Er i skrivende stund i Inzell, Tyskland på en 10 dages træningslejr krydret med lidt konkurrence.
Den aller første weekend her i Inzell skulle juniorne teste formen efter i alt kun 5 dage på is (inkl. en træningslejr ugen inden i Holland). Målet for mig som træner i denne weekend var at få flere kvalificeret flere til Junior og Junior C World Cuppen. Måske lidt høje ambitioner taget den sparsomme tid på isen i betragtning.
Men takket være den biologiske udvikling af et par teenageunger kombineret med en træningsindsats henover sommeren, som får de fleste jævnaldrende til at kigge op fra computerskærmen og ryste på hovedet, så lykkes missionen. 8 udøvere kørte i alt 11 nye personlige rekorder og to udøvere er nu yderligere kvalificeret til Junior og Junior C World Cuppen.
I alt har Danmark 5 repræsenteret til næste Junior World Cup den 12-13. november i Erfurt. Som man siger på jysk: "Det er god"!
Oven på weekendens strabadser tænkte jeg, at jeg ville forkæle ungerne. Og hvad er bedre end at tage med deres træner på en lille skovtur... eller rettere 2 timers hiking i de nærliggende bjerge.
En lille stemningsvideo her fra:
søndag den 16. oktober 2011
torsdag den 6. oktober 2011
Positiv Sundhed
Det seneste års tid er jeg begyndt at bruge Positiv Psykologi som grundlag i alle mine sundhedsvejledninger. Egentlig har jeg brugt Positiv Psykologi i mange år, men det har alligevel givet mig et overblik over begreber, som jeg i forvejen har brugt. Min værktøjskasse er blevet udvidet, forbedret og konkretiseret.
Jeg har faktisk haft ret nemt ved at forstå og bruge den Positive Psykologi. Jeg tror det kommer med min mangeårige baggrund i sportens verden, hvor jeg både som udøver og træner altid har haft et meningsfuldt mål. Og netop det meningsfulde mål/liv er en af de helt store hjørnesten i den Positive Psykologi, og er derfor også ryggraden i det, jeg selv kalder for Positiv Sundhed.
Når jeg vejleder i Positiv Sundhed, går min coaching af mine klienter i høj grad på at finde åbningen til:
Det meningsfulde liv
Hvorfor vil man først og fremmest være sund, hvordan vil man være sund, hvad og hvem vil det være godt for? Her er det enormt vigtigt, at det er klienten selv, der definerer sin egen sundhed. Først når man har konkretiseret sin egen sundhed, vil den blive meningsfuld for en selv. Sundhedsvejledere, diætister osv. kan og bør derfor ikke præge en klient på nogen anden måde, end at være nysgerrig på hvad klienten selv finder frem til.
Det engagerede liv
Som jeg ofte skriver, så er en drøm et mål uden en plan. Noget jeg gør en dyd ud af med mine klienter, er vigtigheden af planlægning. Hvis vi kun tænker, at jeg vil være sund, eller jeg vil opnå det, gøre dit, gøre dat, så bliver det altid kun ved tanken. Når man først har defineret sin egen sundhed, og hvorfor det giver mening for en, så er det tid til at lægge en plan. Hvordan kommer jeg hen til målet, hvad skal vælges til, hvad skal vælges fra, hvilke personer skal jeg søge inspiration fra, hvornår skal tingene være udført osv. Ved at gøre sine tanker konkrete, kan vi meget bedre arbejde med med dem. Vi sætter ord på ting vi gerne vil opnå, og vi gør det klart for os selv, hvordan vi opnår det. Vi engagerer os i vores eget liv, og vores egen sundhed bliver et meningsfuldt engagement.
Positiv Sundhed bygger på principperne om Positiv Psykologi. Nedenstående video er med Martin Seligman, manden der i høj grad har igangsat denne bevægelse tilbage i slut 90´erne. Jeg vil ikke komme med nogen større introdukton af ham, men hvis man finder en interesse i Positiv Psykologi, så vil jeg anbefale at se denne video.
Jeg har faktisk haft ret nemt ved at forstå og bruge den Positive Psykologi. Jeg tror det kommer med min mangeårige baggrund i sportens verden, hvor jeg både som udøver og træner altid har haft et meningsfuldt mål. Og netop det meningsfulde mål/liv er en af de helt store hjørnesten i den Positive Psykologi, og er derfor også ryggraden i det, jeg selv kalder for Positiv Sundhed.
