Se det kunne være en fin titel...
Jeg har tit spekuleret over hvad det har gjort ved mig at have været aktiv siden jeg var 5år, i en årrække prøvet at planlægge min træning for at performe, gået til sportspsykolog for at få styr på tankerne, haft 90% nederlag men har trænet for de 10%, der kunne give positiv energi nok til flere års træning.
Det er svært at reflektere over, når man jo egentlig ikke kender til andet, og specielt fordi jeg stadig er midt i det, blot med andre sportslige mål. Uden at kunne sætte ord på det, er jeg sikker på at træning og det at bruge sin krop til at udtrykke sig på og sætte mål med, giver en ballast der kan bruges mange andre steder. Det er en uddannelse i sig selv...
Det er lige meget om det er på motionsniveau eller på eliteniveau, det at arbejde med sig selv fysisk og psykisk, at sætte sig mål og at stræbe efter de mål er en udvikling for enhver. En uddannelse, der desværre ikke har en titel, men som fortjener mere anerkendelse og respekt end diverse uddannelser med efterfølgende titler.
At arbejde med sig selv er at prøve grænser af, at rykke ved vores forestilling om vores fysiske og psykiske grænser og udforske hvilket potentiale vi indeholder. Vigtigheden af at arbejde med sig selv skal ikke negligeres, det er essentielt for at kunne give energi til andre.
Mit indlæg er inspireret af Thorbjørn Sindballe. Udover at være opvokset i samme by som mig, så har han brugt sin blog til at fortælle om sit liv som en af verdens bedste trialthleter. Han har netop indstillet karrieren og har på sit seneste blog indlæg reflekteret over, hvad hans karriere har gjort ved ham. http://www.sindballe.dk/default.aspx?pageId=32
Jeg har fulgt Thorbjørn i mange år, specielt fordi hans holdning til sport falder lige i min smag. Det er fascinerende at læse en mands tanker, der har arbejdet så meget med sig selv i mange år. Det bekræfter blot mig yderligere i at træning og målsætninger med kroppen i centrum er en uddannelse i sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar