fredag den 13. marts 2009

Tilbage på træningsbanen og de næste par måneder..

Jeg må indrømme, at det har været en hård omvæltning at komme tilbage til kolde Danmark. Min første træning herhjemme foregik i et koldt lokale på en spinningscykel alene kl. 05.30 om morgenen, kun 3dage efter at have kørt i lårkort op af et bjerg med 50 andre cykelryttere. Det var lidt trist!:)

Men det er jo bare at komme op på hesten og falde ind i de gamle rytmer igen. Heldigvis er vejret jo begyndt at ligne forår, så det er faktisk blevet til en del træning på skøjter. I VARK træner vi nu kun udendørs, og vi har haft et par gode træninger i denne uge, så det hjælper helt klart på motivationen! Så trods et par ekstra lag tøj, så går træningen egentlig meget godt!

Min forberedelse til denne sæson har selvfølgelig været markant anderledes end tidligere. Derfor har jeg valgt i år at dele sæsonen op i to. Jeg har trænet noget mere intensivt i de sidste par måneder, og prøver derfor at lave et "mini peak" i april, og forberede mig mere på lange løb, hvor det tidligere kun har stået på sprint.
Fra maj påbegynder jeg en ny forberedelse fase med fokus kun på sprint frem mod EM. Dvs. styrketræning, plyometrisk træning og masser af eksplosiv træning på skøjter. Det er første gang jeg prøver at træne tung træning så langt fremme i sæsonen, så det bliver spændende at se, hvordan kroppen reagerer på det.

Om 3uger skydes sæsonen igang. Første stop er Berlin 1/2marathon, første weekend i april. Jeg er med "VARK på tur", som består af 4 autocampere og en masse skatere og forældre, som har valgt at bruge deres påske på 6m2 ned gennem Europa til Sydfrankrig, hvor vi skal deltage i den franske klassiker Troi piste. 3 baneløb på forskellige baner henover 3dage.

Så snart går det løs! En ny sæson går igang......

Ingen kommentarer: