Fremskridtet længe leve...
søndag den 25. september 2011
torsdag den 22. september 2011
Optimister lyver..
Optimister har generelt et lykkeligere liv, de lever længere og de opnår ofte succes. Det er facts, som den positive psykologi har bekræftet gennem adskillelige studier. Hvad den positive psykologi ikke altid får med, er de negative konsekvenser, der også er ved at være optimist.
Nogle af bagsiderne møder jeg ofte, når jeg vejleder folk i sundhed. Hvis en optimist får af vide at "dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe gruppe" så vil optimisten med det samme svare.... "Ej, hvor godt den ikke er i den højeste, så er det jo ok".
Optimister kan være de sværeste at vejlede, for generelt så tænker optimister.. Det går jo nok alt sammen. Det er jo en fantastisk attitude, hvis du er iværksætter, backpacker eller sportsudøver, der dropper alt andet for at nå et mål.
Men optimister indenfor sundhed lyver ofte for dem selv i håb om "at det skal nok gå alt sammen". Men nej.... Dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe - du ER i fare for at dø. Din fedmeprocent er udtalt forhøjet, så skal du ikke glæde dig over, at du i den gruppe kun er en kategori I og ikke III.
Jeg er selv udtalt optimist, men jeg tror hellere at jeg må dyrke pessimisten lidt mere i mig, så jeg ikke selv sidder en dag, som storrygende, champagnedrikkende, overfed, mangemillinonær (hey... succesfulde iværksættere er optimister) i en fin murermestervilla nær Rungsted havn.
Nogle af bagsiderne møder jeg ofte, når jeg vejleder folk i sundhed. Hvis en optimist får af vide at "dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe gruppe" så vil optimisten med det samme svare.... "Ej, hvor godt den ikke er i den højeste, så er det jo ok".
Optimister kan være de sværeste at vejlede, for generelt så tænker optimister.. Det går jo nok alt sammen. Det er jo en fantastisk attitude, hvis du er iværksætter, backpacker eller sportsudøver, der dropper alt andet for at nå et mål.
Men optimister indenfor sundhed lyver ofte for dem selv i håb om "at det skal nok gå alt sammen". Men nej.... Dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe - du ER i fare for at dø. Din fedmeprocent er udtalt forhøjet, så skal du ikke glæde dig over, at du i den gruppe kun er en kategori I og ikke III.
Jeg er selv udtalt optimist, men jeg tror hellere at jeg må dyrke pessimisten lidt mere i mig, så jeg ikke selv sidder en dag, som storrygende, champagnedrikkende, overfed, mangemillinonær (hey... succesfulde iværksættere er optimister) i en fin murermestervilla nær Rungsted havn.
mandag den 19. september 2011
Går du til sport eller er du?
I weekenden var jeg på trænerseminar i Stockholm. En del af en Long Track træneruddannelse, jeg tager med finske og svenske trænere.
Et af punkterne i denne weekend var talentudvikling. Et emne, jeg sluger råt og går meget op i ved at læse alt teoretisk på markedet. Mit eget bidrag (udover min trænergerning) til emnet, var udarbejdelsen af "Aldersrelateret træning i speedskating", som jeg udviklede for et par år siden.
I Stockholm havde vi et oplæg fra det Svenske Idræts Forbund. Meget af det kunne jeg nikke genkendene til, da den litteratur man bruger i Talentudvikling stammer fra de samme forskningsresultater. Men vores oplægsholder havde tilgengæld en fantastisk pointe, som jeg med ét tog til mig!
Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor kloge vi kan blive på talentudvikling og hvor gode rammer vi kan lave for vores udøvere, hvis ikke vores udøvere har den mentalitet, der skal til for at udvikle sit talent.
Hun brugte som eksempel, at man idag "går til en sport" - man er ikke. F.eks. så kan man gå til speedskating eller man kan være speedskater.
Der er jo en kæmpe forskel på den tilgang man har til sin sport, sin hverdag og de valg man træffer. Hvis man "går" til speedskating, så er det en fritidsbeskæftigelse, som man af og til kan vælge ikke at gå til. Hvis man derimod "er" speedskater, så træffer man de valg i hverdagen, der gør at man kan udøve sin sport. Hvis man oven i købet har ambitioner, så træffer man de valg, der skal til for at blive bedre.
Hun brugte udtrykket om sådan en atlet, som en 24/7 atlet. Spørg derfor dig selv, er du 24/7 atlet eller går du til? Som træner kan du spørge dig selv, hvilket miljø du opbygger og om det fremmer 24/7 atleter?
Der er intet galt i at være nogen af delene. Men det er synd at bilde udøvere ind, at de kan nå langt hvis de kun "går" til sporten. Har man ambitioner i sin sport, så bliver man nød til at træffe et valg. Et valg om man tør at gå hele vejen og blive en 24/7 atlet.
Et af punkterne i denne weekend var talentudvikling. Et emne, jeg sluger råt og går meget op i ved at læse alt teoretisk på markedet. Mit eget bidrag (udover min trænergerning) til emnet, var udarbejdelsen af "Aldersrelateret træning i speedskating", som jeg udviklede for et par år siden.
Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor kloge vi kan blive på talentudvikling og hvor gode rammer vi kan lave for vores udøvere, hvis ikke vores udøvere har den mentalitet, der skal til for at udvikle sit talent.
Hun brugte som eksempel, at man idag "går til en sport" - man er ikke. F.eks. så kan man gå til speedskating eller man kan være speedskater.
Der er jo en kæmpe forskel på den tilgang man har til sin sport, sin hverdag og de valg man træffer. Hvis man "går" til speedskating, så er det en fritidsbeskæftigelse, som man af og til kan vælge ikke at gå til. Hvis man derimod "er" speedskater, så træffer man de valg i hverdagen, der gør at man kan udøve sin sport. Hvis man oven i købet har ambitioner, så træffer man de valg, der skal til for at blive bedre.
Hun brugte udtrykket om sådan en atlet, som en 24/7 atlet. Spørg derfor dig selv, er du 24/7 atlet eller går du til? Som træner kan du spørge dig selv, hvilket miljø du opbygger og om det fremmer 24/7 atleter?
Der er intet galt i at være nogen af delene. Men det er synd at bilde udøvere ind, at de kan nå langt hvis de kun "går" til sporten. Har man ambitioner i sin sport, så bliver man nød til at træffe et valg. Et valg om man tør at gå hele vejen og blive en 24/7 atlet.
torsdag den 15. september 2011
Long Track - planlægningen er i fuld gang!
Om kun 14 dage går Long Track sæsonen igang. Planlægningen er i fuld gang med en sæson, der bliver mere spændende end nogensinde!
Men lige en status på hvad der står på spil for de danske udøvere i denne vinter:
Seniorer
Sara Bak og Cathrine Grage deltager i de første World Cups i november måned i henh. Rusland og Kasakhstan.
Juniorer
Men lige en status på hvad der står på spil for de danske udøvere i denne vinter:
Seniorer
- Kvalifikation og deltagelse i World Cup, EM og VM (enkelt distancer)
Sara Bak og Cathrine Grage deltager i de første World Cups i november måned i henh. Rusland og Kasakhstan.
Juniorer
- For årgang 96-97 - kvalifikation til Junior C World Cup
- Kvalifikation til Ungdoms Vinter OL
- Kvalifikation til Junior World Cup (Pt. er Stefan Due Schmidt og Nicoline Christensen kvalificeret)
- Deltagelse i Junior World Cup
- Kvalifikation til Junior VM
 |
| Juniornes foreløbige vinterkalender. Der vil blive arrangeret yderligere træningslejre i januar og februar |
Så der lagt op til en super sæson, og jeg tror på at Danmark over de næste år vil markere sig som en isskøjtenation, og være en af de "små" lande som vil formå at skabe store resultater trods få udøvere.
I øjeblikket bliver der lagt mange kræfter i at samkøre Short Track, Long Track og Inline. En model som ikke bliver kørt andre steder i verden.
Denne sæson vil vise om det strukturerede arbejde, der er lagt i udviklingen de sidste år vil bære frugt også på isen.
Jeg tror på, at vi er ved at udvikle et dansk koncept for udvikling af speedskating i alle tre discipliner. Vi er ikke mange udøvere, men de udøvere vi har er dybt motiveret for at nå deres mål. Og med de rammer vi er igang med at opbygge, så er jeg spændt på at følge hver enkel udøver i jagten på målet de næste år!
En historie er begyndt, og det er spændende at være en del af den.
torsdag den 8. september 2011
Less is more..
Less is more - et udtryk der er kendetegnende for min træning pt. Alligevel en træning, der har givet mig nogle gode resultater den sidste uges tid.
Siden januar har min træning været præget af en blanding af løberknæ, for meget arbejde, lejlighedskøb/renovering og ikke mindst familieforøgelse. Træning har derfor ikke haft første prioritet i 2011, og jeg tror aldrig, at jeg har haft så få timer i træningsdagbogen som i år.
Derfor er det også først her i sensommeren/efteråret at tiden er begyndt at være der til motionsløb igen. Jeg valgte at deltage i henh. Albertslundløbet og Thy Nationalpark Marathon med kun en uges mellemrum.
Albertslundløbet 1/2 marathon, Tid: 1.28.32
Uden nogen forventninger overhovedet begyndte jeg løbet i hvad der endte med skybrud, oversvømmelser og meget tætte lynnedslag.
Jeg placerede mig i den førende gruppe på en 6 stykker. 3 tonsere var stukket af, og dem havde jeg ikke ligefrem lyst til at følges med. Efter ca. 10km begyndte gruppen at gå lidt i opløsning. Jeg valgte at lytte til kroppen, og sætte tempoet lidt ned. Hvilket nok var en god ide, da benene var lidt tunge efter styrketræning dagen inden (havde glemt at løbet var lørdag og ikke søndag, så fik ikke lige den hviledag, jeg normalt ville tage:).
De sidste 10 km løb jeg derfor alene i et godt konstant tempo, og kom ind i tiden 1.28.32 med en placering som nr. 10. Kun et lille minut fra mit nuværende personlig bedste. Højst overraskende grundet de meget færre km i benene sammenlignet med sidste år.
Thy Nationalpark Marathon, Tid: 3.14.32
Under familiebesøg i Thisted passede det med at der samme weekend var marathon i Thys flotte Nationalpark. Formålet med løbet var egentlig bare at "lunte" det igennem uden brug af ur eller pulsmåler.
Og det gik ganske som planlagt de første 10km - flot natur, frisk luft og roligt løb. Efter 10km kommer vi ud på en åben strækning i retning mod Hanstholm. Og ude i det fjerne kan jeg se ca. 10 løbere foran mig + førercyklen.
Jeg tænker, at jeg kan jo lige prøve at sætte farten bare lidt op. Det føles sgu egentlig meget godt, og så går konkurrencegenet lidt op i mig. Ved 25 km har jeg hentet alle foran mig. Jeg havde ellers lagt mig på hjul af en tre-mands gruppe, men da jeg var oppe i fart og stadig havde det godt, jamen så fortsatte jeg bare alene.
Ved 34km løber vi ind i klitplantagen, som er meget kuperet. Mine ben begynder at lide en del. Specielt det at løbe nedaf gør ondt. Så meget at jeg på de sidste 5 km må gå ned af bakkerne, da det gør for ondt at løbe. Således bliver afslutningen af marathonet en gang intervalløb med løb op af bakkerne og gå ned af dem.
Det sætter desværre min føring over styr, og jeg bliver hentet med 5km til mål. Ham, der overhaler mig, ender med at slå mig med 6 min. 6 min jeg desværre mister på at gå ned af de "#¤"# bakker.
Men sådan er det. Jeg er godt tilfreds! Får min første podieplacering som marathonløber og sætter ny personlig bedste tid. 6 min hurtigere end Copenhagen Marathon sidste år.
Derudover jeg er jeg endnu et skridt nærmere mit mål om en sub 3 timer tid.
Siden januar har min træning været præget af en blanding af løberknæ, for meget arbejde, lejlighedskøb/renovering og ikke mindst familieforøgelse. Træning har derfor ikke haft første prioritet i 2011, og jeg tror aldrig, at jeg har haft så få timer i træningsdagbogen som i år.
Derfor er det også først her i sensommeren/efteråret at tiden er begyndt at være der til motionsløb igen. Jeg valgte at deltage i henh. Albertslundløbet og Thy Nationalpark Marathon med kun en uges mellemrum.
Albertslundløbet 1/2 marathon, Tid: 1.28.32
Uden nogen forventninger overhovedet begyndte jeg løbet i hvad der endte med skybrud, oversvømmelser og meget tætte lynnedslag.
Jeg placerede mig i den førende gruppe på en 6 stykker. 3 tonsere var stukket af, og dem havde jeg ikke ligefrem lyst til at følges med. Efter ca. 10km begyndte gruppen at gå lidt i opløsning. Jeg valgte at lytte til kroppen, og sætte tempoet lidt ned. Hvilket nok var en god ide, da benene var lidt tunge efter styrketræning dagen inden (havde glemt at løbet var lørdag og ikke søndag, så fik ikke lige den hviledag, jeg normalt ville tage:).
De sidste 10 km løb jeg derfor alene i et godt konstant tempo, og kom ind i tiden 1.28.32 med en placering som nr. 10. Kun et lille minut fra mit nuværende personlig bedste. Højst overraskende grundet de meget færre km i benene sammenlignet med sidste år.
 |
| Fra Albertslundløbet |
Thy Nationalpark Marathon, Tid: 3.14.32
Under familiebesøg i Thisted passede det med at der samme weekend var marathon i Thys flotte Nationalpark. Formålet med løbet var egentlig bare at "lunte" det igennem uden brug af ur eller pulsmåler.
Og det gik ganske som planlagt de første 10km - flot natur, frisk luft og roligt løb. Efter 10km kommer vi ud på en åben strækning i retning mod Hanstholm. Og ude i det fjerne kan jeg se ca. 10 løbere foran mig + førercyklen.
Jeg tænker, at jeg kan jo lige prøve at sætte farten bare lidt op. Det føles sgu egentlig meget godt, og så går konkurrencegenet lidt op i mig. Ved 25 km har jeg hentet alle foran mig. Jeg havde ellers lagt mig på hjul af en tre-mands gruppe, men da jeg var oppe i fart og stadig havde det godt, jamen så fortsatte jeg bare alene.
Ved 34km løber vi ind i klitplantagen, som er meget kuperet. Mine ben begynder at lide en del. Specielt det at løbe nedaf gør ondt. Så meget at jeg på de sidste 5 km må gå ned af bakkerne, da det gør for ondt at løbe. Således bliver afslutningen af marathonet en gang intervalløb med løb op af bakkerne og gå ned af dem.
Det sætter desværre min føring over styr, og jeg bliver hentet med 5km til mål. Ham, der overhaler mig, ender med at slå mig med 6 min. 6 min jeg desværre mister på at gå ned af de "#¤"# bakker.
Men sådan er det. Jeg er godt tilfreds! Får min første podieplacering som marathonløber og sætter ny personlig bedste tid. 6 min hurtigere end Copenhagen Marathon sidste år.
Derudover jeg er jeg endnu et skridt nærmere mit mål om en sub 3 timer tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)