Test og lob...

Puhaa... det er saa hardt!! Men resultaterne bagefter er tilgengald rigtig brugbare til ens videre traning. Idag var jeg med Diego hos hr. doktor... Vi skulle maales og vejes samt tage en VO2 max test. VO2 max er et udtryk for ens maksimale iltoptagelse, og naar man regner det ud pr. kg legemsvagt, saa har man det vi kender som konditallet. Jeg har faet taget saadan en test flere gange i Danmark og en gang i Ostrig, saa det var sjovt at faa den taget her og saa samligne.
Og jeg er en glad mand idag...:) For jeg har faaet bekraftet (trods til tider lettere oppustet mave) at jeg ikke er tyk, blot tykke knogler:) Min fedt% ligger pt. paa 7,6 hvilket er okay for nu. Den skulle gerne komme lidt ned i lobet af foraret. Tilgengald saa er jeg faldet lidt i kondital som nu ligger paa 61. Det er heldigvis noget der kan tranes, saa det burde ogsaa gerne forberedes lidt frem mod sason start. Til sammenligning var Diegos 71. Den man er i superform!!!
Alle de resultater kan vi saaledes bruge som retningslinjer til vores traning, det naste stykke tid.

I denne weekend skal jeg i ilden her i Calì... Der er regionsmesterskaber, dvs. udtagelse til regionsholdet, som saa har en mulighed for at kvalificere sig videre til landsholdet. 3xbanelob og 3xvejlob henover weekenden.. Det bliver super fedt! Regner ikke med det helt store, men det bliver sjovt at prove!
Og naste weekend smutter jeg en tur til den anden ende af landet for at overvare de Colombianske mesterskaber.. 16timer i bus og 2 missede traningsdage, men jeg tror det bliver det hele vard!!!!

I maa ha det...

Struktur og samarbejde...

Ja det er snyd.. De er mange, de kan presse hinanden til træning, derfor er de så stærke og hurtige. Øv bøv! Men bagved alt dette der ligger en kultur opbygget over mange år, og en struktur som er taget ud af lærebøgerne i Organisering af dansk frivillig idræt.

Her i Calí der formår de noget som os halv sure, diskussions søgende danskere åbenbart ikke formår. I stedet for at splitte klubber ad i samme byer, og danne nye klubber der træner for sig selv i nabobyen 10km derfra, så har man her i Calí et system, hvor alle klubber træner sammen på samme tidspunkt. Til hver træning kan jeg tælle omkring 200skatere. Det er bare i vores træningstid, for bagefter kommer der andre af klubbernes skatere til deres træning.

Til vores træning blev jeg fortalt at der var 11 klubber repræsenteret!!!! De kører alle i forskellige klubdragter, så alle ved hvem de tilhører, når de er i konkurrence. Men til træning tænker de ikke i klubfarver, men snarere i venskab på tværs af klubber og den gode træning.
Klubberne er gået sammen om at betale 2 dygtige trænere til at varetage al træning for alle klubberne.

Samarbejde på tværs af klubber til skaternes bedste, hold da op… kan det virkelig lade sig gøre?? Ja åbenbart, måske vil skulle prøve det i Danmark….

Status på uge 2 og 3

Første uge overlevede jeg og anden uge var jeg nær død, men denne uge har faktisk været rigtig god for mig træningsmæssigt. De træner stadig super hårdt hver eftermiddag på enten vej eller bane, og min krop har haft svært ved at komme fra den halvfede vinterform i Danmark til top trimmede skatere her i Colombia. Jeg havde selvfølgelig forberedt mig godt hjemmefra med træning, men at gå fra 2 gear til 5 er noget af en omvæltning. Jeg kan dog mærke at det går fremad, og jeg føler mig mere og mere tilpas på træningsbanen. Hvilket nu er meget rart, da min selvtillid ellers er blevet sparket godt til på det sidste:)

I starten af sidste uge brokkede jeg mig lidt over vejret, men de sidste mange dage har vi haft heldet med os. Så det er blevet til god skøjtetræning hver eneste dag siden sidste tirsdag. Rigtig lækkert at være så meget på sine skøjter. Som jeg har skrevet før, så er det ikke fysikken der mangler, men tiden på skøjterne. Normalt i Danmark så har jeg først mulighed for at bruge ligeså meget tid på skøjter som her i starten af maj pga. vores herlige vejr.

