Romkugle test 1

Jeg havde en egentlig ikke tænkt mig at starte jagten på Københavns bedste romkugle på mit lokale bageri. Men når ens søndag nu starter med besøg fra ens mor og hendes mand medbringende 4 romkugler, ja så er det jo bare at gå i krig.

Lad mig starte med at sige, at jeg blev skuffet! Men min eneste reference til den bager er også deres enormt lækre jordbærtærte til 35kr, og jeg har faktisk ikke spist romkugler det sted før.

Nå men nu til testen... Jeg var så heldig, at jeg ligesom Morten, havde smagsdommere med til at vurdere. Derfor synes jeg denne test kan anses som meget valid!

Vurdering:

Størrelse/Diameter: 3

Chokoladeindhold: 1

Konsistens/fugtighed:1

Overall smag:1

Værdi for pengene: 2 (3 sk for 20kr er billigt, men kvaliteten er også derefter!)

Samlet vurdering: 1,6

Jeg er skuffet.. Meget meget skuffet! Jeg havde forventet mere. På den anden side, så kan det nu kun gå fremad, og der er mange romkugler, der endnu venter på at blive testet!

Københavns bedste romkugle #2 "Kriterier"

Efter inspiration udefra gør følgende kriterier sig gældende ved kåringen af Københavns bedste romkugle:

• Størrelse/Diameter
• Chokolade indhold
• Fugtighed
• Vurdering af romkugle ud fra prisen

Pointskalaen er + - ++++++ (+1-+5), hvor +5 er den højest opnålige karakter.

I denne uge går det løs med spisningen og målet er 1-2 romkugler om ugen. Skulle der være nogen læsere, der kan anbefale bagerier/konditorier i Københavns området, kan de til enhver tid skrive i kommentar feltet! Jeg vil med glæde teste!

Lad jagten begynde!

Jagten på Københavns bedste romkugle...

Det er efterhånden ved at være et stykke tid, jeg har blogget om en af mine helt store passioner; Romkuglen. Romkuglen har fulgt mig i tyndt og tykt gennem livet, og det er den eneste kage, jeg aldrig er blevet træt af, trods mange forsøg på overspisning, nedtrapning og en enkelt gang en kold tyrker varende ca. 14 dage.
De sidste par år har jeg både digtet om romkuglen, lavet en romkugleklub og haft romkuglekagebagedag. Nu er tiden dog kommet til et nyt kapitel i historien om romkuglen og jeg har sat mig det mål at finde Københavns bedste romkugle.

Men hvad skal kriterierne være? Størrelse? Pris? Chokoladeindhold??? Mulighederne er mange... Og jeg vil derfor gerne have hjælp fra de få der læser denne blog, på hvad jeg skal vurdere den enkelte romkugle på.

Hvad synes i?? Jagten går igang i næste uge!

Den bedste, sit bedste, det bedste

Hvem får succes?

1. Den der prøver at blive den bedste
2. Den der gør sit bedste 
3. Den der gør det bedste

I elitesport er dette et spørgsmål man ofte stiller sig selv. Som udøver har man en tendens til kun at forholde sig til nummer 1. Man vil for alt i verden gerne være den bedste i sin disciplin. Som udøver bliver det ofte til en egocentrering, hvor man konstant er ude på at vise, at man er bedst. Til hver eneste træning, til hver eneste konkurrence. 

Som træner har jeg efterhånden fået et helt andet forhold til succes spørgsmålet, efter jeg nu har muligheden for at se det i et større perspektiv og med flere mennesker involveret.  Problemet med at være i nummer et er at udøveren ofte er mere nervøs, spændt og kan ligefrem have dårlig selvtillid. For hvad nu hvis man ikke er den bedste. Perspektivet bliver meget snævert, og udviklingen er begrænset. Specielt hvis man begynder at tænke lidt over, hvad man vil være den bedste i og sammenligner sig med. 

Eks. En serie 1 fodboldspiller, der drømmer om at komme på landsholdet, men det eneste han kæmper for lige nu er at blive den bedste på holdet.

Nummer 2 udøver er efterhånden blevet en kliché. Den der gør sit bedste.... Men hvad er ens bedste, hvornår ved udøveren at det fulde potentiale udnyttes? Jeg har selv hørt på denne kliché i mange år, og har selv levet efter den som udøver. Heldigvis er jeg begyndt at blive en smule klogere ved at have passion for trænerfaget.

For der hvor man virkelig ser succes hos udøvere, er ikke dem der konstant kæmper om at blive nummer et i klubben, på holdet eller på arbejdet. De succesfulde udøvere er dem, der gør det bedste! Med denne tilgang er der ikke nogen begrænsning på hvor højt loftet kan være.
De succesfulde udøvere sætter sig ned (ofte sammen med en træner/coach/mentor) og analyserer, hvad der kræves for at komme på aller højeste eliteniveau. Uden at tænke i begrænsninger tænkes der istedet i muligheder. Eller som et gammelt ordsprog siger "Tabere har forklaringer, vindere har planer".

Så hvis du virkelig ønsker succes med dit projekt, arbejde, sport, whatever.. Så lad være med at nøjes! Gør det bedste, og selvom du ikke ved hvor langt det vil bringe dig, så kan jeg love at det vil bringe dig meget længere end nummer 1 og 2.

God fornøjelse!

Julehilsen til elevatorfolket - Let røven!

De sidste 5 måneder har jeg indgået som en del af det lettere ukendte, men dog mangfoldige elevatorfolk. Elevatorfolket bevæger sig ganske uset for de fleste hverdagsmenneskers øje på togstationer, storcentre, biblioteker og andre offentlige tilholdssteder. Elevatorfolket har det tilfælles, at de til trods for gode trappeforhold altid vælger elevatoren som transport fra A til B. Som i alle andre folkefærd er der selvfølgelig stor forskel på elevatorfolket, og groft kan man dele dem op i følgende grupper:

1. Barnevognsgængerne (Denne gruppe tilhører jeg)
2. Gangbesværet
3. Cykelmedbringerne
4. De dovne

Min julehilsen går ene og alene til fjerde gruppe af elevatorfolket - De dovne! 5 måneder er nu gået med mig som et elevatormenneske. 5 måneder hvor jeg stille har opbygget en indre irritation, som nu endelig får afløb via min blog.
For udover talrige diskussioner med de dovne og et næsten fysisk slagsmål med en fuld polak, der så sig sur på mig og min barnevogn, så har jeg efterhånden fundet ud af at dette ingen ende vil tage.

Det dovne elevator folk er kommet for at blive!

Så nu til min julehilsen....

Kære dovne elevator folk, teenagere, fulde polakker, Hr. og Fru. Danmark,

I er en del af et stolt folkefærd, der sætter en ære i at kunne transportere sig længst muligt uden at røre en eneste muskel i kroppen. I kæmper bravt for jeres ret til en plads i elevatoren og lader jer ikke gå på af svagt gående, barnevogne og cyklister. Nej til det er i for stærke i jeres tro på jer selv, og at verden drejer rundt med jer som centrum.
I, kære dovne elevatorfolk, er af den rette støbning - Ingen anger, ingen kvaler men bare gåpåmod og en god retningssans direkte til næste elevatordør. I lader jer ikke gå på af diverse motion- og sundhedsråd. De 10.000 dagligt anbefalede skridt tager i istedet med tommelfingeren på fjernbetjeningen eller på computertastaturet. Hvorfor røre sig når fremskridtet har gjort, at alt kan ordnes mens man passivt lader sin krop forfalde.
Kære dovne elevatorfolk, i har forstået det! I har forstået at udnytte teknologien, sundhedssystemet, de sociale sikkerhedsnet til fulde.
Kære dovne elevatorfolk, jeg er nok farvet i min betragtning af jer. Det skal dog ikke holde mig fra at ønske jer en rigtig glædelig jul. Må jeres familie lave en en fantastisk aften for jer med god mad, gaver og hvad der dertilhører af oprydning osv, mens i passivt ligger på sofaen, dog lettere irriteret over ikke at kunne høre fjernsynet for al den larm opvasken og oprydningen laver.

Køre dovne elevatorfolk indtil vi ses igen - for det gør vi! Ha en rigtig glædelig jul....