søndag den 11. januar 2009

Status på uge 1..

Det var så første uge i mit nye liv som Colombianer. Det har været noget af en omvæltning at komme hertil, selvfølgelig pga. træning men også de mange indtryk, nye bekendtskaber og en helt anderledes kultur.

Colombia er virkelig et af de smukkeste lande, jeg har set med en frodig natur og flotte bjerg landskaber, men det er også et kontrasternes land desværre. Der er to typer af mennesker her. Der er de hjælpsomme, søde, rare og gæstfrie og så er der dem der bare vil stjæle dine ting. Derfor har min værtsfamilie f.eks. forbudt mig at gå med min halskæde, mit ur og pung, når jeg er ude i byen. Så desværre er Colombia ikke et land, hvor man kan føle sig 100% tryg. Noget af det første Diego sagde til mig, var da også at han ikke kunne garantere, at der ikke ville ske noget under mit ophold. Så man kan godt mærke lovløsheden lige under overfladen, og jeg har i denne uge da også været vidne til en enkelt skummel episode. I Colombia har de nemlig en regel om at visse dage må biler med visse nummerplader ikke køre. I onsdags var det så Diegos tur, men det havde han glemt, og vi bliver derfor stoppet af politiet. Men her i Colombia er politiet forholdsvis korrupte, så politibetjenten siger direkte til Diego, at hvis han bestikker ham, så slipper Diego for en bøde. Diego vælger så at bestikke politibetjenten, da det var billigst:/ Så det er et lidt mærkeligt land.

Nå men ellers så har jeg jo overlevet træningen, sådan nogenlunde. For i dag, der kunne kroppen ikke mere, så det er bare blevet til en stille svømmetur i 45min. De træner fuldstændig anderledes her end jeg er vant til, og hvad jeg normalt ville have trænet efter de træningsprincipper, jeg tror på. Det er knald hård træning hver evig eneste dag! Om morgen har vi et ”let pas” uden skøjter, det er enten bjergvandring, cykling eller løb/dryland og om eftermiddagen er det hårdt på skøjter. Skaterne der udfører dette er helt ned til 10år gamle. Så derfor kan de også tolerere mere end mig, fordi de er opvokset med den form for træning. Men det det der er slående, det er at de eneste der træner med pulsur og springer træninger over, det er PRO érne. Så de fattet pointen med at man godt kan være stærk hele året, men så kan man ikke være super stærk på visse tidspunkter, som f.eks. deres løbs sæson. Så derfor er jeg heller ikke så ked af, at jeg har valgt at lytte til min krop, og springe en enkelt dag over.

Billeder kommer snart på, jeg har dog oploadet nogle på min Facebook profil.

2 kommentarer:

holm sagde ...

Carlson… Du har tydeligvis aldrig opholdt dig lang tid nok i Jylland – Her har vi sgu også et frodigt landskab med flotte bjerge! Samtidig vil jeg da også mene at det er lidt små ’dodgy’ at færdes i gaderne i Jylland – Især hvis du kommer til Lemvig.. De er Towlige’!

Anyway, nok om det :) Lyder som om du har haft en spændende første uge – glæder mig allerede til at læse mere ;) Hyg dig!

Unknown sagde ...

Hey Holm... Takker for dine altid skarpe bemærkninger! Har godt hørt at Bagdad, Calí og Lemvig ligger på udenrigsministeriets "black list". Jeg undskylder mange gange for ikke skrive Lemvig med på min blog!

j