Som sagt så går træningen fint. Vi er begyndt at cykle mere om morgenen nu. De skifter mellem flad vej nogle dage og i bjergene andre dage, og der nu ikke noget som bjergkørsel på cykel, når man er vant til flade Danmark. Calí ligger ca. i 950 H.M, og det højeste punkt vi cykler ved er ca. 1800 H.M, så det kan godt være lidt halvstejlt engang imellem.

I dag trænede vi ”kun” en gang. 3,5 time cykel på flad vej, og jeg er stolt af kunne fortælle, at jeg er den stolte 3plads indehaver af Cali byskiltespurt. Næste gang så er den der!! Jeg kan mærke det..

Ellers er dagen i dag gået med kaffesmagning. Diegos ven ejer en Café, som sælger diverse kaffe fra Colombia. Og til kaffedrikkere… Colombiansk kaffe smager himmelsk! Så håber tolden godtager 5kg kaffebønner, når jeg skal hjem. Sælger det selvfølgelig til en god pris til trofaste bloglæsere:)

Ha det..

Interview med Diego Rosero

Interview med Diego Rosero, som jeg har lavet til www.speedskating.at

http://www.speedskating.at/news/einenews.php?id=1335

Mange veje fører til Rom...

For at følge lidt op tråden fra sidste indlæg, med hvordan og hvornår Danmark får sin første verdensmester. Så fik jeg bekæftet igen igår, at der ikke kun findes en vej og en livsstil for at opnå titler.

Jorge Cifuentes, Juan Nayib Tobon og Diego Rosero har alle været verdensmestre op til flere gange, og er nogle af de stærkeste skatere på speedskating scenen i øjeblikket. Men netop de tre har hver deres helt eget forhold til træning, og udgør hver deres profil som, jeg efterhånden er stødt på mange gange også i Danmark.

Diego Rosero: er arbejdshesten, som ikke springer en eneste træning over. Han optager alle sine træninger med pulsur, og er meget nøjsom med at spise rigtig, sove rigtig og generelt altid være frisk til træning.

Juan Nayib Tobon: er lige modsat Diego. Nayib lever en meget sydlandsk afslappet tilværelse uden for meget stress og ikke de store bekymringer omkring træning, kost osv.. Nayib er en livsnyder, der tilfældigt er pisse god til at køre på skøjter. Der er dog heller ikke altid, vi ser ham til træning. Hvis han ikke lige føler for det, ja så går det nok.

Jorge Cifuentes: har begge dele. Han er en livsnyder med pli. Han kan også godt lide den afslappet tilværelse, men har alligevel et struktureret forhold til træningen. Derfor er Cifuentes der også til hver eneste træning, men han er også den sidste til at komme på banen og den første til at gå af.

Jeg blev meget bevidst om dette igår aftes, da vi alle skulle i byen og spise. Her kom deres profiler meget til udtryk. Da der var cykling i morges kl. 05.30 vælger Diego at tage hjem lige efter spisning. Nayib, Cifuentes og mig tar i byen, og vi ender med først at komme hjem kl. 03.30. Nayib siger med det samme at han dropper træningen i morges så han kan sove længe, mig og Cifuentes aftaler at mødes kl. 05.30 for at træne.

Så blot en lille historie fra de varme lande, der endnu engang bekræfter at der findes mange veje til sejr og titler, og ingen er bedre end andre. Det kommer helt an på hvem man er, og hvad der er bedst for en selv.

Hvornår får Danmark den første verdensmester?

Et stort spørgsmål, som man selvfølgelig ikke kan besvare med et enkelt svar. Men alligevel kan man gøre sig et par tanker, om hvad det er der skal til og hvorfor.

Joakim B. Olsen har engang sagt at ”elitesport gælder ikke om at gøre sit bedste, men at gøre det bedste!” (om han selv praktiserer det lige nu, skal jeg ikke kommentere på). Man kan derfor stille sig selv det spørgsmål, hvis man har tanker og drømme om titler, gør jeg det bedste?

Speedskating er et sammensat ord af speed og skate, og hvad jeg oplever her i Colombia i forhold til træningen i Danmark er speed= farten til forskel! Man kan forberede sig nok så meget i vintersæsonen i Danmark med cykling, løb, fitness, indendørs rul, offskate øvelser og være i den bedste fyiske form, men hvis du ikke træner speed, så har du allerede tabt!

Speed er et udtryk, men det er også en skøjteteknik. At kunne slappe af i en fart, som de fleste sprinter i og så holde den fart igennem en hel træning eller løb. Det er Colombianerne rigtig gode til, og derfor er hver træning også i høj fart. Selvfølgelig er det ikke kommet af sig selv for den enkelte skater, det har taget tid. Tid de har brugt på træningsbanen siden de var 10år.

