Udover at være meget stolt over denne opgave, så er jeg også meget ydmyg og ved at en landstræners fornemmeste opgave afhænger af så mange andre faktorer end blot den egentlige trænergerning! Jeg har det sidste stykke tid tænkt en del over, hvorfor det er gået til, at jeg nu skal stå med denne trænerkasket. For til nogens overraskelse, så har jeg aldrig stræbt efter den titel. Jeg har dog stræbt efter at få indflydelse, og jeg har været fræk nok til at tro på mine egne ideer og har haft selvtillid nok til at stå ved dem. Men titel eller påskønnelse af det arbejde, jeg har gjort/gør har jeg aldrig søgt.
Men for at forklare min vej her til, mine ideer, mine visioner mm. Så virker denne blog som et fantastisk forum for dette. Siden 2008 har jeg brugt denne blog som afløb for mine glæder, frutastrationer, visioner og drømme. Til mit eget spørgsmål om, hvorfor jeg nu er landstræner, har jeg kunne finde svaret på min egen blog, hvilket jeg nu vil prøve at give et resume af.
Bloggen startede i 2008. Men det hører med at jeg har været en del af denne sport siden 1996, startede med at være klubtræner i 2000, og har været aktiv på landsholdet som udøver fra år 2000 - 2009.
Den største glæde
Min egen motivation som træner ligger i det samarbejde, der er med den enkelte udøver i at få ham/hende til at lykkes. Når det sker, omdannes de mange måneders arbejde, planlægning, forberedelse mm. til en kæmpe følelse af at lykkes. Jeg har oplevet det hos mig selv som udøver, men af en eller anden grund, så er det en større tilfredsstillelse når lykkes for de udøvere, jeg arbejder med.
Første gang jeg fandt ud af dette, var da Martin Andersen i 2005 vandt 2 individuelle bronze medaljer. Martin var mere en træningsmakker for mig, og vi havde trænet sammen siden han var 11år. Men det var første gang, jeg var super stolt over en udøver, som jeg havde noget med at gøre.
Dette kom jeg dog til at opleve flere gang siden... Første gang i 2008 ved EM i Danmark!
En drøm bliver til
Bronzemedaljen til EM i Danmark bliver startskuddet til min manglende fokus på egne præstationer til fordel for en drøm, der roligt brygges sammen i hovedet på mig. Jeg var dog selv i en god udvikling med en 10. plads til EM året inden på 500m vej og en 4. plads i 300m Sprint Cup på den bane i Gera (Tyskland), der kun 2 måneder senere skulle køres EM på.
Men fokus er væk desværre. Og oven på et miserabelt EM fra min side i 2008, så skriver jeg dette indlæg, der danner det første grundlag for den retning, jeg vil arbejde for..
Nysgerrig
På dette tidspunkt i 2008/2009 ved jeg, hvor jeg vil hen med sporten. Men jeg ved ikke hvordan. Det får mig til at lede efter inspiration andre steder end i Danmark. I januar og februar 2009 får det mig til Calí i Colombia, der på det tidspunkt har hele 7 verdensmestre.
8 ugers intensiv læring bliver det til. Læring i talentudviklingsmiljøer, praktisk træning, erfaring fra andre trænere og meget meget mere. Det ophold har været uvurderlig i forhold til at omsætte min teoretiske viden til en praktisk forståelse. Og da jeg kommer hjem skriver jeg med min nye erfaring i bagagen dette indlæg "I Have a Dream".
Vision bliver til mission
Nu vidste jeg hvor jeg ville hen, og hvordan jeg skulle/skal komme det. Jeg havde gjort mig nogle vigtige observationer i Colombia (1) , (2), (3), (4) og krydret med mine egne ideer begyndte nu det egentlige arbejde!
I 2008 lavede jeg Team VARK, som blev udsat for mine første ideer om træning, kultur osv. Men jeg ville gerne ramme breddere, og havde også muligheden for det som assisterende landstræner.
Mit første tiltag blev derfor udviklingen af Minicamp. Minicamp er nu gået hen og blevet en vigtig del af den røde tråd i hele talentudviklingen.
I 2009 færdiggør jeg desuden Aldersrelateret Træning i Speed Skating. Et komplet teoretisk træningskompendium til speed skating for udøvere i alderen 7 - 21 år. Kompendiet bliver i dag brugt i træneruddannelserne.
Missionen
Men mission er først lige begyndt! Dette er blot svaret på, hvorfor jeg er gået hen og blevet landstræner. Mine ambitioner på andres vegne har simpelthen været for store til at det kunne være anderledes!
Min fremadrettet mission er klar, men det kræver samarbejde, blod, sved og tårer fra udøverne og ikke mindst en tro på at det vil lykkes!
De næste mange år vil jeg:
- Være med til at få Danmarks første verdensmester i Inline Speed Skating
- Konstant skabe bedre internationale resultater for de danske udøvere
- Skabe et stærkt link mellem Inline og Long Track Speed Skating
- Kvalificere udøvere til OL i Long Track Speed Skating
- Være med til at kvalificere et Team Pursuit hold i Long Track Speed Skating til Vinter OL i 2018
Det vil jeg gøre gennem:
- Et stærkt samarbejde med klubtrænere
- Et trygt og ambitiøst talentudviklingsmiljø
- Plads til den enkelte udøvers behov og ambitioner
- Et udviklingsmiljø, der er åben for nye ideer og input fra andre, ikke mindst udøverne selv
Jeg glæder mig til, når jeg i år 2018 kan linke tilbage til dette blogindlæg, som jeg netop nu har gjort med det arbejde, jeg har været med til at udføre de sidste 4 år!