Når jeg vejleder i Positiv Sundhed, går min coaching af mine klienter i høj grad på at finde åbningen til:
Det meningsfulde liv
Hvorfor vil man først og fremmest være sund, hvordan vil man være sund, hvad og hvem vil det være godt for? Her er det enormt vigtigt, at det er klienten selv, der definerer sin egen sundhed. Først når man har konkretiseret sin egen sundhed, vil den blive meningsfuld for en selv. Sundhedsvejledere, diætister osv. kan og bør derfor ikke præge en klient på nogen anden måde, end at være nysgerrig på hvad klienten selv finder frem til.
Det engagerede liv
Som jeg ofte skriver, så er en drøm et mål uden en plan. Noget jeg gør en dyd ud af med mine klienter, er vigtigheden af planlægning. Hvis vi kun tænker, at jeg vil være sund, eller jeg vil opnå det, gøre dit, gøre dat, så bliver det altid kun ved tanken. Når man først har defineret sin egen sundhed, og hvorfor det giver mening for en, så er det tid til at lægge en plan. Hvordan kommer jeg hen til målet, hvad skal vælges til, hvad skal vælges fra, hvilke personer skal jeg søge inspiration fra, hvornår skal tingene være udført osv. Ved at gøre sine tanker konkrete, kan vi meget bedre arbejde med med dem. Vi sætter ord på ting vi gerne vil opnå, og vi gør det klart for os selv, hvordan vi opnår det. Vi engagerer os i vores eget liv, og vores egen sundhed bliver et meningsfuldt engagement.
Positiv Sundhed bygger på principperne om Positiv Psykologi. Nedenstående video er med Martin Seligman, manden der i høj grad har igangsat denne bevægelse tilbage i slut 90´erne. Jeg vil ikke komme med nogen større introdukton af ham, men hvis man finder en interesse i Positiv Psykologi, så vil jeg anbefale at se denne video.
søndag den 25. september 2011
torsdag den 22. september 2011
Optimister lyver..
Optimister har generelt et lykkeligere liv, de lever længere og de opnår ofte succes. Det er facts, som den positive psykologi har bekræftet gennem adskillelige studier. Hvad den positive psykologi ikke altid får med, er de negative konsekvenser, der også er ved at være optimist.
Nogle af bagsiderne møder jeg ofte, når jeg vejleder folk i sundhed. Hvis en optimist får af vide at "dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe gruppe" så vil optimisten med det samme svare.... "Ej, hvor godt den ikke er i den højeste, så er det jo ok".
Optimister kan være de sværeste at vejlede, for generelt så tænker optimister.. Det går jo nok alt sammen. Det er jo en fantastisk attitude, hvis du er iværksætter, backpacker eller sportsudøver, der dropper alt andet for at nå et mål.
Men optimister indenfor sundhed lyver ofte for dem selv i håb om "at det skal nok gå alt sammen". Men nej.... Dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe - du ER i fare for at dø. Din fedmeprocent er udtalt forhøjet, så skal du ikke glæde dig over, at du i den gruppe kun er en kategori I og ikke III.
Jeg er selv udtalt optimist, men jeg tror hellere at jeg må dyrke pessimisten lidt mere i mig, så jeg ikke selv sidder en dag, som storrygende, champagnedrikkende, overfed, mangemillinonær (hey... succesfulde iværksættere er optimister) i en fin murermestervilla nær Rungsted havn.
Nogle af bagsiderne møder jeg ofte, når jeg vejleder folk i sundhed. Hvis en optimist får af vide at "dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe gruppe" så vil optimisten med det samme svare.... "Ej, hvor godt den ikke er i den højeste, så er det jo ok".
Optimister kan være de sværeste at vejlede, for generelt så tænker optimister.. Det går jo nok alt sammen. Det er jo en fantastisk attitude, hvis du er iværksætter, backpacker eller sportsudøver, der dropper alt andet for at nå et mål.
Men optimister indenfor sundhed lyver ofte for dem selv i håb om "at det skal nok gå alt sammen". Men nej.... Dit blodtryk er i næsthøjeste risikogruppe - du ER i fare for at dø. Din fedmeprocent er udtalt forhøjet, så skal du ikke glæde dig over, at du i den gruppe kun er en kategori I og ikke III.
Jeg er selv udtalt optimist, men jeg tror hellere at jeg må dyrke pessimisten lidt mere i mig, så jeg ikke selv sidder en dag, som storrygende, champagnedrikkende, overfed, mangemillinonær (hey... succesfulde iværksættere er optimister) i en fin murermestervilla nær Rungsted havn.
mandag den 19. september 2011
Går du til sport eller er du?
I weekenden var jeg på trænerseminar i Stockholm. En del af en Long Track træneruddannelse, jeg tager med finske og svenske trænere.
Et af punkterne i denne weekend var talentudvikling. Et emne, jeg sluger råt og går meget op i ved at læse alt teoretisk på markedet. Mit eget bidrag (udover min trænergerning) til emnet, var udarbejdelsen af "Aldersrelateret træning i speedskating", som jeg udviklede for et par år siden.
I Stockholm havde vi et oplæg fra det Svenske Idræts Forbund. Meget af det kunne jeg nikke genkendene til, da den litteratur man bruger i Talentudvikling stammer fra de samme forskningsresultater. Men vores oplægsholder havde tilgengæld en fantastisk pointe, som jeg med ét tog til mig!
Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor kloge vi kan blive på talentudvikling og hvor gode rammer vi kan lave for vores udøvere, hvis ikke vores udøvere har den mentalitet, der skal til for at udvikle sit talent.
Hun brugte som eksempel, at man idag "går til en sport" - man er ikke. F.eks. så kan man gå til speedskating eller man kan være speedskater.
Der er jo en kæmpe forskel på den tilgang man har til sin sport, sin hverdag og de valg man træffer. Hvis man "går" til speedskating, så er det en fritidsbeskæftigelse, som man af og til kan vælge ikke at gå til. Hvis man derimod "er" speedskater, så træffer man de valg i hverdagen, der gør at man kan udøve sin sport. Hvis man oven i købet har ambitioner, så træffer man de valg, der skal til for at blive bedre.
Hun brugte udtrykket om sådan en atlet, som en 24/7 atlet. Spørg derfor dig selv, er du 24/7 atlet eller går du til? Som træner kan du spørge dig selv, hvilket miljø du opbygger og om det fremmer 24/7 atleter?
Der er intet galt i at være nogen af delene. Men det er synd at bilde udøvere ind, at de kan nå langt hvis de kun "går" til sporten. Har man ambitioner i sin sport, så bliver man nød til at træffe et valg. Et valg om man tør at gå hele vejen og blive en 24/7 atlet.
Et af punkterne i denne weekend var talentudvikling. Et emne, jeg sluger råt og går meget op i ved at læse alt teoretisk på markedet. Mit eget bidrag (udover min trænergerning) til emnet, var udarbejdelsen af "Aldersrelateret træning i speedskating", som jeg udviklede for et par år siden.
Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor kloge vi kan blive på talentudvikling og hvor gode rammer vi kan lave for vores udøvere, hvis ikke vores udøvere har den mentalitet, der skal til for at udvikle sit talent.
Hun brugte som eksempel, at man idag "går til en sport" - man er ikke. F.eks. så kan man gå til speedskating eller man kan være speedskater.
Der er jo en kæmpe forskel på den tilgang man har til sin sport, sin hverdag og de valg man træffer. Hvis man "går" til speedskating, så er det en fritidsbeskæftigelse, som man af og til kan vælge ikke at gå til. Hvis man derimod "er" speedskater, så træffer man de valg i hverdagen, der gør at man kan udøve sin sport. Hvis man oven i købet har ambitioner, så træffer man de valg, der skal til for at blive bedre.
Hun brugte udtrykket om sådan en atlet, som en 24/7 atlet. Spørg derfor dig selv, er du 24/7 atlet eller går du til? Som træner kan du spørge dig selv, hvilket miljø du opbygger og om det fremmer 24/7 atleter?
Der er intet galt i at være nogen af delene. Men det er synd at bilde udøvere ind, at de kan nå langt hvis de kun "går" til sporten. Har man ambitioner i sin sport, så bliver man nød til at træffe et valg. Et valg om man tør at gå hele vejen og blive en 24/7 atlet.
Abonner på:
Opslag (Atom)