Så derfor har de et forspring mht. farten allerede i tidlig alder. Men det er absolut ikke umuligt at indhente for os danskere! For fysisk matcher vi dem, ingen tvivl om det, vi mangler ”blot” farten. Derfor skal den kommende første verdensmester fra Danmark konstant stille sig spørgsmålet, ”gør jeg det bedste?”. Gør jeg det bedste ved at nøjes med at træne i Danmark, hvis ja hvordan kan jeg gøre træningen til den bedste træning for at opnå speed.

Regn, regn og fodbold..

Saa troede man lige at ved at rejse over paa den anden side af jorden, saa slap man for darligt vejr? Men de sidste dage har varet en blandning af blast, tropisk regn og glimrende solskin.. Desvarre saa har det abenbart skulle regne, hver eneste gang vi skulle trane paa skojter, og nar det regner her, saa er det altsaa saa gader star under vand.

Saa jeg har faktisk ikke haft mine skojter paa i 4 dage, hvilket jo egentlig var det jeg kom herhen for. Tilgengald er det blevet til lob, svomning, fitness og saa lige en fodboldkamp i gar aftes.. Og det er de farreste der kan sige at de taskede 4verdensmestre i fodbold.. At det ikke er i fordbold, de er mestre i og at de 3 af dem absolut ikke havde sans for den runde kugle, behover jeg jo ikke at sige hojt...:) Men det har varet et par lidt underlige dage desvarre.. Idag star den heldigvis paa hoj solskin, saa jeg krydser mine fingre for at vi kan rulle i aften!

Ellers har jeg egentlig bare faet tiden til at gaa med at lege turist, se lidt forskelligt og spise masser af deres gode mad og frugter..

Mit net er desvarre saa ustabilt, at jeg ikke kan oploade mine billeder. Det kan jeg dog godt paa Facebook, hvor man kan se dem paa min profil..

Ha det godt!

Status på uge 1..

Det var så første uge i mit nye liv som Colombianer. Det har været noget af en omvæltning at komme hertil, selvfølgelig pga. træning men også de mange indtryk, nye bekendtskaber og en helt anderledes kultur.

Colombia er virkelig et af de smukkeste lande, jeg har set med en frodig natur og flotte bjerg landskaber, men det er også et kontrasternes land desværre. Der er to typer af mennesker her. Der er de hjælpsomme, søde, rare og gæstfrie og så er der dem der bare vil stjæle dine ting. Derfor har min værtsfamilie f.eks. forbudt mig at gå med min halskæde, mit ur og pung, når jeg er ude i byen. Så desværre er Colombia ikke et land, hvor man kan føle sig 100% tryg. Noget af det første Diego sagde til mig, var da også at han ikke kunne garantere, at der ikke ville ske noget under mit ophold. Så man kan godt mærke lovløsheden lige under overfladen, og jeg har i denne uge da også været vidne til en enkelt skummel episode. I Colombia har de nemlig en regel om at visse dage må biler med visse nummerplader ikke køre. I onsdags var det så Diegos tur, men det havde han glemt, og vi bliver derfor stoppet af politiet. Men her i Colombia er politiet forholdsvis korrupte, så politibetjenten siger direkte til Diego, at hvis han bestikker ham, så slipper Diego for en bøde. Diego vælger så at bestikke politibetjenten, da det var billigst:/ Så det er et lidt mærkeligt land.

Nå men ellers så har jeg jo overlevet træningen, sådan nogenlunde. For i dag, der kunne kroppen ikke mere, så det er bare blevet til en stille svømmetur i 45min. De træner fuldstændig anderledes her end jeg er vant til, og hvad jeg normalt ville have trænet efter de træningsprincipper, jeg tror på. Det er knald hård træning hver evig eneste dag! Om morgen har vi et ”let pas” uden skøjter, det er enten bjergvandring, cykling eller løb/dryland og om eftermiddagen er det hårdt på skøjter. Skaterne der udfører dette er helt ned til 10år gamle. Så derfor kan de også tolerere mere end mig, fordi de er opvokset med den form for træning. Men det det der er slående, det er at de eneste der træner med pulsur og springer træninger over, det er PRO érne. Så de fattet pointen med at man godt kan være stærk hele året, men så kan man ikke være super stærk på visse tidspunkter, som f.eks. deres løbs sæson. Så derfor er jeg heller ikke så ked af, at jeg har valgt at lytte til min krop, og springe en enkelt dag over.

