søndag den 31. maj 2009

Leg med kroppen...

Kroppen er både simpel og fascinerende. Simpel fordi når alt kommer til alt, så er kroppens eneste formål at producere energi til mekaniske bevægelser og til opretholdelsen af homoøstasen (når alt er i balance helt ned på celleplan). Fascinerende fordi man kan påvirke kroppens energi produktion både med træning og gennem kosten.

Kroppen har 4 energisystemer, den kan udvinde energi fra; ATP lager; Kreatinphosphat; Glykolysen og aerob nedbrydning af glukose (sukker) og fedt. I de sidste 4år har jeg valgt kun at fokusere min træning på de 3 første energisystemer, da det dér man får energien fra til eksplosive bevægelser varende op til 2min. Ren genetisk må jeg nok indrømme, at jeg ikke er født med et "sprinter" gen (trods et par store lårbasser), men træningen har interesseret mig, og ved at udøve den rigtige sprint træning, har det da også sikrede mig et par fine resultater.

Men nu er fokus rettet mod det energisystem, der aerobt (ved forbrug af ilt) nedbryder glukose og fedt. Det er en helt anden verden. Ja, træning er ikke bare træning:)
Og her kan man i ligeså høj grad og måske mere lege med kroppen, både gennem træning og gennem sin kost.
Glukose er det giver mest energi pr. enhed ilt (1 mol) tilgengæld har vi kun et lille lager af det, svarende til 1,5-2,5time træning. Fedt kræver mere ilt at få forbrændt, og vil tage længere tid at omdanne til energi, tilgengæld har vi energi nok til flere dage ved træning.

Tricket for mig fremover ligger i at træne min krop til at forbrænde fedt fremfor glukose. Ved at fokusere på min fedtforbrænding, vil jeg på sigt kunne træne/konkurrere ved samme intensitet, som ved glukoseforbrænding. Tilgengæld sparer jeg så på mine glukoselagre (glykogen), og jeg vil have lettere ved at udføre længerevarende konkurrencer.
En forbedret fedtforbrænding trænes ved lav-medium intens træning. Men det spændende ved fedtforbrænding er at den i næsten lige så høj grad kan trænes gennem kosten.

Så årets mål er i år ikke konkurrencer for mig, det er ren og skær leg med kroppen.

mandag den 25. maj 2009

Copenhagen Marathon

Jeg har kørt flere marathons på rulleskøjter, men det her det var det fedeste og hårdeste, jeg nogensinde har prøvet!!!

Igennem Københavns gader i et tempo, så man rent faktisk oplever byen, og ikke som på rulleskøjter.. Bare suser igennem uden at ane de dansende samba piger, som gav energi nok til endnu 5km:)

Min tid blev 3.35. Vel nok okay, når det er første gang. Men konkurrencemenenske er man jo, og er derfor også lidt skuffet. Jeg lagde ud i 3.15t tempo, og fulgte fartholderne lige til 32km. Tempoet var fint og pulsen lige hvor den skulle være, benene var gode, og jeg må indrømme at jeg stadig ved 30km tænkte, "det jo en leg det her":)

Meeeeen.... Så kom straffen nok for ikke rigtig at have trænet til et marathon, og kroppen sagde med et " hvad fanden har du gang i mester"... Ved 32 begyndte jeg at få voldsomme mavekramper, så jeg var nød til at stoppe helt op i 5min og strække maven ud. Efter pausen var kramperne der stadig, men jeg kunne holde ud at gå/lunte med krum ryg:) Oven i det begyndte min venstre storetå at gøre hammer ondt, hvilket resulterede i 5km med krum ryg, haltende med museskridt, lidt a´la klokkeren fra Notre Damme!

Så det gjorde lidt ondt til sidst og jeg tabte 20min på den bekostning. Men 30sek efter man har krydset målstregen, så er alt glemt!! Endorfiner fiser rundt i kroppen, og man føler man er supermand!!!

Lige indtil dagen efter hvor man ikke kan gå.......

tirsdag den 19. maj 2009

DRSU debat

Jeg har tilladt mig at "copy/paste" nedenstående kommentarer på mit indlæg om "I have a Dream"

Jeg synes debatten er vigtig, og håber på at andre læsere vil byde ind.



Kommentar:

Jeg er fuldstændig enig, men savner nysgerrighed på, hvad der har skabt den udvikling, hvad der skal til for at ændre det, og hvilken kultur vi gerne vil fremme i vores sport.Hvor er vores interesse og oprigtige nysgerrighed på hinandens synspunkter? Kampen mellem det nogle opfatter som sandhed og andre som løgn kan ikke vindes kun ødelægge som enhver anden krig.Der er ingen som har patent på sandheden. Det handler om at møde hinanden som mennesker, der alle sammen ønsker at skabe en positiv udvikling for dansk speedskating.Jesper har et godt citat på forsiden om at behandle mennesker, ikke som de er, men som man ønsker de skal være. Jeg kunne ikke være mere enig og forsøger selv at praktisere det i virkeligheden. Måske er det netop det, vi fælles burde drøfte: Hvad er det, vi gerne vil med dansk speedskating og hvad skal der til for at vi kommer derhen, og hvad kræver det af mig.At starte med sig selv er altid det bedste udgangspunkt for succes!Det er bare lettere sagt end gjort, for det er så meget nemmere, bare at tro på ens egen opfattelse af sandheden fremfor at bruge energi på at forsøge at forstå de andres sandhed.Hvor meget energi bliver der ikke brugt I vores sport på at overbevise andre om at deres opfattelse og måde at handle på er forkert, fremfor at møde den anden og søge at forstå.Hvis du gerne vil flytte et menneske er du nødt til selv at flytte dig hen til det menneske og se verden ud fra dette menneskes perspektiv, og med denne nye fælles viden, kan I sammen blive enige om, hvor I skal gå hen!Måske skulle vi bruge vores fælles årsmøder til at tale mere om vores ønsker og drømme for sportens udvikling og mindre om regler.
16. maj 2009 01:45


Jesper Carlson sagde ...

Det var et langt og flot svar Annie, og du har ingen punkter hvor jeg vil erklære mig uenig.I mit indlæg skriver jeg kun om talentarbejdet, men som du rigtig hentyder til, så er det talentarbejde der bliver udøvet, et udtryk for en kultur, værdier og mål (eller mangel på samme), som bliver udøvet af hele organisationen. Her tænker jeg på DRSU og de enkelte klubber. Jeg er sikker på at der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde i alle klubber på at brede sporten, men min oplevelse af det, er at meget af det netop er Sisyfos arbejde, fordi der mangler klare visioner og målsætninger.Vores sport er endnu så ung, at vi ikke endnu har formuleret, "hvad er vores værdier", "hvad kendetegner speedskating/rulleskøjteløb", "hvad vil vi". Jeg er sikker på, at den dag vi får udarbejdet svarene på disse spørgsmål, så er vi meget stærkere stillet mht. talentarbejde på DRSU niveau op på klub niveau. Men også i forhold til sponsorer.Speedskating mangler at beskrive sig selv som sport!! Det ku meget vel være næste tema for næste medlemsmøde (som det i Vallensbæk).
19. maj 2009 05:02

mandag den 18. maj 2009

Weekendens våde træning med drengene..

Det var en våd våd lørdag... Men trænes det skulle der:) Lidt billeder fra lørdagens våde træning på Amager fælled...









fredag den 15. maj 2009

Don´t train smarter, train harder....

Eller var det omvendt...???

Det er det nok, men det beskriver nok meget godt min trænings situation lige pt. Efter jeg tog beslutningen om at stoppe som aktiv på skøjterne, er der åbnet sig en helt ny træningsverden for mig. I mange år har jeg trænet og fokuseret på et mål, hvilket var at toppe på et rigtig tidspunkt. Hele min træning har været fokuseret på dette: Vægttræning om vinteren, plyometrisk træning vinter/forår, sprint træning osv osv...

Jeg har nydt det, ingen tvivl om det. Men det har også udelukket en masse andre træningsformer, fordi det ikke lige passede ind. Men de begrænsninger er væk nu, og det har paradoksalt nok gjort, at jeg træner mere nu end nogensinde.

Træningen er ren nydelse, og da vejret er godt... Jamen så er det jo bare med at få trænet!! Så den står på MASSER af cykling, løb, stadig rul 2gange ugentligt og så sport-dks nye legetøj: Off road skøjterne. Og hvis nogle mangler et træningsredskab til grundtræning, så er Off road skøjterne lige sagen! Det er satme fed træning!!!


Mit løb er blevet rigtig godt, efter jeg i mange år har haft svært ved den træning pga. styrketræningen. Men efter et køb af de her famøse knæsokker, så har jeg ingen problemer haft... Og jeg føler mig som en anden kenyaner, når jeg forvildet løber rundt i Sorø skov. Jeg er faktisk blevet så overrasket over, hvor let jeg igen har fået ved at løbe, at jeg er kommet til at melde mig til Copenhagen Marathon, som skal løbes på, hmmmm... næste søndag:=) Men det skal nok gå... det jo kun 42km ik...

efter på næste søndag, så får i en fyldestgørende rapport om, hvorfor man ikke skal løbe marathon med kun 1 måneds løbetræning...

onsdag den 13. maj 2009

Når en romkuglebager bager.....


Sport og sundhed er to af mine passioner.... Hvad nogle måske har fundet ud af, så er romkugler min tredje... Så meget at jeg har lavet min egen romkugleklub. To krav er der for at blive medlem: Du skal kunne li romkugler og kunne drikke kaffe.
Indtil videre er vi oppe på 3medlemmer her i Sorø, hvor jeg i øjeblikket bor. Meeeeen jeg tror indenlænge at vi runder de 5 efter vores første romkugleklub komsammen, der bød på foredrag om romkuglens historie, romkuglelavning (med gammelt brød fra bageren som der skal til) og romkugleblindsmagning..

Billeder er fra romkugleklubbens romkugledag... Hvis nogen er interesseret i vores romkugler, hvilke jeg kalder for "verdens 8 vidunder", kan de bestilles gennem undertegnet:)




























mandag den 4. maj 2009

I have a dream!!!!

Sagt før... dog i en lidt anden kontekst!!

Men ikke desto mindre så er min drøm en forestilling om et speedskating Danmark, der fungerer med et struktureret talentarbejde, fælles mål og bedre samarbejde.

I april måned har jeg været mere end halvdelen af dagene væk til stævner i Frankrig, Tyskland og Holland. Stævnerne er indgået som udtagelses løb for at blive udtaget til landsholdet, der skal køre EM til sommer. Desuden har det været et tilbud til talentruppen om at komme til udlandet og få noget løbserfaring.

Denne måde at gøre tingene på bygger på en gammel ide om at give tilbud til alle skatere, der indgår i talenttrup og bruttotrup om at komme til løb, hvor der fra unionens side er arrangeret transport, mad og overnatning. Dette er et unikt system i Europa!!! VI ER RENT FAKTISK PISSE FORKÆLET I DANMARK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men desværre så er det begyndt at gå den anden vej for disse ture. Der er gået inflation i at arrangere privatture til samme stævner udenfor DRSUS økonomi, så man måske kan spare lidt her og der. Desværre betyder det så at busturene er i fare for at blive aflyst og at ingen skatere rent faktisk kommer med...... Man har ikke mere tiltro til de trænere, der er med og vælger istedet privattrænere....
Alle disse ting gør, at jeg frygter for vores elitespeedskating, hvis disse tendenser fortsætter!!

I søgen efter hurtig succes og sparede penge, udrydder vi hele det fundament som god talenttræning skal bygge på! Det store perspektiv på dansk speedskating er forsvundet....

Min drøm om dansk speedskating kan bedst beskrives med historien om de tre stenhuggere:

"Tre stenhuggere knokler alle hårdt i varmen. En forbi passerende stopper op og spørger dem, hvad de laver. Den ene stenhugger svarer: Jeg hugger sten. Den anden siger: Jeg tjener til det daglige brød. Den tredje svarer: Jeg er med til at bygge en katedral!"

Det handler om fokus!! Vi er en individuel sportsgren, men derfor er der ingen grund til at være egoister....

Hvis ikke folk kan se det store perspektiv med talentarbejdet og ikke har tiltro til systemet, så kommer vores sport aldrig til at blive større, og vi vil blive ved med at være en lille nation i skøjtesporten.
Dette kræver selvfølgelig ændringer fra forskellige sider. Trænere skal videreuddannes, kommunikation træner til træner og træner til skatere/forældre skal forbedres, forældre skal overbevises om vigtigheden af talentarbejdet og ikke mindst have tiltro til det store stykke arbejde, der allerede bliver lagt i talentarbejdet.

Nu må det ikke opfattes som, at jeg skylder skylden på nogen!!! Absolut ikke... Alle parter er med til at skabe problemet, inklusiv mig selv som træner, men problemet er der!! Og hvis vi ikke får gjort noget ved det, vil fremtiden for det danske talentarbejde se sort ud, og i værste fald vil det store stykke arbejde, der allerede laves minde mere om historien om Sisyfos:

"I Hades er Sisyfos igang med at skubbe en kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen fra ham, og han må begynde forfra til evig tid"