Positiv Sundhed

Det seneste års tid er jeg begyndt at bruge Positiv Psykologi som grundlag i alle mine sundhedsvejledninger. Egentlig har jeg brugt Positiv Psykologi i mange år, men det har alligevel givet mig et overblik over begreber, som jeg i forvejen har brugt. Min værktøjskasse er blevet udvidet, forbedret og konkretiseret.
Jeg har faktisk haft ret nemt ved at forstå og bruge den Positive Psykologi. Jeg tror det kommer med min mangeårige baggrund i sportens verden, hvor jeg både som udøver og træner altid har haft et meningsfuldt mål. Og netop det meningsfulde mål/liv er en af de helt store hjørnesten i den Positive Psykologi, og er derfor også ryggraden i det, jeg selv kalder for Positiv Sundhed.

Når jeg vejleder i Positiv Sundhed, går min coaching af mine klienter i høj grad på at finde åbningen til:

Det meningsfulde liv
Hvorfor vil man først og fremmest være sund, hvordan vil man være sund, hvad og hvem vil det være godt for? Her er det enormt vigtigt, at det er klienten selv, der definerer sin egen sundhed. Først når man har konkretiseret sin egen sundhed, vil den blive meningsfuld for en selv. Sundhedsvejledere, diætister osv. kan og bør derfor ikke præge en klient på nogen anden måde, end at være nysgerrig på hvad klienten selv finder frem til.

Det engagerede liv
Som jeg ofte skriver, så er en drøm et mål uden en plan. Noget jeg gør en dyd ud af med mine klienter, er vigtigheden af planlægning. Hvis vi kun tænker, at jeg vil være sund, eller jeg vil opnå det, gøre dit, gøre dat, så bliver det altid kun ved tanken. Når man først har defineret sin egen sundhed, og hvorfor det giver mening for en, så er det tid til at lægge en plan. Hvordan kommer jeg hen til målet, hvad skal vælges til, hvad skal vælges fra, hvilke personer skal jeg søge inspiration fra, hvornår skal tingene være udført osv. Ved at gøre sine tanker konkrete, kan vi meget bedre arbejde med med dem. Vi sætter ord på ting vi gerne vil opnå, og vi gør det klart for os selv, hvordan vi opnår det. Vi engagerer os i vores eget liv, og vores egen sundhed bliver et meningsfuldt engagement.

Positiv Sundhed bygger på principperne om Positiv Psykologi. Nedenstående video er med Martin Seligman, manden der i høj grad har igangsat denne bevægelse tilbage i slut 90´erne. Jeg vil ikke komme med nogen større introdukton af ham, men hvis man finder en interesse i Positiv Psykologi, så vil jeg anbefale at se denne video.

Optimister lyver..

Optimister har generelt et lykkeligere liv, de lever længere og de opnår ofte succes. Det er facts, som den positive psykologi har bekræftet gennem adskillelige studier. Hvad den positive psykologi ikke altid får med, er de negative konsekvenser, der også er ved at være optimist.
Nogle af bagsiderne møder jeg ofte, når jeg vejleder folk i sundhed. Hvis en optimist får af vide at "dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe gruppe" så vil optimisten med det samme svare.... "Ej, hvor godt den ikke er i den højeste, så er det jo ok".

Optimister kan være de sværeste at vejlede, for generelt så tænker optimister.. Det går jo nok alt sammen. Det er jo en fantastisk attitude, hvis du er iværksætter, backpacker eller sportsudøver, der dropper alt andet for at nå et mål.

Men optimister indenfor sundhed lyver ofte for dem selv i håb om "at det skal nok gå alt sammen". Men nej.... Dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe - du ER i fare for at dø. Din fedmeprocent er udtalt forhøjet, så skal du ikke glæde dig over, at du i den gruppe kun er en kategori I og ikke III.

Jeg er selv udtalt optimist, men jeg tror hellere at jeg må dyrke pessimisten lidt mere i mig, så jeg ikke selv sidder en dag, som storrygende, champagnedrikkende, overfed, mangemillinonær (hey... succesfulde iværksættere er optimister) i en fin murermestervilla nær Rungsted havn.

Mit optimale jeg

Mit optimale jeg er en fortsættelse af indlægget "En drøm er et mål uden en plan"

Mit optimale jeg er en skriveøvelse baseret på forskning i Positiv Psykologi. Inden Positiv Psykologiretningen i slutningen af 90´erne begyndte at interessere sig for de positive effekter ved at skrive om mål, drømme og det optimale jeg, var det at skrive om traumatiske oplevelser et kendt fænomen indenfor helbredelse af depressioner og traumaer.

Traume/depression forskningen viste positive effekter ved at lade patienter skrive om de traumaer, der var årsag til en eventuel depression. Årsagen menes at være det analytiske perspektiv patienterne får på deres egen situation, Til forskel fra kun at tænke sine traumaer igennem, så skaber skrivningen sammenhænge og strukturer i oplevelserne. Oplevelserne bliver konkrete og altså noget som patienterne pludselig kan forholde sig til, da det står sort på hvidt. Anderledes er det med tanker, der ofte er flyvske, ukonkrete og uden struktur.
Resultaterne har været at patienterne, der har brugt skrivningen som et led i deres behandling, i højere grad er blevet raske end kontrolgrupper, der ikke brugte skrivning.

 Da der i 90´erne begyndte at danne sig en interesse om, hvad der får "almindelige og raske" mennesker til at præstere bedre, blev skrivningen et fokus for flere forskere. Teorien var at samme effekter ville ske ved at skrive om sine drømme som sine traumaer. At der blev skabt strukturer og sammenhænge.
Resultaterne bekræftede teorien. Forskningen viste at de personer, der skrev om livssmål og drømme, følte sig mere lykkelige, var bedre til at prioritere valg og fravalg og generelt havde en bedre selvvurderet selvregulering end personer, der blot tænkte på deres mål. For de personer, der blot tænkte på deres mål og drømme, blev der ikke skabt struktur og sammenhænge, og forsøgspersoner kunne derfor ikke berette om samme positive effekter.

Mit optimale jeg
Mit optimale jeg er en skriveteknik, hvor alle facetter af ens inderste drømme og mål kommer på papir. Det er en form for storytelling, hvor kuglepennen bestemmer og alle tanker nedfældes på papiret. Til forskel for at lave en hierakisk målliste med prioriteret mål fra 1-10, så sikrer mit optimale jeg-skriveteknikken, at alle følelser, indre billeder og tidligere erfaringer kommer med. Det er, hvad man i sportspsykologiens verden bruger som visualiseringsteknik, og som har dokumenteret positiv effekt. Forskning i visualisering viser at personer, der kan forestille sig bedrifter i højere grad også vil opnå dem.

Mit optimale jeg er altså en optimal og veldokumenteret teknik til at gøre sine mål konkrete ved at skabe strukturer, lave en handlingsplan ved at prioritere valg og fravalg samt i sidste ende at nå sine mål.

Så fat pen og papir, bryg en god kop kaffe og lad sætningerne strømme derudaf.

Hjælpespørgsmål:

• Forestil dig, at du vågner i morgen, og der er sket et mirakel. Mens du har sovet har hele verden ændret sig lige efter dit hoved. Hvad er der sket?
• Hvordan skal resten af din dag, din uge, din måned, dit år, dit liv være?

Når du er færdig med skriveøvelsen, så begynd at led efter sammenhænge og stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad er dit mål for den næste periode?
• Hvordan vil du omsætte dette til handling?
• Hvornår vil du gøre det?
• Er der nogen der skal vide det og evt. støtte dig i det?

God fornøjelse!