dag 3...

Hmmm.. ikke så meget at berette om, tjo det var varmt!

I dag led seniornes DM i allerhøjeste grad af den nedproritering af nationale mesterskaber, der stået på i flere år efterhånden. Kun 3 (inkl. undertegnet) stillede op til start.... Virkelig sølle!!!!!!!!!!!!!

Da mine DM planer fra start var mere eller mindre at agere fyld til feltet, og så tage den derfra, var det lidt demotiverende at kun køre mod to andre! Og med lidt ømme ben fra gårsdagens strabadser, tja så var der ikke meget go i mig, og jeg valgte istedet at lade Magnus og Christian slås om det der skulle slås om. Så det blev en træningstur istedet for mig.... Næste år tror jeg at jeg stiller op som rullende kameramand....

En kort dagsberetning fra et vellykket DM, der bød på gode løb og masser af fair konkurrence!

Jeg håber godt nok, at vi med tiden kan få DM til at få en højere prioritet hos skatere som et DM burde have!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

lørdag den 27. juni 2009

DM dag 2..

For satan da.... en varm dag!!!!

Dagen stod idag på 500m og 20.000km udskillelse. 5oom gik egentlig overraskende godt, og endte med at blive et fantastisk løb for os alle. Jeg lod de andre få starten mere eller mindre frivilligt.. Stod længst væk, så kunne ikke rigtig høre start signalet, og da de andre startede måtte jeg jo også hellere! Efter 100m vælger jeg at starte sprinten og kommer først ud af næstsidste sving... Føringen holder jeg faktisk hele vejen til målstregen, men må se mig passeret af et par hjul fra Christan Hartz skøjte, der er nede i en dive selv 12årige gymnastik piger vil misunde. Og da min dive er ikke eksisterende... tja så røg den første plads:)

20.000km udskillelse startede ud i tempo anført af lokomativet Anders Holm, der havde valgt at kigge forbi til et enkelt løb. De første 25omgange af de 50 blev kørt i et tempo, som havde nogle sagt til at løbet skulle være færdig inden kl. 18...

De sidste 18omgange blev ren spas og løjer... Jeg havde ikke rigtig nogen taktik, og det er som regel det bedste udgangspunkt for et sjovt løb. Så på de sidste 18omgange blev det til ca. 18 udbrud fra min side med et par stænger, der til sidst gjorde lidt ondt. Men jeg fik da gjort mit til et sjovt løb, og endte med en 3plads..

Så endnu en god dag i det Vallensbækske.... Et pat trætte stænger bliver nu plejet med en kold øl og Morten Holms grøntsags lagsagne... En lasagne, lavet af sand mester!!!!

Opskriften kan findes i sin fulde længde på Morten Holms blog... http://holmeren.wordpress.com/

fredag den 26. juni 2009

DM dag 1..

Såååå kom skøjterne sgu på igen efter længere tids pause... ahh jeg har nu været oppe og træne hele to gange på skøjter ugentligt siden... tja sidste uge:)

Nå men så kom DM, hvor undertegnede skulle gøre sit store comeback i ren Amstrong stil. 200m Time trial stod distancen på i dag. Tidligere ind af mine favorit discipliner, hvor et par store lårbasser som mine rigtig kunne give gas. Meeeen, jeg må indrømme at jeg ikke har lavet en eneste sprint siden EM sidste år, så jeg havde ikke lige de store forventninger. Der er gået cykling og løb i stængerne istedet, og det kan sgu mærkes på tophastigheden, som ikke helt er den samme mere.

Men en hæderlig 3plads trak jeg hjem. I hele 3 forsøg:) første var en fejlstart fra min side... nå ja man er vel rusten (og det var faktisk min første fejlstart i hele min karrierre.. hehe..) Nå.. anden gang går helt fint, og jeg passerer målstregen i fin stil... og så virker tidstagningen ikke!!! Jeg er sikker på, at det var fordi min fantom tid ikke kunne måles!!!! Tredje gang er lykkens gang, og jeg kommer ind på 18,3sek efter Sutton Atkins i 18,1 og Christian Hartz i 17,9.

Så det var dagens resultater. I morgen står den på flere løb, og endnu en opdatering på danmarks mest egocentrede speedskatingside.

mandag den 22. juni 2009

Ringsted evaluering....

Så blev første Skatetour løb skudt igang. Fedt at se folk samlet både fra Jylland, Sjælland, fyn og Bornholm!!!!! Udefra så det endda ud som et rigtigt rulleskøjteløb med felter, udbrud og sprinter...

Tak til arrangørerne for et godt planlagt løb og ikke mindst tak for det gode samarbejde med mig omkring Skatetour!

Det var første Skatetour løb i år, og jeg er godt tilfreds. Jeg kan se masser af muligheder med Skatetour, og drømmen er at indenfor et par år at kunne tiltrække udenlandske skatere til, så vi kan få dannet en egentlig løbskultur herhjemme. Det vil tage lidt tid, men med den opbakning der er fra skatere i weekenden, så tror jeg sgu på at det vil komme!!!!!
Se flere billeder på www.skatetour.dk

torsdag den 18. juni 2009

Første Skatetour løb i Ringsted

Så lyder startskuddet snart til Skatetour sæsonen. Første løb er i Ringsted, og arrangørerne melder op til 100 tilmeldte, hvor af flere har tilmeldt sig Skatetour Inline Cup!

Jeg vil være der med sport-dk biksen med masser af gode tilbud. Desuden vil jeg køre rundt som den rullende fotograf, og tage billeder til http://www.skatetour.dk/.


Vi ses i Ringsted!!!

mandag den 15. juni 2009

Minicamp

I søndags afholdte jeg årets eneste (desværre) minicamp. Minicamp er for de bedste unge skatere i landet, hvor bruttotruppen fra ungdom-junior samt udvalgte fra talenttruppen deltager.

I alt deltog 20 skatere fra NIK, VARK, RulNord og Slagelse inlineklub. Træningen stod på knald hård træning inspireret fra mit ophold i Colombia, rundbold på sko og skøjter samt masser af god dansk hygge!

Tak til deltagerne for jeres engagement og for en rigtig god dag!





lørdag den 13. juni 2009

Tøser...

De er mindst 2meter høje og bredde, de kan kaste med en bold som var det et projektil skudt ud af en M95.... og så kan de tude!!!!! Hvem snakker jeg om??

%¤#¤% Håndbold herrerne#¤%¤#¤% http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/Landshold_maend/2009/06/09/212758.htm

Tag jer dog sammen! Ja måske knokler i, ja måske træner helt op til 7gange om ugen... Og hvad så!

Hvis det i tjener blev gjort op i indtjening pr. arbejds/træningstime, så tror jeg skam i ligger noget højere end kassedamen, pædagogen og nå ja... Triathleter, cykelryttere, svømmere og mange mange flere!!!!! De knokler sgu! Mere end 25timer ugentligt, og de fleste bor hos forældre eller på små værelser bare for at få det til at køre rundt økonomisk. Men tuder de... næ nej! Hvorfor....? Fordi det er deres passion! De udlever deres drøm i nuet uden at tænke på millionkontrakter, lønforhandlinger og Team Danmark støtte.

Stod det til mig skulle alle sportsudøvere lønnes efter antal træningstimer med ekstra tillæg ved nedbør, frost, punkteringer og sen aftensmad...

Kære håndbold drenge, jeres i forvejen blakket ry hos undertegnet er hermed dalet helt i bund!

mandag den 8. juni 2009

Læsø 1/2 marathon

4 dage på den herlige ø, Læsø, med kæresten og hele den pukkelrygget til vaskeægte familiehygge. Golf, islandske heste, lækkert vejr og gode morgenløbe ture i den smukkeste natur.

Men midt i familieidyllen finder man sørme ud af at samme weekend bliver der afholdt Læsø 1/2 og hel marathon. Wupti... den skal man da deltage i!!! Godt nok var det kun 14dage siden min marathon, og mine kære blå tæer var nok ikke helt enige i at løbe 21km, så kort tid efter.

Men nummeret kom på, løbeskoene spændt og afsted gik det på 21 fantastisk flotte km. Læsø er virkelig en flot ø, og det var nok det der fik mig igennem. For mine ben var som bly, og det blev aldrig rigtig en nydelse desværre (måske skulle man høre på de gode råd om at tage det med ro efter en marathon).

Jeg løb med en lille gruppe triathleter, som jeg fulgtes med næsten hele vejen i et godt tempo. De var sgu nogle seje gutter, specielt fordi de skulle løbe alle 42km. Så ved 21km sagde jeg farvel til dem og kom i mål på 1.31t. I det lille felt rakte det til en 2plads:) Min første podieplacering som løber... hehe:)

De næste 3uger tager jeg det lidt med ro med løberiet.. Specielt fordi 2/3 af alle mine negle er blå. Men planen er at støve skøjterne af og træne lidt mod DM i Vallensbæk. Jeg har dog ingen ambitioner ud over at gøre mit til at det bliver nogle sjove seniorløb.

søndag den 31. maj 2009

Leg med kroppen...

Kroppen er både simpel og fascinerende. Simpel fordi når alt kommer til alt, så er kroppens eneste formål at producere energi til mekaniske bevægelser og til opretholdelsen af homoøstasen (når alt er i balance helt ned på celleplan). Fascinerende fordi man kan påvirke kroppens energi produktion både med træning og gennem kosten.

Kroppen har 4 energisystemer, den kan udvinde energi fra; ATP lager; Kreatinphosphat; Glykolysen og aerob nedbrydning af glukose (sukker) og fedt. I de sidste 4år har jeg valgt kun at fokusere min træning på de 3 første energisystemer, da det dér man får energien fra til eksplosive bevægelser varende op til 2min. Ren genetisk må jeg nok indrømme, at jeg ikke er født med et "sprinter" gen (trods et par store lårbasser), men træningen har interesseret mig, og ved at udøve den rigtige sprint træning, har det da også sikrede mig et par fine resultater.

Men nu er fokus rettet mod det energisystem, der aerobt (ved forbrug af ilt) nedbryder glukose og fedt. Det er en helt anden verden. Ja, træning er ikke bare træning:)
Og her kan man i ligeså høj grad og måske mere lege med kroppen, både gennem træning og gennem sin kost.
Glukose er det giver mest energi pr. enhed ilt (1 mol) tilgengæld har vi kun et lille lager af det, svarende til 1,5-2,5time træning. Fedt kræver mere ilt at få forbrændt, og vil tage længere tid at omdanne til energi, tilgengæld har vi energi nok til flere dage ved træning.

Tricket for mig fremover ligger i at træne min krop til at forbrænde fedt fremfor glukose. Ved at fokusere på min fedtforbrænding, vil jeg på sigt kunne træne/konkurrere ved samme intensitet, som ved glukoseforbrænding. Tilgengæld sparer jeg så på mine glukoselagre (glykogen), og jeg vil have lettere ved at udføre længerevarende konkurrencer.
En forbedret fedtforbrænding trænes ved lav-medium intens træning. Men det spændende ved fedtforbrænding er at den i næsten lige så høj grad kan trænes gennem kosten.

Så årets mål er i år ikke konkurrencer for mig, det er ren og skær leg med kroppen.

mandag den 25. maj 2009

Copenhagen Marathon

Jeg har kørt flere marathons på rulleskøjter, men det her det var det fedeste og hårdeste, jeg nogensinde har prøvet!!!

Igennem Københavns gader i et tempo, så man rent faktisk oplever byen, og ikke som på rulleskøjter.. Bare suser igennem uden at ane de dansende samba piger, som gav energi nok til endnu 5km:)

Min tid blev 3.35. Vel nok okay, når det er første gang. Men konkurrencemenenske er man jo, og er derfor også lidt skuffet. Jeg lagde ud i 3.15t tempo, og fulgte fartholderne lige til 32km. Tempoet var fint og pulsen lige hvor den skulle være, benene var gode, og jeg må indrømme at jeg stadig ved 30km tænkte, "det jo en leg det her":)

Meeeeen.... Så kom straffen nok for ikke rigtig at have trænet til et marathon, og kroppen sagde med et " hvad fanden har du gang i mester"... Ved 32 begyndte jeg at få voldsomme mavekramper, så jeg var nød til at stoppe helt op i 5min og strække maven ud. Efter pausen var kramperne der stadig, men jeg kunne holde ud at gå/lunte med krum ryg:) Oven i det begyndte min venstre storetå at gøre hammer ondt, hvilket resulterede i 5km med krum ryg, haltende med museskridt, lidt a´la klokkeren fra Notre Damme!

Så det gjorde lidt ondt til sidst og jeg tabte 20min på den bekostning. Men 30sek efter man har krydset målstregen, så er alt glemt!! Endorfiner fiser rundt i kroppen, og man føler man er supermand!!!

Lige indtil dagen efter hvor man ikke kan gå.......

tirsdag den 19. maj 2009

DRSU debat

Jeg har tilladt mig at "copy/paste" nedenstående kommentarer på mit indlæg om "I have a Dream"

Jeg synes debatten er vigtig, og håber på at andre læsere vil byde ind.



Kommentar:

Jeg er fuldstændig enig, men savner nysgerrighed på, hvad der har skabt den udvikling, hvad der skal til for at ændre det, og hvilken kultur vi gerne vil fremme i vores sport.Hvor er vores interesse og oprigtige nysgerrighed på hinandens synspunkter? Kampen mellem det nogle opfatter som sandhed og andre som løgn kan ikke vindes kun ødelægge som enhver anden krig.Der er ingen som har patent på sandheden. Det handler om at møde hinanden som mennesker, der alle sammen ønsker at skabe en positiv udvikling for dansk speedskating.Jesper har et godt citat på forsiden om at behandle mennesker, ikke som de er, men som man ønsker de skal være. Jeg kunne ikke være mere enig og forsøger selv at praktisere det i virkeligheden. Måske er det netop det, vi fælles burde drøfte: Hvad er det, vi gerne vil med dansk speedskating og hvad skal der til for at vi kommer derhen, og hvad kræver det af mig.At starte med sig selv er altid det bedste udgangspunkt for succes!Det er bare lettere sagt end gjort, for det er så meget nemmere, bare at tro på ens egen opfattelse af sandheden fremfor at bruge energi på at forsøge at forstå de andres sandhed.Hvor meget energi bliver der ikke brugt I vores sport på at overbevise andre om at deres opfattelse og måde at handle på er forkert, fremfor at møde den anden og søge at forstå.Hvis du gerne vil flytte et menneske er du nødt til selv at flytte dig hen til det menneske og se verden ud fra dette menneskes perspektiv, og med denne nye fælles viden, kan I sammen blive enige om, hvor I skal gå hen!Måske skulle vi bruge vores fælles årsmøder til at tale mere om vores ønsker og drømme for sportens udvikling og mindre om regler.
16. maj 2009 01:45


Jesper Carlson sagde ...

Det var et langt og flot svar Annie, og du har ingen punkter hvor jeg vil erklære mig uenig.I mit indlæg skriver jeg kun om talentarbejdet, men som du rigtig hentyder til, så er det talentarbejde der bliver udøvet, et udtryk for en kultur, værdier og mål (eller mangel på samme), som bliver udøvet af hele organisationen. Her tænker jeg på DRSU og de enkelte klubber. Jeg er sikker på at der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde i alle klubber på at brede sporten, men min oplevelse af det, er at meget af det netop er Sisyfos arbejde, fordi der mangler klare visioner og målsætninger.Vores sport er endnu så ung, at vi ikke endnu har formuleret, "hvad er vores værdier", "hvad kendetegner speedskating/rulleskøjteløb", "hvad vil vi". Jeg er sikker på, at den dag vi får udarbejdet svarene på disse spørgsmål, så er vi meget stærkere stillet mht. talentarbejde på DRSU niveau op på klub niveau. Men også i forhold til sponsorer.Speedskating mangler at beskrive sig selv som sport!! Det ku meget vel være næste tema for næste medlemsmøde (som det i Vallensbæk).
19. maj 2009 05:02

mandag den 18. maj 2009

Weekendens våde træning med drengene..

Det var en våd våd lørdag... Men trænes det skulle der:) Lidt billeder fra lørdagens våde træning på Amager fælled...









fredag den 15. maj 2009

Don´t train smarter, train harder....

Eller var det omvendt...???

Det er det nok, men det beskriver nok meget godt min trænings situation lige pt. Efter jeg tog beslutningen om at stoppe som aktiv på skøjterne, er der åbnet sig en helt ny træningsverden for mig. I mange år har jeg trænet og fokuseret på et mål, hvilket var at toppe på et rigtig tidspunkt. Hele min træning har været fokuseret på dette: Vægttræning om vinteren, plyometrisk træning vinter/forår, sprint træning osv osv...

Jeg har nydt det, ingen tvivl om det. Men det har også udelukket en masse andre træningsformer, fordi det ikke lige passede ind. Men de begrænsninger er væk nu, og det har paradoksalt nok gjort, at jeg træner mere nu end nogensinde.

Træningen er ren nydelse, og da vejret er godt... Jamen så er det jo bare med at få trænet!! Så den står på MASSER af cykling, løb, stadig rul 2gange ugentligt og så sport-dks nye legetøj: Off road skøjterne. Og hvis nogle mangler et træningsredskab til grundtræning, så er Off road skøjterne lige sagen! Det er satme fed træning!!!


Mit løb er blevet rigtig godt, efter jeg i mange år har haft svært ved den træning pga. styrketræningen. Men efter et køb af de her famøse knæsokker, så har jeg ingen problemer haft... Og jeg føler mig som en anden kenyaner, når jeg forvildet løber rundt i Sorø skov. Jeg er faktisk blevet så overrasket over, hvor let jeg igen har fået ved at løbe, at jeg er kommet til at melde mig til Copenhagen Marathon, som skal løbes på, hmmmm... næste søndag:=) Men det skal nok gå... det jo kun 42km ik...

efter på næste søndag, så får i en fyldestgørende rapport om, hvorfor man ikke skal løbe marathon med kun 1 måneds løbetræning...

onsdag den 13. maj 2009

Når en romkuglebager bager.....


Sport og sundhed er to af mine passioner.... Hvad nogle måske har fundet ud af, så er romkugler min tredje... Så meget at jeg har lavet min egen romkugleklub. To krav er der for at blive medlem: Du skal kunne li romkugler og kunne drikke kaffe.
Indtil videre er vi oppe på 3medlemmer her i Sorø, hvor jeg i øjeblikket bor. Meeeeen jeg tror indenlænge at vi runder de 5 efter vores første romkugleklub komsammen, der bød på foredrag om romkuglens historie, romkuglelavning (med gammelt brød fra bageren som der skal til) og romkugleblindsmagning..

Billeder er fra romkugleklubbens romkugledag... Hvis nogen er interesseret i vores romkugler, hvilke jeg kalder for "verdens 8 vidunder", kan de bestilles gennem undertegnet:)




























mandag den 4. maj 2009

I have a dream!!!!

Sagt før... dog i en lidt anden kontekst!!

Men ikke desto mindre så er min drøm en forestilling om et speedskating Danmark, der fungerer med et struktureret talentarbejde, fælles mål og bedre samarbejde.

I april måned har jeg været mere end halvdelen af dagene væk til stævner i Frankrig, Tyskland og Holland. Stævnerne er indgået som udtagelses løb for at blive udtaget til landsholdet, der skal køre EM til sommer. Desuden har det været et tilbud til talentruppen om at komme til udlandet og få noget løbserfaring.

Denne måde at gøre tingene på bygger på en gammel ide om at give tilbud til alle skatere, der indgår i talenttrup og bruttotrup om at komme til løb, hvor der fra unionens side er arrangeret transport, mad og overnatning. Dette er et unikt system i Europa!!! VI ER RENT FAKTISK PISSE FORKÆLET I DANMARK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men desværre så er det begyndt at gå den anden vej for disse ture. Der er gået inflation i at arrangere privatture til samme stævner udenfor DRSUS økonomi, så man måske kan spare lidt her og der. Desværre betyder det så at busturene er i fare for at blive aflyst og at ingen skatere rent faktisk kommer med...... Man har ikke mere tiltro til de trænere, der er med og vælger istedet privattrænere....
Alle disse ting gør, at jeg frygter for vores elitespeedskating, hvis disse tendenser fortsætter!!

I søgen efter hurtig succes og sparede penge, udrydder vi hele det fundament som god talenttræning skal bygge på! Det store perspektiv på dansk speedskating er forsvundet....