Billeder kommer snart på, jeg har dog oploadet nogle på min Facebook profil.

Walking in the mountains og colombianske skovsnegle..

Hi all..

Forst saa lige den med skovsneglene: Vi var ude at lobe idag op i et fredet bjergomraade som kun bliver brugt af sportsfolk til alle mulige aktiviteter, og imens vi loeber i rask tempo med en forholdvis hoj puls, saa er jeg satme ved at traede i en skovsnegl.... Hva fanden er nu det?? Hvordan er kommet helt her over?? Det satme godt klaret... Det tog mig 18 timer med fly:)

Naa men ellers er alt vel her i Calì, traningen er begyndt for alvor nu med 2 traningpas om dagen. Forste pas ligger mellem kl. 05-06 om morgenen og naste starter kl. 16.30. Saa der er vendt lidt om paa dognet, saa kl. 21.00 saa sover Carlson:)

Igar bestod traningen af vandring i bjergene med efterfolgende rul pa deres bane. Vandringen var en super fed natur oplevelse! En rigtig smuk tur. Colombianerne forstar at bruge deres omgivelser.. I stedet for at tage i fitness center, saa tager de ud og vandrer. Det lyder lidt underligt, men jeg maa indromme at hvis man talte hvor mange gange man lavdede kna bojninger, for at bestige enkelte sten, saa er det noget mere end man gor i et fitness center. Og det er samtidig rigtig godt for alt med koordination, balance og kondition! Min puls var f.eks ligesaa hoj som nar jeg lober i Danmark i rask tempo. Samme tur skal vi paa igen i morgen tidlig.

Idag var morgentraningen cykling, lob, cykling, cafè... Her var en sjov oplevelse med en ellers meget proffesionel mand:) Diego Rosero, som normalt har 100% styr paa sin traning, startede med at sige inden lobeturen, at det bare skulle vare en rolig tur.. Men rart at se at PROèrne ogsa har et indre barn i sig, for da vi gik ud paa sidste omgang (1omgang =4km), der kom konkurrence genet op i ham og det endte med at alles lunger laa og flod efterfolgende:)

Andet pas var paa vejbane.. Vejbanen er ca. 350m, og her korte vi en time i rask tempo med 7 intervaler à ca. 1200-1500m.. Det der er fedt her, det er at til hver skojte traning, der korer vi altid et marathon uden pauser.. Pauser er altid i et godt tempo, og saa ligger de intervalerne ind undervejs. Saa der er altid meget tid paa skojterne!

Ang. billeder, saa oploader jeg engang i ugen. Forste gang bliver paa lordag, hvor i kan se min bjergtur.. Desvarre fik jeg ikke nogle af skovsneglene... det er altsaa markeligt med dem!

www.speedskating.at

Det er ogsaa muligt at folge mit ophold i Colombia paa den ostrigske hjemmeside, www.speedskating.at, hvor jeg er blevet gaeste skribent.

Det meste er dog blot en oversattelse af denne side..

Forste traning og mega bananer..

Saa havde jeg forste traning idag paa skojter.. Og shit hvor var det fedt!! 60 skatere, alle paa mit niveau eller over, ca. 5 verdensmestre og 15-20 stykker, som jeg aldrig har set eller hort om, men som korte sindsyg godt!!

Vi korte paa vejbane ved deres gamle anlag. En stor paceline med alle og saa bare derudaf i 60min med indlagte intervaler.. Det var saa super fedt at vare med, ingen brok over traningen, traneren har talt, og saa klor vi paa.. Jeg ma indromme, at jeg er lidt stolt over bare at kunne fuldfore:)

Mange af skaterne er nogen som korer godt hele aret, og ikke tanker i lobssason som os andre, dvs. at der er altid nogle der er bedre, selv end de bedste som Diego Rosero, Jorge Cifuentes og Juan Tobon.. Alle dem, hvis sason er fra april-sep lider under disse traninger.. Derfor deltager de faktisk heller ikke i dem alle, for at spare paa krafterne til lobene..

Jeg er kommet herhen i opstarten af deres traning. f.eks havde Diego ikke haft skojter pa i 20dage for idag. Det vil sige at jeg er med i hele opstarten sammen med dem.. Saa i morgen skal jeg udover traning (som bestar af 2,5times vandring i bjergene) testes af laagen sammen med de andre skatere...

Saa det er alt fra mig lige... Kun lige en lille ting: Vi bliver saa snydt i europa!!!! Vores bananer er intet i forhold til hvad de har i Colombia!!! De er meeeeega store, et helt maltid!!

ha det godt!

Ankomst i Calí

Det var en laaaang tur til Calí, hvor jeg fik set 5 film, 10 afsnit af Venner, læst og sovet en masse. I alt 24timer fra jeg tog hjemmefra til, jeg landede i mit nye hjem for de næste 2 måneder. Alt er gået godt, og på den lange tur mellem Paris og Bogóta havde jeg endda 4 sæder for mig selv, så det ku ikke være bedre. Desværre er min cykel ikke nået frem. Lidt skidt, specielt fordi alle mine sko er pakket ned i den cykelkuffert:) Men mon ikke den bliver fundet… Ellers må jeg gå barfodet i 2 måneder.

Jeg har fået en rigtig varm modtagelse. Jeg ankom ca. 19.30 lokal tid (01.30 dansk tid)i Calí lufthavn, hvor Diego Rosero, som har hjulpet mig med turen hentede mig. En bil tur fra lufthavnen til hans lejlighed afslørede allerede den store kultur forskel, der er en blanding af italiensk, spansk, krydret med lidt lovløshed og manglende regler i trafikken.

Jeg har fået et værelse i et lejligheds kompleks, hvor Diego, hans forældre og kæreste bor. Da jeg så det troede jeg ikke mine egne øjne. Det er simpelthen luksus af første grad. Lejlighedskomplekset er en lille landsby som består af ca. 100 lejligheder, 1 købmand, opholdslokaler til diverse ting, en kæææææmpe swimmingpool og en dampsauna. Så jeg skal ikke være bange for ikke at få tiden til at gå.

Vejret her er meget varmt og fugtigt. I går da jeg kom, havde de haft 36g og i skrivende stund (kl. 07.00) er her vel nok 30g. Så det er noget af en forskel fra kolde Danmark, og varmen er nok også en af de ting, jeg frygter mest ved træningen. Det tager nok lidt tid at vende sig til.
Ellers står den i dag på lidt sightseeing med Diego og hans kæreste Diana i Calí. Om søndagen træner Diego ikke altid, så i dag er der træningsfri. Hvilket nok er meget godt, da jeg stadig er ret så træt efter turen hertil.

Træningslejr på Solskinsøen..

3 ½ dag, 17 timers træning, lækker mad, perfekte træningsforhold, 40timers video fra VM og Nintendo Wii. Hvad mere kunne man forlange af en træningslejr mellem jul og nytår.

Vi var en lille skare på kun 14 skatere, der drog til Bornholm i vores juleferie, for at træne på Danmarks absolut bedste gulv til speedskating! At vi kun var 14 gjorde det absolut ikke mindre sjovt og udfordrende at være med. Der blev trænet igennem med og uden skøjter på med nye øvelser fra coach Lisi, som netop har afsluttet sin italienske træner eksamen, og derfor havde en masse med i bagagen til os.

Coach Lisi meldte ud i oktober at hun vil have et fysisk stærkt hold, og de sidste par samlinger har vi derfor været udsat for en masse fysiske øvelser som inspiration til den hjemlige træning. Denne var ingen undtagelse, så alle der var med tog fra Bornholm med ømme mavemuskler og arme hængende ned langs side. Billeder af øvelserne kan ses på linket nederst på siden.

At gulvet på Bornholm er så godt tillader os skatere at træne optimalt uden at føle sig usikker på om man nu ”skrider” lidt i svingene. Det gjorde øvelser og konkurrencerne så meget sjovere, og der blev gået til stålet fra alle skatere. Jeg håber derfor ikke, at det er sidste gang, at vi er på solskinsøen i indendørs sæsonen. Stod det til mig, så ville jeg lægge alle indendørs samlinger der!
Ellers stod det på masser af hygge, video og Nintendo Wii, som jeg må indrømme at jeg nok skal øve lidt mere for at være på niveau med de 12-14årige.

Men det var jo så sidste gang på skøjter for mig på dansk grund i de næste par måneder. Kl. 07.00 på lørdag går turen mod de varmere himmelstrøg. Jeg glæder mig som et lille barn efterhånden, og kufferten er allerede pakket:)

Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år. Godt nytår!

Se billeder fra træningslejren her: http://bruttotrup.skatetour.dk/#home (Jeg fik desværre ikke taget så mange i denne omgang, da tiden blev brugt på tæning)