mandag den 31. august 2009

Kort og kost 2.. Mac D eller Burger King??

Det handler jo bare om at blive mæt ik???

Sådan tænker mange desværre.. Jo det handler bare om at blive mæt, men hvad man bliver mæt af er ikke ligegyldigt! Hver tredje dansker er overvægtig, hver fjerde af dem så svært overvægtige at de har et BMI, der ligger uden for den normale skala. Vi nærmer os desværre mere og mere USA.
Det handler bare om at blive mæt. Problemet er bare at det aldrig har været lettere for den menneskelige race at få tilfredsstillet sulten! Vi er gået fra at være krigere og nomader, der vandrede lange afstande for at få føde, til at være inaktive og forkælet med udbringning af aftenens pizza.
Gennem de sidste 100år har vi handicappet os selv i fremskridtets navn med biler, fjernbetjening og rulletrapper. Samtidig sørger fødevareproducenterne for at proppe mere og mere i de færdiglavet retter samtidig med at slikposerne bliver større. Regnskabet går ikke op.. Vi indtager mere end vi forbrænder!!!! = vi tager på!

Jamen skal man så ikke spise sig mæt?? Gu skal man så.. Men mæthed kan opnås på mange måder, det handler blot om at finde ud af, hvad godt er. Dette vil jeg komme med eksempler på i næste indlæg, hvor jeg starter med en gennemgang af morgenmaden..

fredag den 28. august 2009

Kort og kost 1... Indledning

Det næste stykke tid vil jeg sætte fokus på kost og ernæring her på bloggen... Grunden er at jeg ofte støder på de samme spørgsmål fra folk som ønsker kostændringer, så hvorfor ikke dele dem med andre, som sikkert har lignende spørgsmål...?

Kosten er naturens egen form for doping! Dette havde de gamle gæve grækere allerede fundet ud af 500 f.kr. hvor optimalt kostindtag var af største betydning for at opnå status som en god atlet. I vores tid er kost og sundhed blevet nutidens religion med diverse sundhedsprogrammer, diæter, forbud og anbefalinger. Kost og sundhed hænger for mange sammen og er vejen frem til det gode liv. Desværre har ingen retten til sandheden om den optimale kost, hvilket gør kost markedet til et rent slagrafenland for eksperter og selvudnævnte eksperter. Dette skaber stor forvirring! Ikke mindst fordi fødevareproducenter puster til ilden ved at kalde deres egne produkter for de eneste rigtige, og det sunde valg!

Men hvad er sundhed, og hvad er godt for lige netop dig??? Se det håber jeg på, at du vil blive meget klogere på ved at følge med på "Kort og kost" indlæggende her på bloggen!!

mandag den 24. august 2009

Skal Skatetour have eliteskatere med eller ej?

Jeg har ambitioner med Skatetour!!! Målet er først og fremmest at skabe opmærksomhed omkring vores motionsløb i Danmark, så flere vil blive interesseret i vores sport og vores sport kan vokse som breddesport. Jeg håber på at der vil komme flere motionsløb til årene frem, på samme måde som ODS rul er kommet i år.

Da jeg selv er passioneret speedskater, ønsker jeg ligeledes at have en løbskultur i Danmark for eliten. Derfor har jeg lavet Skatetour Inline Cup! Med Skatetour har vi en enestående mulighed for at lave en decideret løbsserie for eliten.

MEN! Skatetour har nogle værdier der skal respekteres! Værdierne er hygge, godt humør, fair konkurrence med efterfølgende kage og kaffe. Den stærkeste skal vinde, og kun med fair midler. Både fra den stærkeste selv og vedkommendes holdkammerater!
I går blev de værdier brudt, og derfor valgte jeg efterfølgende at annullere løbet. Dvs. alle fik deres tilmeldingsgebyr tilbage for Skatetour delen og ingen point blev givet til det samlede pointstilling. (kun for Herrer A og Drenge A)

Der er nu to løb tilbage i Skatetour Inline Cup. Jeg vil vurdere efter de to løb om det er mere skadeligt end gavnligt at have eliten med. Det vil være ærgeligt for bredden ikke at opleve eliten, omvendt så ønsker jeg ikke at bredden skal opleve en elite, der ikke bruger fair midler og skaber en negativ stemning.

Skatetour lægger op til at speedskating skal være en gentleman sport. Hvis man ikke er enig i dette, så fint nok. Så kan man bare lade vær med at stille op i Skatetour!

Vi ses på Møn til næste Skatetour løb på søndag..

tirsdag den 18. august 2009

World Run II

En lille tur omkring jorden.. ja hvorfor ikke??
Jeg har lige læst "Jorden rundt i løb". En enestående præstation af en fyr fra Farum, der bare godt kan lide at løbe.. Jesper Kenn Olsen startede i 2004 fra London og løb herfra til Finland, gennem Rusland, Japan, Australien, USA, Canada og tilbage til Europa og London. 2år, 24232km og 28 pr løbesko...
Bogen indeholder fantastiske oplevelser, fortællinger og skyggesider af den menneskelige psyke. Den sætter os mennesker i perspektiv på tværs af kontinenter. Den er absolut anbefalelses værdig!
Som om det ikke var nok, så er Jesper Kenn Olsen nu igang med World Run II som denne gang går fra Nord-syd og hjem igen, ialt 40000km!!!
Følg løbet på www.worldrun.org og læs daglige beretninger af en fantastisk rejse...

lørdag den 15. august 2009

Cand. Scient i sig selv..

Se det kunne være en fin titel...

Jeg har tit spekuleret over hvad det har gjort ved mig at have været aktiv siden jeg var 5år, i en årrække prøvet at planlægge min træning for at performe, gået til sportspsykolog for at få styr på tankerne, haft 90% nederlag men har trænet for de 10%, der kunne give positiv energi nok til flere års træning.

Det er svært at reflektere over, når man jo egentlig ikke kender til andet, og specielt fordi jeg stadig er midt i det, blot med andre sportslige mål. Uden at kunne sætte ord på det, er jeg sikker på at træning og det at bruge sin krop til at udtrykke sig på og sætte mål med, giver en ballast der kan bruges mange andre steder. Det er en uddannelse i sig selv...

Det er lige meget om det er på motionsniveau eller på eliteniveau, det at arbejde med sig selv fysisk og psykisk, at sætte sig mål og at stræbe efter de mål er en udvikling for enhver. En uddannelse, der desværre ikke har en titel, men som fortjener mere anerkendelse og respekt end diverse uddannelser med efterfølgende titler.

At arbejde med sig selv er at prøve grænser af, at rykke ved vores forestilling om vores fysiske og psykiske grænser og udforske hvilket potentiale vi indeholder. Vigtigheden af at arbejde med sig selv skal ikke negligeres, det er essentielt for at kunne give energi til andre.

Mit indlæg er inspireret af Thorbjørn Sindballe. Udover at være opvokset i samme by som mig, så har han brugt sin blog til at fortælle om sit liv som en af verdens bedste trialthleter. Han har netop indstillet karrieren og har på sit seneste blog indlæg reflekteret over, hvad hans karriere har gjort ved ham. http://www.sindballe.dk/default.aspx?pageId=32

Jeg har fulgt Thorbjørn i mange år, specielt fordi hans holdning til sport falder lige i min smag. Det er fascinerende at læse en mands tanker, der har arbejdet så meget med sig selv i mange år. Det bekræfter blot mig yderligere i at træning og målsætninger med kroppen i centrum er en uddannelse i sig selv.

mandag den 3. august 2009

Status på banen og bronze medalje!

Igår aftes vandt kadet drengene Stefan, Nikolaj, Viktor bronze i stafet. Simon fra SIK kørte indledende istedet for Nikolaj, så han har også en del af æren for medaljen!

Et flot flot løb. Finalen var meget jævnbyrdig og 5 lande sloges om medaljerne; Frankrig, Italien, Holland, Tyskland og os. Alle kunne vinde og alle kunne tabe. Danskerne kørte et flot løb med velfungerende skift, og kørte banen sikkert uden de store fejltagelser. De tre skatere træner meget sammen, hvilket kunne ses på banen. Deres tiltro og kendskab til hinanden var en kæmpe årsag til medaljen. Kæmpe tillykke til dem og til Danmark. Det er nu tredje år i træk, at vi vinder medalje til EM, og vi er nu kun nået halvvejs i årets udgave! Jeg håber og tror på at der er mere i vente, når vi når til vejen i morgen!


Banen har været rigtig svær at køre for de lande, der ikke selv har en bane af denne type. Banen er super hurtig, hvilket kræver meget af den enkelte skater. 4 verdensrekorder er slået de sidste 3dage, så det kræver sit at følge med i toppen. Danskerne har gjort hvad de kunne for at køre en god placering, men kan også mærke at andre lande stiller med fuldt hold, der alle kan være i toppen, hvilket gør det noget lettere for dem at køre om placeringer. Så med fra bane løbene kan vi selvfølgelig tage bronze medaljen, men også det at holdet nu er i konkurrence mode. Det kommer til at betyde meget, når vi kommer til vejen i morgen. Der er jeg sikker på at der vil komme mange gode placeringer!!!