søndag den 1. marts 2009

Det wa dét....

Så er jeg hjemme i vante omgivelser igen efter en noget lang hjemrejse med en ekstra overnatning i Bogotá pga. dårligt vejr. Det gjorde desværre at jeg missede træningslejren i Farum, som jeg egentlig havde glædet mig til, for at hilse på alle igen... Men sådan skulle det ikke være.

Jetlagen har ikke helt lagt sig endnu (i skrivende stund kl. 08.30, har jeg ikke lukket et øje siden kl. 00.00), og tankerne er stadig mange omkring mit ophold. Mange indtryk og oplevelser som der nok går et stykke tid, før de bliver helt bearbejdet.


Jeg tog til Colombia med et spørgsmål, "hvorfor er de så gode?". Det var hovedårsagen til at jeg var der. At jeg så også træningsmæssigt er blevet presset som aldrig før i mit liv er jo kun en bonus. Mit formål var at prøve at forstå en kultur, der kan skabe så mange verdensmestre. Hvorfor? Fordi jeg ønsker at være en god træner!!! Og denne tur har givet mig en ballast som træner, som jeg ikke har kunnet få nogen andre steder eller på noget som helst trænerkursus!!! Man kalder det praktisk erfaring.....


Turen har har været meget givende for mig på rigtig mange områder. Personligt har jeg fået mig nogle rigtig gode bekendtskaber med nogle virkelige fantastiske mennesker, og jeg har fået mig en oplevelse for livet.

Som skater og sportsudøver er jeg blevet presset så hårdt, at jeg inden turen ville have sagt, at det kunne jeg ikke udføre. Jeg valgte dog for første gang nogensinde, at lægge min træning 100% i andres hænder (siden jeg har været 16år, har jeg lavet alle mine træningsprogrammer selv, selv sat mig ind i træning og træningsfysiologi, og været min egen træner). Dette har været sundt. Jeg har virkelig fået flyttet nogle grænser i forhold til træning, og jeg har fundet ud af, at jeg rent faktisk kan presse min krop meget mere, end jeg har været vant til.


Som træner er dette endnu et skridt mod mit mål om at blive en god træner. Af natur er jeg meget nysgerrig ang. alt omkring træning og sportsudøvere. Det har gjort at det altid har ligget mig naturligt at være træner (hvilket startede i de gode gamle VRK dage i 2000). Denne tur har givet mig inspiration til mange nye tiltag i vores sport. Jeg har set hvordan et helt andet system end det danske fungerer. Jeg absolut ikke enig i alt hvad Colombianerne foretager sig, men med min kritiske indgangsvinkel til deres træning og efter samtaler med trænere og udøvere, er jeg ved at få skabt mig mit eget billede af, hvilken kultur jeg vil stå for!!!!! Jeg er ikke færdig udklækket som træner, det håber jeg heller aldrig, at jeg bliver. Men min træner profil er klart forbedret efter denne tur. Som sagt er der mange nye ting i støbeskeen, og de første ofre bliver VARKerne:)


Som Storm P. engang har sagt, "så er det sværeste at spå om fremtiden". Men hvis finanskrisen slutter med start i min pengepung, så er jeg helt sikkert tilbage i Colombia igen næste år. Trods korrupte betjente og en lidt usikker færden på gågaderne, så er jeg sikker på at jeg har fundet sportsparadis:)


Jeg vil sige mange tak til jer der følger med på Danmarks mest egocentrede, skulderklappende nyhedsside!!! Bliv endelig ved med at følge med, der vil komme mange skriverier endnu!!!




Ingen kommentarer: