onsdag den 11. juni 2008

Just "one of those days"

Jeg tror alle vi har dem, dage der burde rives ud af kalenderen og glemmes for altid. Dage hvor man kun har lyst til at grave sig ned og lade omverdenen fare forbi, dage hvor man end ikke kan tage sig sammen til at tænde for fjernsynet, og istedet beder kæresten om at tænde, selvom hun er igang med at brygge den den kaffe og smørre det morgenmad, som man heller ikke kunne tage sig sammen til at lave. Enhver har sikkert et navn til disse dage, "off" dage, "slap af dage" osv. Hos mig hedder de "one of those days" og er indbegrebet af ugidelighed og dovenskab.

Men mon ikke en "one off those days" dag er meget sund. Jeg tænker lidt på det som en ventil, der slår til når tempoet har gået lidt for højt i et stykke tid. Før i tiden var jeg ikke meget for disse dage, som jeg dog ikke har så mange af. I forhold til træning, skole og andre opgaver fik jeg altid dårlig samvittighed, for det var da for dårligt at jeg ikke bare kunne arbejde med 110 i timen som altid. Men jeg har heldigvis lært at acceptere kroppens nødbremse, og ved at når jeg har en "one of those days" dag, så skal alt på dagens program slettes uanset hvad det er. Jeg tror på at man kan være mentalt forkølet ligesåvel som fysisk forkølet. Men en mental forkølelse kan man ignorere til forskel for en fysisk, men begge har den egenskab at de kan føre til sygdom hvis ignoreres. Og der tror jeg ikke, det er særligt sjovt at blive syg mentalt.
En mental forkølelse skal plejes som havde det været en fysisk, og det betyder at eventuel sygemeldelse fra arbejde, træning, opgaver vil være fuldberretiget.

Ens sundhed og velvære er en helhed, hvor alle elementer som det fysiske, mentale og sociale skal plejes. Jeg kan kun derfor opfordre alle til at nyde sine "one of those days" dage med god samvittighed, så batterierne er genopladt til endnu en kamp ude i omverdenen.

Idag har jeg mig en "one of those days". Alle aftaler er aflyst idag, fjernsynet har været slukket indtil kæresten rakte mig fjernbetjeningen, computeren har sjældent været tændt idag, træning er rykket til i morgen og min seng har nu et kæmpe aftryk af mig. En dag der rent opgave og træningsmæssigt ligeså godt kunne have været revet ud af kalenderen, men også en dag jeg ved jeg vil leve længe på.

Så med afslappende jazz musik i baggrunden og en kop kaffe i hånden (har selv lavet den, kæresten er ikke hjemme) kan jeg kun ønske, god fornøjelse med jeres næste "one of those days" dag.

Ingen kommentarer: