The way is the goal...

Engang stod det på en hendes dør...

Senere blev tegningen til virkelig...

Elena Rigas bringer 3 bronzemedaljer med hjem fra årets EM. Det er første gang en dansk pige vinder metal til et EM, og så hele tre! Udover den fantastiske præstation, så er Elena også en god historie om en udøver, der har taget valget, om man går til en sport eller er sportsudøver, hvilket jeg tidligere har blogget om...

Det valg har pt. bragt første mål i hus... Et mål der engang stod på hendes dør. Hvad mon der står nu?

High performance kultur

Fantastisk artikel om den forvandling britisk sport har gennemgået siden deres forfærdelige OL i 1996 med kun én guldmedalje og en samlet plads som nummer 36 på ranglisten over deltagende lande.

I alt fem budskaber, der alle støtter op om en kultur med højt til loftet og tillid til at atleter bliver mere sultne af at få stillet de rigtige spørgsmål fremfor at få serveret svarene.

En metode, der i sikrede briterne 29 guld og en nationsplads som nummer 3 til det seneste OL i London.

Læs artiklen her...

Vi bygger en Katedral..

Tre stenhuggere blev spurgt af en rejsende, hvad de var i færd med. Den første svarede "jeg hugger sten", den anden svarede "jeg er ved at forme en hjørnesten". Den sidste stenhugger svarede "jeg er med til at bygge en katedral".

Vi startede denne Long Track sæson i september måned på den første træningslejr i Berlin. En ikke helt normal sæson vidste vi fra start... Denne sæson var den første OL sæson i vores projekt Inline/LongTrack.
Og nej Danmark er ikke repræsenteret til dette års Vinter OL i Sochi i hurtigløb på skøjter. Er dette så en fiasko og et nederlag? Absolut ikke.. For vi er igang med at bygge en Katedral!

Vi har søsat et yderst ambitiøst projekt. Vi er igang med opbygge et talentudviklings- og eliteprojekt, der sigter på at få udøvere med til OL i en sport, hvor vi i Danmark ikke har faciliteterne. Vi har ingen is*, vi har ingen erfaring, men vi har masser af talent, gåpåmod og støtte fra fantastik mange frivillige.
De sidste 3-4 år har vi fået skabt de rammer, der skal til. To forbund er gået sammen, og fra 2013 gik Danmarks Idræts Forbund ind og støttede os, så vi har mulighed for at tage på flere udenlandske træningslejre.
Vi har frem til OL året i år altså formået at bygge den båd, der skal til for at sikre rejsen til OL året 2018. De næste fire år skal vi så have de rigtige mennesker (trænere, managere og support) om bord på båden, for at sikre at rejsen også bliver en succes.

Vi har talentmassen, der skal til og vi er på rette vej. Vi nåede ikke OL i år, men det har heller aldrig været målet. Vi var tæt på... Og det bekræfter blot at om 4 år, så kan familien Danmark åbne deres tv til vinter OL i Pyeongchang og undre sig over, hvordan vi kan have 3 skøjteløbere med til et OL, når vi ikke engang har is i Danmark*.

Jeg glæder mig til at være med i den båd, der de næste 4 år skal sejle hele vejen til Sydkorea, og vil samtidig takke alle de som allerede er med i båden! Uden hver enkel af jer, vil vi ikke været nået så langt som vi er.

*Vi har selvfølgelig vores højt elskede Genforeningsplads og Danmarks eneste klub for hurtigløb på skøjter, HLF72. Desværre er banen i sådan en stand, at vi ikke har mulighed for at bruge den til træning.

Ny sæson nye mål..

For knap tre uger siden forlod vi VM på Inline med de bedste resultater for et dansk landshold nogensinde. I denne uge har vi indtaget isen...!

                        

Første træningslejr på isen med vores svenske og finske kollegaer foregår i denne uge i Berlin. Et super samarbejde mellem os tre lande, der sikrer udøverne bedre forhold og træningsmuligheder end vi nogensinde har haft.

Ambitionerne er høje, humøret er godt og masser af timer på isen er i vente i den kommende sæson!

  

Landstræner i Inline og Long Track Speed Skating

2012 er året hvor jeg kan skrive Landstræner på mit visitkort. Titlen er dækkende for to discipliner - Inline og Long Track speed skating.

Udover at være meget stolt over denne opgave, så er jeg også meget ydmyg og ved at en landstræners fornemmeste opgave afhænger af så mange andre faktorer end blot den egentlige trænergerning! Jeg har det sidste stykke tid tænkt en del over, hvorfor det er gået til, at jeg nu skal stå med denne trænerkasket. For til nogens overraskelse, så har jeg aldrig stræbt efter den titel. Jeg har dog stræbt efter at få indflydelse, og jeg har været fræk nok til at tro på mine egne ideer og har haft selvtillid nok til at stå ved dem. Men titel eller påskønnelse af det arbejde, jeg har gjort/gør har jeg aldrig søgt.

  

Men for at forklare min vej her til, mine ideer, mine visioner mm. Så virker denne blog som et fantastisk forum for dette. Siden 2008 har jeg brugt denne blog som afløb for mine glæder, frutastrationer, visioner og drømme. Til mit eget spørgsmål om, hvorfor jeg nu er landstræner, har jeg kunne finde svaret på min egen blog, hvilket jeg nu vil prøve at give et resume af.

Bloggen startede i 2008. Men det hører med at jeg har været en del af denne sport siden 1996, startede med at være klubtræner i 2000, og har været aktiv på landsholdet som udøver fra år 2000 - 2009.

Den største glæde
Min egen motivation som træner ligger i det samarbejde, der er med den enkelte udøver i at få ham/hende til at lykkes. Når det sker, omdannes de mange måneders arbejde, planlægning, forberedelse mm. til en kæmpe følelse af at lykkes. Jeg har oplevet det hos mig selv som udøver, men af en eller anden grund, så er det en større tilfredsstillelse når lykkes for de udøvere, jeg arbejder med.
Første gang jeg fandt ud af dette, var da Martin Andersen i 2005 vandt 2 individuelle bronze medaljer. Martin    var mere en træningsmakker for mig, og vi havde trænet sammen siden han var 11år. Men det var første gang, jeg var super stolt over en udøver, som jeg havde noget med at gøre.
Dette kom jeg dog til at opleve flere gang siden... Første gang i 2008 ved EM i Danmark!



En drøm bliver til
Bronzemedaljen til EM i Danmark bliver startskuddet til min manglende fokus på egne præstationer til fordel for en drøm, der roligt brygges sammen i hovedet på mig. Jeg var dog selv i en god udvikling med en 10. plads til EM året inden på 500m vej og en 4. plads i 300m Sprint Cup på den bane i Gera (Tyskland), der kun 2 måneder senere skulle køres EM på.
Men fokus er væk desværre. Og oven på et miserabelt EM fra min side i 2008, så skriver jeg dette indlæg, der danner det første grundlag for den retning, jeg vil arbejde for..

Nysgerrig
På dette tidspunkt i 2008/2009 ved jeg, hvor jeg vil hen med sporten. Men jeg ved ikke hvordan. Det får mig til at lede efter inspiration andre steder end i Danmark. I januar og februar 2009 får det mig til Calí i Colombia, der på det tidspunkt har hele 7 verdensmestre.
8 ugers intensiv læring bliver det til. Læring i talentudviklingsmiljøer, praktisk træning, erfaring fra andre trænere og meget meget mere. Det ophold har været uvurderlig i forhold til at omsætte min teoretiske viden til en praktisk forståelse. Og da jeg kommer hjem skriver jeg med min nye erfaring i bagagen dette indlæg "I Have a Dream".



Vision bliver til mission
Nu vidste jeg hvor jeg ville hen, og hvordan jeg skulle/skal komme det. Jeg havde gjort mig nogle vigtige observationer i Colombia (1) , (2), (3), (4) og krydret med mine egne ideer begyndte nu det egentlige arbejde!
I 2008 lavede jeg Team VARK, som blev udsat for mine første ideer om træning, kultur osv.  Men jeg ville gerne ramme breddere, og havde også muligheden for det som assisterende landstræner.
Mit første tiltag blev derfor udviklingen af Minicamp. Minicamp er nu gået hen og blevet en vigtig del af den røde tråd i hele talentudviklingen.
I 2009 færdiggør jeg desuden Aldersrelateret Træning i Speed Skating. Et komplet teoretisk træningskompendium til speed skating for udøvere i alderen 7 - 21 år. Kompendiet bliver i dag brugt i træneruddannelserne.

Missionen
Men mission er først lige begyndt! Dette er blot svaret på, hvorfor jeg er gået hen og blevet landstræner. Mine ambitioner på andres vegne har simpelthen været for store til at det kunne være anderledes!
Min fremadrettet mission er klar, men det kræver samarbejde, blod, sved og tårer fra udøverne og ikke mindst en tro på at det vil lykkes!

De næste mange år vil jeg:

• Være med til at få Danmarks første verdensmester i Inline Speed Skating
• Konstant skabe bedre internationale resultater for de danske udøvere
• Skabe et stærkt link mellem Inline og Long Track Speed Skating
• Kvalificere udøvere til OL i Long Track Speed Skating
• Være med til at kvalificere et Team Pursuit hold i Long Track Speed Skating til Vinter OL i 2018

Det vil jeg gøre gennem:

• Et stærkt samarbejde med klubtrænere
• Et trygt og ambitiøst talentudviklingsmiljø
• Plads til den enkelte udøvers behov og ambitioner
• Et udviklingsmiljø, der er åben for nye ideer og input fra andre, ikke mindst udøverne selv

Jeg glæder mig til, når jeg i år 2018 kan linke tilbage til dette blogindlæg, som jeg netop nu har gjort med det arbejde, jeg har været med til at udføre de sidste 4 år!

