De kalder den kongeetapen… And indeed it is!!

De bjerge vi cykler på her i Calí er en del af et bjergpas som mere eller mindre danner en cirkel rundt om byen. Når vi er ude at cykle, kører vi normalt ”bare” på et af bjergene. Men det også muligt at tage kongeetapen, dvs. hele bjergpasset på en gang som består af i alt 4 bjerge. Diego havde snakket om denne tur et par gange, som han som fast tradition tager en gang om året, inden han tager til Europa. Jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg syntes formen var til det, så var det en oplevelse jeg ikke ville gå glip af.

Så lørdag morgen kl. 05.30 trillede vi ud på begyndelsen af den fedeste og hårdeste cykeltur, jeg nogensinde har kørt!! 7t 22min var jeg tilbage foran porten til vores lejlighed med jordens største smil og de rødeste arme nogensinde!!

(Nogen gange skal man huske sin mors gamle råd med solcreme!)

Det var hårdt, det var sejt, og det var så smukt! Jeg nød hver eneste minut af turen. Ca.160km fordelt på 2 virkelige lange stigninger på hver 21 og 28 km, en på 12km og den sidste på 8km, som til gengæld var så stejl, at vi næsten kørte baglæns.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt stolt af mig selv for det var ikke lokale lørdagsryttere, jeg kørte med. 3 ud af de 4 var professionelle i hver deres sport, rul, cykling og triatlon. Den eneste der ikke var pro, var en tidligere cykelrytter, som til gengæld deltog i OL i 2004 i banecykling. De første 4timer ramte vi de to lange stigninger. Benene var gode, og ingen problemer med at komme til toppen overhovedet. Da vi ramte den tredje stigning og gik ud på time 5, der begyndte det at gøre ondt, og jeg må indrømme at de sidste 2timer var ren overlevelse, og blodsmagen i munden var til stede op til flere gange! Men det var det hele værd! En grænse blev rykket og jeg er blevet en oplevelse rigere!

Det bliver nu hårdt at komme tilbage til Danmark, hvor vejbump ofte er den eneste stigning på en træningstur.

Håber at alle der var til DM i Farum i weekenden havde en god weekend med nogle gode løb! Tillykke til alle de nye Danmarksmestre!!!!!

Træningstid

Nogen folk går meget op i hvor mange timer de træner op ugen. Nogle er endda så fokuseret på at træne et vist antal timer, at de tit glemmer kvaliteten i træningen. Men hvad er trænings tid, hvordan defineres det, og hvor meget er nok?

Lad os først slå en ting fast, ugentlig træningstid kan kun bruges til at sammenligne med ens egne tidligere trænings uger. Man kan ikke sammenligne på tværs af sportsgrene pga. forskellig intensitet og man kan ikke sammenligne med andre, da folk opfatter tid forskelligt. Nogle folk siger det er tiden i tøjet der tæller, hvor andre kun registrerer den egentlige tid man er aktiv i, dvs. man ikke registrerer pauser mellem intervaller, eller når man cykler ned af bakke.

Trods det at man ikke kan sammenligne, og at man ikke kan sige min. antal timer er nok træning, vil jeg dog alligevel prøve at redegøre for, hvor mange timer de bedste skatere i verden træner her i Colombia.

Udholdenhedsatleter træner ofte mange timer med lav intensitet. Derfor kan de komme op mange ugentlige timer, og vil normalt ligge på mellem 20-30timer ugentligt, nogle endda flere. Atletik sprintere træner ofte meget intensivt med lange pauser, derfor er deres egentlige træningstid kort, varende mellem 6-15 timer. Men hvor ligger speedskating?

Selvfølgelig er der også her forskel på hvilken type skater man er, og hvordan man planlægger sin træning. Men efter at have været her i snart 2måneder, og har lavet al den træning de bedste Colombianere også er blevet udsat for, kan jeg nogenlunde se, at jeg hver uge rammer ca. samme antal timer. Gennemsnitligt ligger jeg på 15,5 time inkl. hviledage. Min længste uge var sidste uge på 21 timer, men det var pga. af 2 lange cykelpas at den fik lidt ekstra. Min korteste var 9 timer, hvilken var den første uge, hvor jeg led af jetlag og vi havde dårligt vejr.

Så en konklusion på dette er, at da vores sport har så korte distancer (max. Ca. 1time = maraton) og er så intens, bliver træningen automatisk også mere intens og varer kortere tidsmæssigt. De bedste i verden vil jeg formode træner nogenlunde samme antal timer som de bedste her, og dvs. mellem 12-18 timer ugentligt.

Nu skal man ikke tro, at det kun er tiden der tæller!!! Det er selvfølgelig indholdet, der skaber resultaterne. Og netop indholdet af hver træning her i Colombia, er det der skaber forskellen fra dem og os andre. Det er indholdet jeg er blevet så meget klogere på under mit ophold her, og det er den viden jeg tager med tilbage til Danmark, til min klub og til bruttotruppen.

Træningsgadget...

Jeg elsker mit Polar pulsur!!! Først og fremmest er det et vigtigt værktøj i min daglige træning, og så er det også en gadget udviklet til træningsnørder som mig. I mit pulsur har jeg højdemåler, ikke noget man rigtig kan bruge i flade Danmark, hvor der ca. er 1 meter forskel fra højeste og laveste punkt. Men her i Calí, er det nu meget sjovt efterfølgende at se sin træning igennem. Okay, for nørder som mig, er det meget sjovt… Hvis nogen af jer læsere ikke kan forstå min begejstring for et ur, er det helt okay:)Denne kurve er fra vores monster træning i tirsdags.

5 timer i sadlen med Diego, en OL deltager i banecykling, en pro. rytter der har kørt Giro d´ Italia 2 gange, og den bedste Colombianske kvindelige triatlet, der fik en top 10 til OL. Så ja, jeg blev presset!!!
Men kurven viser henh. min puls og stigningen under træningen. Egentlig er det, det samme bjerge vi kørte på 2gange, og når jeg kigger på kurven, kan jeg nu godt forstå min trang til en 2timers lur efterfølgende:)

Nogle seje gutter!!

En af grundene hvorfor jeg er her i Colombia, er for at faa en forstaelse af, hvorfor de kan producere saa mange verdensmestre.

Indtil videre har jeg faet svar paa mange sporgsmal og er blevet meget klogere paa vores sport! Jeg har ogsaa faet en enorm respekt for mange af skaterne pga. deres indstilling til traning. De ved at det kraver traning at komme til tops og blive der. De har indrettet hele deres hverdag efter det, selvom de har skole eller arbejde. De har ikke ondt af dem selv nar traneren fortaller at de skal ud at cykle 2 timer kl. 05 om morgenen, inden de skal i skole kl. 07.30. De ved, at det kraves der for at blive verdensmester!

Alle juniorer og seniorer traener min. 2 gange om dagen alle hverdage og 1 gang om dagen i weekenderne. Det skal de have passet ind i deres hverdag.

Et eksempel er Oscar Cobo, som sidste aar som bedste resultat fik en 4plads til VM, som 1ars junior. Han jagter nu sin titel, og det er det eneste han traener for!! Alle hans hverdage ligner hinanden:

kl. 04.30 Vaagner
kl. 05.00 traning
kl. 07.30-14.00 skole
kl. 16.30 traning
kl. 19.00 Fritid

Jeg har en enorm respekt for hans vilje til at forfolge hans drom. Samtidig synes jeg ogsa det satter de danske landsholds skateres (inkl. mig selv!) vilje til at gore det bedste lidt i perspektiv!!!!!!!

Dragter, anyone?

Jeg er stødt på disse skinsuits til speedskating i en cykeforretning her i Calí. De fås i S, M og L. Jeg bruger selv L, men de er lidt små i størrelserne.

Hvis nogen er interesseret, kan jeg tage med med hjem til DK.

Pris 450kr

Skriv til mig på jespercarlson@ofir.dk

Den hvide colombianer dominerer mesterskaber!!

Og dog…:) Desværre blev løbene rykket til deres gamle bane i stedet for anlægget de brugte til VM 2007. Øv øv.. jeg hader det anlæg, da banen føles som lavet af en halvblind mand med tømmermænd, der på dagen manglede cement til hele banen, og derfor måtte spare visse steder eller låne asfalt fra vejenbanen. Så ja, jeg fik tæsk:)
Tilgengæld så havde jeg en fed oplevelse i pointløbet på vej, hvor jeg gik udbrud alene, og fik efter en omgang følgeskab af Jorge Cifuentes. Da jeg var eneste udlænding, gik tilskuerne amok og heppede alle på mig… hehe… GO GRINGO GO!!! ( Gringo er et udtryk for en amerikaner, og de fleste tror, at jeg er fra USA). Så det var skide skægt, og jeg fik da 4 point. Men jeg må indrømme at det er lidt unfair hold. De har deres konkurrence sæson nu og jeg har stadig ikke fordøjet det sidste konfekt fra juleaften. Så jeg mangler både udholdenhed og fart i forhold til dem lige pt.

Det er dog sjovt at opleve, hvordan de konkurrer her imod hinanden. Og faktisk blev jeg lidt overrasket. Jeg havde frygtet at det ville bliver så superhårdt, at jeg lige ville ku klare 2 omgange i hvert løb. Men faktisk så var det ikke så slemt. Ikke fordi de kører langsomt i løbene, men fordi deres træning er så mega hård. Jeg har det faktisk hårdere til træning, end jeg havde hele weekenden.

I min kategori blev weekenden domineret af Andres Muñoz og Jorge Cifuentes. Diego Rosero og Juan Nayib Tobon stillede også op, men begge styrtede i første løb og måtte trække sig fra resten af weekenden. Diegos styrt var desværre ret slemt, så han kan ikke træne det næste stykke tid.

Så det var min første konkurrence i 2009. Næste kan meget vel blive om 14dage til de Colombianske mesterskaber. Klubben er ved at finde ud af, om jeg kan stille op som udlænding! Se det ville være sjovt!