Viser opslag med etiketten Ungdoms OL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ungdoms OL. Vis alle opslag

onsdag den 23. juli 2014

High performance kultur

Fantastisk artikel om den forvandling britisk sport har gennemgået siden deres forfærdelige OL i 1996 med kun én guldmedalje og en samlet plads som nummer 36 på ranglisten over deltagende lande.

I alt fem budskaber, der alle støtter op om en kultur med højt til loftet og tillid til at atleter bliver mere sultne af at få stillet de rigtige spørgsmål fremfor at få serveret svarene.

En metode, der i sikrede briterne 29 guld og en nationsplads som nummer 3 til det seneste OL i London.

Læs artiklen her...


søndag den 12. januar 2014

Vi bygger en Katedral..

Tre stenhuggere blev spurgt af en rejsende, hvad de var i færd med. Den første svarede "jeg hugger sten", den anden svarede "jeg er ved at forme en hjørnesten". Den sidste stenhugger svarede "jeg er med til at bygge en katedral".

Vi startede denne Long Track sæson i september måned på den første træningslejr i Berlin. En ikke helt normal sæson vidste vi fra start... Denne sæson var den første OL sæson i vores projekt Inline/LongTrack.
Og nej Danmark er ikke repræsenteret til dette års Vinter OL i Sochi i hurtigløb på skøjter. Er dette så en fiasko og et nederlag? Absolut ikke.. For vi er igang med at bygge en Katedral!



Vi har søsat et yderst ambitiøst projekt. Vi er igang med opbygge et talentudviklings- og eliteprojekt, der sigter på at få udøvere med til OL i en sport, hvor vi i Danmark ikke har faciliteterne. Vi har ingen is*, vi har ingen erfaring, men vi har masser af talent, gåpåmod og støtte fra fantastik mange frivillige.
De sidste 3-4 år har vi fået skabt de rammer, der skal til. To forbund er gået sammen, og fra 2013 gik Danmarks Idræts Forbund ind og støttede os, så vi har mulighed for at tage på flere udenlandske træningslejre.
Vi har frem til OL året i år altså formået at bygge den båd, der skal til for at sikre rejsen til OL året 2018. De næste fire år skal vi så have de rigtige mennesker (trænere, managere og support) om bord på båden, for at sikre at rejsen også bliver en succes.


Vi har talentmassen, der skal til og vi er på rette vej. Vi nåede ikke OL i år, men det har heller aldrig været målet. Vi var tæt på... Og det bekræfter blot at om 4 år, så kan familien Danmark åbne deres tv til vinter OL i Pyeongchang og undre sig over, hvordan vi kan have 3 skøjteløbere med til et OL, når vi ikke engang har is i Danmark*.

Jeg glæder mig til at være med i den båd, der de næste 4 år skal sejle hele vejen til Sydkorea, og vil samtidig takke alle de som allerede er med i båden! Uden hver enkel af jer, vil vi ikke været nået så langt som vi er.

*Vi har selvfølgelig vores højt elskede Genforeningsplads og Danmarks eneste klub for hurtigløb på skøjter, HLF72. Desværre er banen i sådan en stand, at vi ikke har mulighed for at bruge den til træning.

mandag den 12. december 2011

Ungdoms OL

Vi lagde en plan og det lykkedes!

Siden september har der været tryk på Long Track maskineriet. Træningslejre og konkurrencer har fyldt efteråret. Planen var at få så meget is som muligt tidligt på sæsonen. Grunden var at 30. november var der deadline for kvalifikation til Ungdoms OL (årgang 96-97). Der var meget få pladser at slås om, i det at andre lande allerede havde kvalificeret sig via sidste års VM.

Derfor satte vi alle sejl ind på at få alle juniorer afsted på is og til konkurrencer, og så kunne vi kun krydse fingre. Super resultater blev det til...!

Vi formåde i løbet af efteråret at få hele 6 udøvere kvalificeret til Junior World Cup, en enkelt har allerede kvalificeret sig til Junior VM og sidst men ikke mindst, så er vi repræsenteret til Ungdoms OL ved Philip Due Schmidt.



Kun 5 udøvere fra Danmark sendes afsted; to langrend, to alpin og så Philip. Stort skulderklap til Philip for hans kæmpe indsats og stort skulderklap til hele juniorholdet, som har gjort det fænomenalt!

Det går derfor hen og bliver en travl januar:

26/12 - 4/1 Træningslejr i Berlin
9/1 - 24/1 Vinter Ungdoms OL
27/1 - 30/1 Junior World Cup i Collalbo, Italien