mandag den 29. august 2011

Mit optimale jeg

Mit optimale jeg er en fortsættelse af indlægget "En drøm er et mål uden en plan"

Mit optimale jeg er en skriveøvelse baseret på forskning i Positiv Psykologi. Inden Positiv Psykologiretningen i slutningen af 90´erne begyndte at interessere sig for de positive effekter ved at skrive om mål, drømme og det optimale jeg, var det at skrive om traumatiske oplevelser et kendt fænomen indenfor helbredelse af depressioner og traumaer.

Traume/depression forskningen viste positive effekter ved at lade patienter skrive om de traumaer, der var årsag til en eventuel depression. Årsagen menes at være det analytiske perspektiv patienterne får på deres egen situation, Til forskel fra kun at tænke sine traumaer igennem, så skaber skrivningen sammenhænge og strukturer i oplevelserne. Oplevelserne bliver konkrete og altså noget som patienterne pludselig kan forholde sig til, da det står sort på hvidt. Anderledes er det med tanker, der ofte er flyvske, ukonkrete og uden struktur.
Resultaterne har været at patienterne, der har brugt skrivningen som et led i deres behandling, i højere grad er blevet raske end kontrolgrupper, der ikke brugte skrivning.

 Da der i 90´erne begyndte at danne sig en interesse om, hvad der får "almindelige og raske" mennesker til at præstere bedre, blev skrivningen et fokus for flere forskere. Teorien var at samme effekter ville ske ved at skrive om sine drømme som sine traumaer. At der blev skabt strukturer og sammenhænge.
Resultaterne bekræftede teorien. Forskningen viste at de personer, der skrev om livssmål og drømme, følte sig mere lykkelige, var bedre til at prioritere valg og fravalg og generelt havde en bedre selvvurderet selvregulering end personer, der blot tænkte på deres mål. For de personer, der blot tænkte på deres mål og drømme, blev der ikke skabt struktur og sammenhænge, og forsøgspersoner kunne derfor ikke berette om samme positive effekter.

Mit optimale jeg
Mit optimale jeg er en skriveteknik, hvor alle facetter af ens inderste drømme og mål kommer på papir. Det er en form for storytelling, hvor kuglepennen bestemmer og alle tanker nedfældes på papiret. Til forskel for at lave en hierakisk målliste med prioriteret mål fra 1-10, så sikrer mit optimale jeg-skriveteknikken, at alle følelser, indre billeder og tidligere erfaringer kommer med. Det er, hvad man i sportspsykologiens verden bruger som visualiseringsteknik, og som har dokumenteret positiv effekt. Forskning i visualisering viser at personer, der kan forestille sig bedrifter i højere grad også vil opnå dem.

Mit optimale jeg er altså en optimal og veldokumenteret teknik til at gøre sine mål konkrete ved at skabe strukturer, lave en handlingsplan ved at prioritere valg og fravalg samt i sidste ende at nå sine mål.

Så fat pen og papir, bryg en god kop kaffe og lad sætningerne strømme derudaf.

Hjælpespørgsmål:
  • Forestil dig, at du vågner i morgen, og der er sket et mirakel. Mens du har sovet har hele verden ændret sig lige efter dit hoved. Hvad er der sket?
  • Hvordan skal resten af din dag, din uge, din måned, dit år, dit liv være?
Når du er færdig med skriveøvelsen, så begynd at led efter sammenhænge og stil dig selv følgende spørgsmål:
  • Hvad er dit mål for den næste periode?
  • Hvordan vil du omsætte dette til handling?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Er der nogen der skal vide det og evt. støtte dig i det?
God fornøjelse!

tirsdag den 16. august 2011

5 skridt til en produktiv arbejdsmåned

Indenfor træning og træningsteori arbejder man med det begreb, der hedder periodisering. Det er et begreb, der bruges om planlægning af træning så en udøver opnår en progressiv udvikling mod et mål. En periodisering kan foregå i mesocyklus (1 år eller mere), makrocyklus (måneder), mikrocyklus (uger, dage, enkelte træninger).

Periodisering bygger på princippet om at kroppen skal kunne restituere, og at det er i restitutionen at kroppen bliver stærkere. En god periodisering sikrer at en udøver hverken overtræner (træner for meget, så kroppen ikke kan restituere) eller undertræner (træner for lidt eller for ensartet, så der ingen udvikling er).

Som sundhedsvejleder på virksomheder oplever jeg ofte, at mine klienter kommer med stresslignende symptomer forårsaget af en masse arbejdsopgaver. Når jeg spørger ind til deres situation, viser der sig ofte samme mønster. Ud fra teorien om periodisering, så kører mine klienter i konstant samme tempo uden hensynstagen til deres egen restitution, fysisk som mental.
Havde klienten været en af mine egne sportsudøvere, så havde jeg med det samme lavet programmet om. For jeg ville være sikker på at der vil være en manglende udvikling, og at udøveren på et tidspunkt ville føle manglende motivation pga. udeblivende resultater.

Periodiser din arbejdstid!

Ha samme indstilling til dit arbejde, som havde du været en udøver. Periodiser din arbejdsmængde, det vil give overskud til opgaver baseret på den restitution, du giver dig selv i mellem perioderne med meget arbejde.
  1. Planlæg en måned (gerne mere) i forvejen.
  2. Inddel ugerne, så de har forskellig workload
  3. Læg den største workload uge lige efter den uge med mindst workload.
  4. Lav dine aftaler, så de passer ind i ugerne
  5. Overhold din plan!
God fornøjelse...

mandag den 8. august 2011

En drøm er et mål uden en plan

En drøm er et mål uden en plan
Alle mennesker har drømme. Store drømme som et liv med mening, køb af drømmehuset, løbe et maraton osv. Dagdrømmeri som at gå på date med hende den søde, cykle frem og tilbage til arbejde eller starte på en ny hobby. De fleste af os må dog nok erkende, at det ofte bliver ved drømmene, nogle vil måske endda påstå at det også for det bedste. Drømme er drømme og ikke en del af det virkelige liv.

Til trods for den ofte negative Jantelov holdning til når folk tør fortælle deres drømme højt, så lykkes det jo alligevel folk at opnå fantastiske ting i deres liv. Tænk blot hvis Thomas Edison lod sin drøm ligge, så vil vi ikke have noget lys i dag. Eller hvis Nelson Mandela holdte sin mund fordi han ikke turde fortælle om sin drøm om et frit Sydafrika, så ville vi måske stadigvæk have apartheid.
Det er store historiske personligheder jeg her trækker frem, men ofte er det jo sådan at de største personligheder, jo netop er dem som turde satse på deres drøm. Satse på deres drøm ved lægge en plan og lave drømmen om til et mål.

Alt for mange af os lader det aldrig blive til mere end ved drømmen. Drømmen giver os et kort indblik i, hvordan det kunne være. En smag af det søde liv. Men hvorfor lade det blive ved kun den korte stund af lykke, hvorfor ikke gå 100% efter det som i vores dagdrømmeri kommer igen og igen?

Adfærd og identitet

Drømmen afspejler ofte vores optimale jeg. Den identitet som vi selv ønsker at leve efter, og som vi håber andre mennesker ser os som. Ofte hænger vores adfærd bare ikke sammen med vores identitet. Vi laver handlinger i vores liv, som ikke hænger sammen med måden vi ønsker at leve det på. Vi træffer valg som fjerner os fra den identitet vi ønsker at have.

Når vi snakker sundhedsadfærd, så ved de fleste af os i store træk jo godt hvad der er usundt og sundt. Alligevel har vi en tendens til at træffe nogle valg, der ligger langt fra den drøm vi har om vores egen identitet. Årsagen her til er sikkert mange, men specielt to årsager oplever jeg som sundhedsvejleder går igen og igen.

1. Der er intet konkret mål med sundheden

2. Det er for et stort besvær at leve op til sit eget bedste

Vi mennesker er ofte indstillet på at få mest muligt ud af mindst mulig indsats. Som moderne menneske er vi derfor godt stillet, når det kommer til at få stillet mange af vores behov. Alt kan i dag ordnes fra en computer, en bil, en fjernbetjening osv. Vi spiser mad udefra langt oftere end tidligere og vi har generelt nem adgang til alt der tilfredsstiller livets behov. Det moderne menneske er i en situation, hvor vi handicapper os selv. Vi foretrækker rulletrappen frem for den almindelige trappe, bilen frem for cyklen, computeren og tv´et frem for social aktivitet med andre. Der skal ikke herske tvivl om at teknologien er et gode, og vi i dag ikke kan leve uden. Teknologien sætter blot mennesket i en position, hvor al tilfredsstillelse nemt bliver stillet.

Men er tilfredsstillelse fyldestgørende for at udleve sin drøm? Svaret på dette spørgsmål er nej. Tilfredsstillelse er positivt for mennesket idet denne følelse fortæller os at et behov er dækket. Dette er dog kun et basalt behov, og må absolut ikke forveksles med det at have en drøm.

”The journey of a thousand miles begins with a single step” – Lao Tzu



Vi kender alle til nytårsforsæt som efter tre dage er glemt. Inderst inde ønsker vi at nytårsforsættet skal gå i opfyldelse, men arbejdet der skal ligges i at følge drømmen tynger mere på vægtskålen. Rygestoppet virker uoverskueligt, vægttabet, opstart af motion osv. Efter en kort periode vælger mange af os, derfor at lade det være ved tankerne og forblive i vores komfortzone. I vores komfortzone er altid rart at være. Vi kender de daglige udfordringer, har de kompetencer der skal til for at overkomme dem og føler os generelt sikre og trygge. Vores adfærd tenderer altid mod at leve i komfortzonen. Trygheden og sikkerheden vægter højt, og mange kan leve et fuldt ud tilfredsstillende liv i komfortzonen. Desværre står komfortzonen også for manglende udvikling, og de fleste af de personer, der forbliver her må leve med tanken om, hvordan det kunne have været.

Ens optimale jeg, den drøm vi har om os selv finder vi i udviklingszonen. Udviklingszonen står for mod og optimisme, da vi har vovet os ud på en selvudviklingsrejse som vi tror på vil gå i opfyldelse. Udviklingszonen står dog også for usikkerhed og ”at turde miste fodfæstet”. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor turen går hen. Vi har kun et billede af, hvordan vi vil have vores verden skal se ud, og så handler vi derefter. Det vigtigste i udviklingszonen er dog at det første skridt er taget i retningen mod ens drøm/det optimale jeg/ identitet.

I de næste blogindlæg vil jeg komme med øvelser og bud på, hvordan det kan gøres nemt at definere sit optimale jeg, hvordan man kan gøre sin drøm konkret og hvilke tiltag der skal gøres for at tage første skridt i udviklingszonen.

torsdag den 4. august 2011

Endnu en til samlingen..

Gjorde mig et fund på et loppemarked på Møn. Denne gamle SCO cykel for kun 80kr. Lidt knofedt, småjusteringer og småindkøb, ja så er denne cykel min nye sommerkværn.

 

onsdag den 3. august 2011

Ubeskriveligt..

Verden har stået stille siden kl. 10.11 den 31/7. Der kom min datter til verdenen og så lyset for første gang.


En smuk og intens oplevelse, som alle forældre kan nikke genkendende til, men som først går op for én når man selv står der. Wow, jeg er stolt, glad og smaskforelsket i min lille prinsesse!