Hvordan kommer man øverst på skamlen?

Det kan der være rigtig mange svar på og det er specielt afhængig af hvilke briller man tar på, når man giver svaret.

I et biologisk paradigme vil man have tendens til at kigge efter det medfødte talent. En udøver er født med en egenskab, der er de andres overlegen.

I et psykologisk paradigme lægger man specielt vægt på evnen til at sætte sig mål og have mentaliteten til at gå efter målet 100%. Dvs. alt hvad det indebærer af at overvinde nederlag, træffe de valg, der flytter en nærmere målet osv.

I et økologisk paradigme anerkender man betydningen af systemet/kulturen/organisationen/familien bag. Det er altså anerkendelsen af at man som udøver blot er en brik i et puslespil, og toppræstationen kommer med baggrund i et stort komplekst system.

I Kristoffer Henriksens nye bog Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, går han i dybden med talentbegrebet i et holistisk - økologisk perspektiv. Til forskel fra anden forskning som ofte fokuserer på talentet som individ, så ser denne bog istedet på individet i relation til miljøet.
Jeg kan varmt anbefale denne bog til folk som har interesse i talentudvikling og ikke mindst hvordan man fremmer udviklingsmiljøer.

Kristoffer kommer frem til mange gode svar i hans bog på, hvordan en opskrift kunne være på at skabe en topatlet. Nedenstående faktorer er nogle, jeg som træner selv kan nikke genkendende til, og noget som jeg prøver at arbejde meget med mine egne udøvere omkring. Men i sidste ende er det jo altid op til den enkelte udøver at vælge hvor højt på en skala man vil ligge på de enkelte faktorer:

Disciplin

• At have viljen til at underlægge sig sportens krav samt acceptere prisen for en elitesatsning i form af mindre tid til familie og venner (uden for sporten).

Engagement

• At holde af sin sport og planlægge sin karriere strategisk.

Modstandskraft

• At overvinde barrierer og komme igen efter perioder med modstand.

Støtte

• Opsøge og bruge støtte fra ens miljø i stedet for at vente på, at andre kommer til en.

Ansvar

• Ansvar for egen proces. Ens egen udvikling er i sidste ende kun afhængig af en selv.

Åbenhenhed

• Åben overfor nye ideer, sparring fra trænere og træningskammerater. Åben for selv at dele ud af sin viden.

Udfordringer

• Hoppe over hvor gærdet er højest, og få det optimale ud af hver træning.

Går du til sport eller er du?

I weekenden var jeg på trænerseminar i Stockholm. En del af en Long Track træneruddannelse, jeg tager med finske og svenske trænere.

Et af punkterne i denne weekend var talentudvikling. Et emne, jeg sluger råt og går meget op i ved at læse alt teoretisk på markedet. Mit eget bidrag (udover min trænergerning) til emnet, var udarbejdelsen af "Aldersrelateret træning i speedskating", som jeg udviklede for et par år siden.

I Stockholm havde vi et oplæg fra det Svenske Idræts Forbund. Meget af det kunne jeg nikke genkendene til, da den litteratur man bruger i Talentudvikling stammer fra de samme forskningsresultater. Men vores oplægsholder havde tilgengæld en fantastisk pointe, som jeg med ét tog til mig!

Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor kloge vi kan blive på talentudvikling og hvor gode rammer vi kan lave for vores udøvere, hvis ikke vores udøvere har den mentalitet, der skal til for at udvikle sit talent.

Hun brugte som eksempel, at man idag "går til en sport" - man er ikke. F.eks. så kan man gå til speedskating eller man kan være speedskater.

Der er jo en kæmpe forskel på den tilgang man har til sin sport, sin hverdag og de valg man træffer. Hvis man "går" til speedskating, så er det en fritidsbeskæftigelse, som man af og til kan vælge ikke at gå til. Hvis man derimod "er" speedskater, så træffer man de valg i hverdagen, der gør at man kan udøve sin sport. Hvis man oven i købet har ambitioner, så træffer man de valg, der skal til for at blive bedre.

Hun brugte udtrykket om sådan en atlet, som en 24/7 atlet. Spørg derfor dig selv, er du 24/7 atlet eller går du til? Som træner kan du spørge dig selv, hvilket miljø du opbygger og om det fremmer 24/7 atleter?

Der er intet galt i at være nogen af delene. Men det er synd at bilde udøvere ind, at de kan nå langt hvis de kun "går" til sporten. Har man ambitioner i sin sport, så bliver man nød til at træffe et valg. Et valg om man tør at gå hele vejen og blive en 24/7 atlet.