Min drøm om dansk speedskating kan bedst beskrives med historien om de tre stenhuggere:

"Tre stenhuggere knokler alle hårdt i varmen. En forbi passerende stopper op og spørger dem, hvad de laver. Den ene stenhugger svarer: Jeg hugger sten. Den anden siger: Jeg tjener til det daglige brød. Den tredje svarer: Jeg er med til at bygge en katedral!"

Det handler om fokus!! Vi er en individuel sportsgren, men derfor er der ingen grund til at være egoister....

Hvis ikke folk kan se det store perspektiv med talentarbejdet og ikke har tiltro til systemet, så kommer vores sport aldrig til at blive større, og vi vil blive ved med at være en lille nation i skøjtesporten.
Dette kræver selvfølgelig ændringer fra forskellige sider. Trænere skal videreuddannes, kommunikation træner til træner og træner til skatere/forældre skal forbedres, forældre skal overbevises om vigtigheden af talentarbejdet og ikke mindst have tiltro til det store stykke arbejde, der allerede bliver lagt i talentarbejdet.

Nu må det ikke opfattes som, at jeg skylder skylden på nogen!!! Absolut ikke... Alle parter er med til at skabe problemet, inklusiv mig selv som træner, men problemet er der!! Og hvis vi ikke får gjort noget ved det, vil fremtiden for det danske talentarbejde se sort ud, og i værste fald vil det store stykke arbejde, der allerede laves minde mere om historien om Sisyfos:

"I Hades er Sisyfos igang med at skubbe en kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen fra ham, og han må begynde forfra til evig tid"

torsdag den 23. april 2009

Op på cyklen igen...

Så var det op på test cyklen igen.. Efter min sidste VO2max test fik vi lavet et nyt program, som kunne klare at man trådte lidt til.

Til nørderne kan jeg fortælle om min test, at jeg var oppe at ramme 520Watt med et iltoptag på 4976ml, hvilket gav mig et kondital på 65.

Det er noget bedre end den test, jeg fik lavet i Colombia, hvor det viste et kondital på 61. Det var dog også forventet, da jeg har lagt min træning fuldstændig om fra tidligere år, og nu kun fokuserer på aerob udholdenhedstræning. Så næste mål må være tættere på de 70, når jeg igen bliver testet om 3måneder.

onsdag den 15. april 2009

Road trip til Berlin og Frankrig, samt stop på landsholdet..

Igen i denne påske var jeg med klubben, NIK og Slagelse inline klub på roadtrip i 4 autocampere først til Berlin 1/2 marathon og så til Sydfrankrig for at køre Troi Piste. 12dage, hvor man virkelig kommer tæt på folk, når man kun har 8m2 at deles om 6 mennesker. At det så valgte at regne det meste af tiden gjorde det heller ikke bedre:) Men det var super hyggeligt, og det er fedt at se de unge skatere fra Danmark i den grad kan måle sig med eliten i Europa. Der er helt sikkert mange gode resultater på vej i fremtiden fra dem!! Det bliver fedt at følge....

...og apropo følge... så er det hvad der bliver min nye rolle. Jeg har valgt at stoppe som aktiv skater på landsholdet. Det betyder at jeg fremover kun vil fungere som assisterende landstræner til løb og træningslejre. De sidste 2 år har jeg haft en dobbeltrolle som skater og som træner, og det må jeg sande, at det kan ikke lade sig gøre, hvis man gerne vil gøre det godt begge steder.

Jeg prøvede sidste år, hvilket resulterede i en meget skuffende sæson med dårligere resultater end hvad ambitionsniveauet var sat til. Det kan jeg mærke at vil ske igen i år, hvis jeg fortsatte på samme måde. Derfor vælger jeg at være der 100% for mine skatere istedet og give dem det det kræver for at blive topskatere. De er allerede godt på vej mange af dem, og det er super fedt som træner at opleve det. Det giver en kæmpe glæde at være med til give dem oplevelser og resultater, og det egentlig den glæde jeg vælger fremfor min tidligere ambitioner som aktiv skater.

Fremover vil mit eget sportslige fokus ikke være rulleskøjter. Jeg har i mange år lagt låg på andre sportslige interesser og mål, som jeg istedet vil koncentrere mig lidt mere om. Dog har jeg tænkt mig at køre Skatetour løbene og måske et par andre. Så det er ikke helt stop som skater, nu er jeg bare skater med mere....:)

onsdag den 1. april 2009

Nyt gear til sport-dk

Vi tæller ned nu til sport-dks åbning. sport-dk bliver ikke bare en webshop, men en webbaseret platform, hvis mål er at gøre sport, sundhed og aktiv livsstil let tilgengængligt for alle mennesker. Der vil være aktiviteter for private og virksomheder, kostvejledning, træningsvejledning, artikler om kost og træning, blogs med sportsentusiaster og ikke mindst en webshop, der med dens produkter skal gøre det let for sport-dks brugere at leve et sundt og aktivt livsstil.

Mange af produkterne køber vi ind, fordi vi selv er vilde med dem, og vil bruge dem i vores egen hverdag. Nyeste skud på stammen er disse off-road skøjter, som Anders er i gang med at teste.

Skøjterne er fra Powerslide, og er til grusstier, skovstier og asfalt. Man kan købe 150mm hjul til asfalt brug, så det er lettere at suse afsted.

torsdag den 26. marts 2009

Hyldest til romkuglen..

På en 2,5t cykeltur tænker man mange sjove tanker og til tider tanker, der ender ud i ren poesi. Romkuglen har alle dage været min ynglingskage, og under træningen idag var jeg i mit kunstneriske hjørne, og digtede min hyldest til romkuglen.

"Oh du kære romkugle, jeg er stolt ved dit bekendtskab, glad for vores venskab, tilsammen har vi et fællesskab. Jeg er lykkelig for dig at træffe, kom nu henter jeg noget kaffe"

Digtet gav jeg til kantinepersonalet på min skole, som laver de bedste romkugler!!.. Og det mundede sgu ud i en lille pakke, hvori de havde placeret en romkugle:)

onsdag den 25. marts 2009

VO2max test..

Der hvor jeg studerer er vi så heldige at råde over et laboratorium til fysiske test. Det er jo rent slarrafenland for mig, desværre har jeg ikke haft mulighed for at prøve udstyret før idag. Jeg har længe lagt billet ind på at blive testet af mine undervisere, da den VO2max test vi kan lave her, er en af de mest nøjagtige overhovedet. Testen skulle give mig nøjagtige tal omkring min lungekapacitet, puls under arbejde osv., og som jeg kan bruge i min træning fremover.
Mine undervisere er meget erfarne i at teste folk, desværre bare ikke folk som mig, der godt kan træde lidt til på en cykel. De kørte derfor deres standardprogram på mig, samme program som de bruger til at teste skolens elever og gymnasielever. Det resulterede i at da vi nåede 450watt på cyklen, så stoppede programmet???? Pisse irriterende for det var først der, at jeg begyndte at svede.

Så min test kunne jeg alligevel ikke bruge til noget:( Men jeg har dog fået lov at komme igen i næste uge for at prøve igen, og denne gang har de et program klar til rigtige mænd!!!:)

lørdag den 21. marts 2009

Dagens træning..

Det har jo været en forrygende uge med lækkert vejr! Det har også givet god grund til masser af træningstimer i denne uge. Jeg har haft en mellemhård uge i denne uge, dvs. at med morgendagens træning er jeg oppe på 10 træningspas. Næste uge er planen 12. Så der bliver gået til stålet i øjeblikket. Jeg er kommet ind i en rigtig god rytme med morgen træning og eftermiddags træning og stadig tilstrækkelig med hvile. Jeg har valgt at bibeholde træningsmængden fra Colombia, da jeg fandt ud af at kroppen sagtens kunne klare de store træningsmængder.
Jeg er ikke super flyvende i øjeblikket, men jeg kan mærke at mit bundniveau har rykket sig en del, og min marts form er noget bedre end nogensinde før. Så det bliver spændende at se om kroppen følger den positive kurve henover sommeren!
Idag var jeg med VARKerne ude at give gas på Amager fælled. Vi fik besøg af gamle kendinge fra VRK, og ikke mindst "El tempo gigante" aka. Anders Holm, som agerede trækhest med sin kæmpe motor. Dagens træning bestod af 6x4km i konkurrence tempo. Et hårdt pas, men super fedt, når vi udfører det sammen i gruppe. Billeder er fra dagens træning: