mandag den 9. juni 2008

Turrullerne

Projekt turrullerne er virkelig blevet en succés!!! Hele 14 deltagere har tilmeldt sig projektet. Størstedelen af dem er også med i madklubben, som bliver afholdt ca. hver 14dag, hvor jeg holder foredrag om sund kost. Flere af dem har aldrig haft skøjter på før, så det er virkelig en udfordring de har givet sig selv! 4 af deltagerne har tilmeldt sig Berlin marathon, hvor en også deltager i løbe løbet- rigtig sejt!!

Det er skønt at se dem alle i klubben, og VARK har virkelig nu fået sig den turrul afdeling vi har savnet i så lang tid!

Rigtig godt gået til jer alle!!!


Turrullerne
vægttab og velvære gennem sjov motion

Turrullerne er et projekt for Vallensbæk borgere, der gerne vil tabe sig og tilegne sig en aktiv og sund livsstil gennem sjov motion på rulleskøjter og en madklub med fokus på sund mad. Sundhedsfremme i praksis.

Indledning:
Rulleskøjteløb er skånsomt for led og knæ. Rulleskøjteløb er derfor ideelt for personer som ikke kan løbe eller har skader. At stå på rulleskøjter er sjov motion, som kan dyrkes sammen med andre og er derfor en meget social sport.
Vallensbæk Rulleskøjteklub lægger meget vægt på det sociale i klubben. Det er vores mål, at gøre klubben til mere end bare at stå på rulleskøjter. Vi håber på denne måde at kunne tiltrække personer, som ikke før har haft tilknytning til idræt ved at lægge vægt på andre værdier. Vi ønsker ikke at nedprioritere vigtigheden af en aktiv livsstil, men vi ønsker at give Vallensbæks borgere et alternativ til fodbold, løb eller fitness center.
Projekt turrullerne er en mulighed for at indgå i et socialt klubliv, hvor målet er velvære. En bivirkning af velvære vil naturligt blive vægttab. Vi satser på velvære gennem det sociale i en gruppe, som har samme mål og kan støtte hinanden.
I Projekt turrullerne indgår en ændring af kostvaner. Der vil blive tilknyttet kostvejledere til projektet, som skal undervise turrullerne i sund kost. Kostvejlederne skal desuden følge deltagerne i forløbet og registrere ændringer i vægt og fedtprocent, samt fungere som personlig sparringspartner for hver enkel deltager.
Det er vigtigt at deltagerne får en praktisk viden. Deltagerne skal lære at lave sund og fedtfattig mad, hvor der indgår undervisning af sunde råvarer. I projekt turrullerne indgår der derfor en madklub, hvor deltagerne samles og laver mad sammen.
Som afslutning på projektet vil deltagerne deltage i Berlin Maraton d. 20 september.

Formål:
Målet med Turrullerne er at få samlet en gruppe Vallensbæk borgere, som gerne vil tabe sig ved tilegnelse af en aktiv livsstil og ændring af kostvaner.

Mål:
- At gøre Vallensbæks borgere opmærksomme på at rulleskøjteløb er sjov og nem motion.
- At få dannet en gruppe af Vallensbæk borgere, der gerne vil tabe sig.

Projektbeskrivelse:
Projekt Turrul foregår fra uge 20 til uge 38 med sommerferiepause fra uge 27 til 32. Deltagerne vil indgå i Vallensbæk Rulleskøjteklubs træning to gange om ugen. Her vil deltagerne først lære grundlæggende rulleskøjteteknik, hvorefter de skal køre ture i lokalområdet. Deltagerne vil løbende have mulighed for at deltage i sociale arrangementer som Friday Night Skate i København og diverse motionsløb som vores eget Vallensbæk Rul. Selve rulleskøjtedelen af projektet går ud på at træne til Berlin Maraton i september, som slutter hele projektforløbet af.
I ulige uger er der madklub for deltagerne. Deltagerne vil her modtage undervisning om sund kost. Den praktiske viden er vigtig. Den praktiske viden opnås gennem fælles madlavning, hvor kun sunde råvarer indgår. Afslutning på hver maddag er fællesspisning.
Deltagerne for løbende materiale om sund kost, hvor de kan få gode idéer til madlavningen i dagligdagen. Målet er at motivere deltagerne til at tage den sunde kost til sig og selv gøre det til en del af deres hverdag.

Ingen kommentarer: