søndag den 26. februar 2012

Romkugle test 1

Jeg havde en egentlig ikke tænkt mig at starte jagten på Københavns bedste romkugle på mit lokale bageri. Men når ens søndag nu starter med besøg fra ens mor og hendes mand medbringende 4 romkugler, ja så er det jo bare at gå i krig.

Lad mig starte med at sige, at jeg blev skuffet! Men min eneste reference til den bager er også deres enormt lækre jordbærtærte til 35kr, og jeg har faktisk ikke spist romkugler det sted før.

Nå men nu til testen... Jeg var så heldig, at jeg ligesom Morten, havde smagsdommere med til at vurdere. Derfor synes jeg denne test kan anses som meget valid!




Vurdering:
Størrelse/Diameter: 3
Chokoladeindhold: 1
Konsistens/fugtighed:1
Overall smag:1
Værdi for pengene: 2 (3 sk for 20kr er billigt, men kvaliteten er også derefter!)

Samlet vurdering: 1,6

Jeg er skuffet.. Meget meget skuffet! Jeg havde forventet mere. På den anden side, så kan det nu kun gå fremad, og der er mange romkugler, der endnu venter på at blive testet!

mandag den 13. februar 2012

Københavns bedste romkugle #2 "Kriterier"

Efter inspiration udefra gør følgende kriterier sig gældende ved kåringen af Københavns bedste romkugle:

  • Størrelse/Diameter
  • Chokolade indhold
  • Fugtighed
  • Vurdering af romkugle ud fra prisen
Pointskalaen er + - ++++++ (+1-+5), hvor +5 er den højest opnålige karakter.

I denne uge går det løs med spisningen og målet er 1-2 romkugler om ugen. Skulle der være nogen læsere, der kan anbefale bagerier/konditorier i Københavns området, kan de til enhver tid skrive i kommentar feltet! Jeg vil med glæde teste!

Lad jagten begynde!


torsdag den 9. februar 2012

Jagten på Københavns bedste romkugle...

Det er efterhånden ved at være et stykke tid, jeg har blogget om en af mine helt store passioner; Romkuglen. Romkuglen har fulgt mig i tyndt og tykt gennem livet, og det er den eneste kage, jeg aldrig er blevet træt af, trods mange forsøg på overspisning, nedtrapning og en enkelt gang en kold tyrker varende ca. 14 dage.
De sidste par år har jeg både digtet om romkuglen, lavet en romkugleklub og haft romkuglekagebagedag. Nu er tiden dog kommet til et nyt kapitel i historien om romkuglen og jeg har sat mig det mål at finde Københavns bedste romkugle.

Men hvad skal kriterierne være? Størrelse? Pris? Chokoladeindhold??? Mulighederne er mange... Og jeg vil derfor gerne have hjælp fra de få der læser denne blog, på hvad jeg skal vurdere den enkelte romkugle på.

Hvad synes i?? Jagten går igang i næste uge!