Julehilsen til elevatorfolket - Let røven!

De sidste 5 måneder har jeg indgået som en del af det lettere ukendte, men dog mangfoldige elevatorfolk. Elevatorfolket bevæger sig ganske uset for de fleste hverdagsmenneskers øje på togstationer, storcentre, biblioteker og andre offentlige tilholdssteder. Elevatorfolket har det tilfælles, at de til trods for gode trappeforhold altid vælger elevatoren som transport fra A til B. Som i alle andre folkefærd er der selvfølgelig stor forskel på elevatorfolket, og groft kan man dele dem op i følgende grupper:

1. Barnevognsgængerne (Denne gruppe tilhører jeg)
2. Gangbesværet
3. Cykelmedbringerne
4. De dovne

Min julehilsen går ene og alene til fjerde gruppe af elevatorfolket - De dovne! 5 måneder er nu gået med mig som et elevatormenneske. 5 måneder hvor jeg stille har opbygget en indre irritation, som nu endelig får afløb via min blog.
For udover talrige diskussioner med de dovne og et næsten fysisk slagsmål med en fuld polak, der så sig sur på mig og min barnevogn, så har jeg efterhånden fundet ud af at dette ingen ende vil tage.

Det dovne elevator folk er kommet for at blive!

Så nu til min julehilsen....

Kære dovne elevator folk, teenagere, fulde polakker, Hr. og Fru. Danmark,

I er en del af et stolt folkefærd, der sætter en ære i at kunne transportere sig længst muligt uden at røre en eneste muskel i kroppen. I kæmper bravt for jeres ret til en plads i elevatoren og lader jer ikke gå på af svagt gående, barnevogne og cyklister. Nej til det er i for stærke i jeres tro på jer selv, og at verden drejer rundt med jer som centrum.
I, kære dovne elevatorfolk, er af den rette støbning - Ingen anger, ingen kvaler men bare gåpåmod og en god retningssans direkte til næste elevatordør. I lader jer ikke gå på af diverse motion- og sundhedsråd. De 10.000 dagligt anbefalede skridt tager i istedet med tommelfingeren på fjernbetjeningen eller på computertastaturet. Hvorfor røre sig når fremskridtet har gjort, at alt kan ordnes mens man passivt lader sin krop forfalde.
Kære dovne elevatorfolk, i har forstået det! I har forstået at udnytte teknologien, sundhedssystemet, de sociale sikkerhedsnet til fulde.
Kære dovne elevatorfolk, jeg er nok farvet i min betragtning af jer. Det skal dog ikke holde mig fra at ønske jer en rigtig glædelig jul. Må jeres familie lave en en fantastisk aften for jer med god mad, gaver og hvad der dertilhører af oprydning osv, mens i passivt ligger på sofaen, dog lettere irriteret over ikke at kunne høre fjernsynet for al den larm opvasken og oprydningen laver.

Køre dovne elevatorfolk indtil vi ses igen - for det gør vi! Ha en rigtig glædelig jul....

Hvordan kommer man øverst på skamlen?

Det kan der være rigtig mange svar på og det er specielt afhængig af hvilke briller man tar på, når man giver svaret.

I et biologisk paradigme vil man have tendens til at kigge efter det medfødte talent. En udøver er født med en egenskab, der er de andres overlegen.

I et psykologisk paradigme lægger man specielt vægt på evnen til at sætte sig mål og have mentaliteten til at gå efter målet 100%. Dvs. alt hvad det indebærer af at overvinde nederlag, træffe de valg, der flytter en nærmere målet osv.

I et økologisk paradigme anerkender man betydningen af systemet/kulturen/organisationen/familien bag. Det er altså anerkendelsen af at man som udøver blot er en brik i et puslespil, og toppræstationen kommer med baggrund i et stort komplekst system.

I Kristoffer Henriksens nye bog Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, går han i dybden med talentbegrebet i et holistisk - økologisk perspektiv. Til forskel fra anden forskning som ofte fokuserer på talentet som individ, så ser denne bog istedet på individet i relation til miljøet.
Jeg kan varmt anbefale denne bog til folk som har interesse i talentudvikling og ikke mindst hvordan man fremmer udviklingsmiljøer.

Kristoffer kommer frem til mange gode svar i hans bog på, hvordan en opskrift kunne være på at skabe en topatlet. Nedenstående faktorer er nogle, jeg som træner selv kan nikke genkendende til, og noget som jeg prøver at arbejde meget med mine egne udøvere omkring. Men i sidste ende er det jo altid op til den enkelte udøver at vælge hvor højt på en skala man vil ligge på de enkelte faktorer:

Disciplin

• At have viljen til at underlægge sig sportens krav samt acceptere prisen for en elitesatsning i form af mindre tid til familie og venner (uden for sporten).

Engagement

• At holde af sin sport og planlægge sin karriere strategisk.

Modstandskraft

• At overvinde barrierer og komme igen efter perioder med modstand.

Støtte

• Opsøge og bruge støtte fra ens miljø i stedet for at vente på, at andre kommer til en.

Ansvar

• Ansvar for egen proces. Ens egen udvikling er i sidste ende kun afhængig af en selv.

Åbenhenhed

• Åben overfor nye ideer, sparring fra trænere og træningskammerater. Åben for selv at dele ud af sin viden.

Udfordringer

• Hoppe over hvor gærdet er højest, og få det optimale ud af hver træning.

Ungdoms OL

Vi lagde en plan og det lykkedes!

Siden september har der været tryk på Long Track maskineriet. Træningslejre og konkurrencer har fyldt efteråret. Planen var at få så meget is som muligt tidligt på sæsonen. Grunden var at 30. november var der deadline for kvalifikation til Ungdoms OL (årgang 96-97). Der var meget få pladser at slås om, i det at andre lande allerede havde kvalificeret sig via sidste års VM.

Derfor satte vi alle sejl ind på at få alle juniorer afsted på is og til konkurrencer, og så kunne vi kun krydse fingre. Super resultater blev det til...!

Vi formåde i løbet af efteråret at få hele 6 udøvere kvalificeret til Junior World Cup, en enkelt har allerede kvalificeret sig til Junior VM og sidst men ikke mindst, så er vi repræsenteret til Ungdoms OL ved Philip Due Schmidt.

Kun 5 udøvere fra Danmark sendes afsted; to langrend, to alpin og så Philip. Stort skulderklap til Philip for hans kæmpe indsats og stort skulderklap til hele juniorholdet, som har gjort det fænomenalt!

Det går derfor hen og bliver en travl januar:

26/12 - 4/1 Træningslejr i Berlin
9/1 - 24/1 Vinter Ungdoms OL
27/1 - 30/1 Junior World Cup i Collalbo, Italien

Team Amager Forbrændingen

Jeg åbnede i går mit eget cykel og triathlon hold; Team Amager forbrændingen...

Eller okay, så vildt er det heller ikke, men dog et super spændende projekt. Jeg har et par år arbejdet som sundhedskonsulent på Amager Forbrændingen i, hvad de kalder Sund Amager Forbrænding. Her har jeg  snakket kost og træning med de ansatte, lavet sundhedstest osv.

For et par måneder siden fik jeg sammen med en cykelinteresseret ansat, den ide at lave et cykel- og trihold, som jeg skal agere træner for frem mod Grejsdalsløbet i maj og Challenge Copenhagen (miniudgaven) i august.

Ledelsen var helt med på ideen. Og på en måned har vi fået lavet et spinningslokale på et gammelt lager, købt 12 nye spinningscykler, der bliver investeret i træningstøj og i næste måned skal jeg lave en VO2max test på dem alle. SAXO BANK GO HOME!

I går havde vi så første træning, og allerede nu er der venteliste på holdene, som jeg kører mandag og torsdag. Fedt fedt fedt!

Her lidt billeder af vores træningslokale, og første træningsdag: