VM Oostende 2013 - Baneløb

VM Oostende - Bane
Tre top 10 placeringer og et dansk hold, der alle er i super form! Vi kan være mere end tilfredse med dette års baneløb til VM.
Vi har to "Rookies" med til årets VM - Nikolaj og Elena. Nikolaj Helmsøe har leveret flotte præstationer og har været en god støtte for Stefan Due Schmidt til at få ham beskyttet i feltet. Som første års VM deltager er en top 25 en fantastisk placering i verdens stærkeste junior felt. Resultaterne skal desuden ses i lyset af at Nikolaj i begge løb har været uheldig med et styrt foran ham og en ikke helt berettiget udskillelse.
Elena Rigas har i den grad overrasket positivt. Elena er egentlig i en aldersgruppe yngre, og ligger derfor og bider skeer med udøvere op til to år ældre end hende. Med en 8 og 11. plads taler de præstationer vel for sig selv. Så sejt gået af Elena, der p.g.a. sin alder har endnu to år i samme Junior række.
Stefan har leveret i top klasse med to top 10 placeringer i et meget stærkt felt. Ikke mange kommentarer hertil andet end det er en fornøjelse at se.
Alt i alt en super bane konkurrence det danske hold kan være stolte af!

De kommende dage venter vejkonkurrencerne med 10.000 m pointløb som første løb. Elena og Stefan fortsætter på vejen mens Viktor Hald Thorup er kommet til som ny makker til Stefan. Nikolaj får et par hviledage inden han er i konkurrence igen på stafetten og marathon senere på ugen.

Se mere om programmet her.

Dag 3 - Stafet og 1000 m
Resultater:
Elena Rigas - Nr. 33
Nikolaj Helmsøe, Stefan Due Schmidt og Viktor Hald Thorup - Diskvalificeret

Dag 2 - 15.000 m udskillelse - Bane
Resultater:
Elena Rigas - Nr. 11
Stefan Due Schmidt - Nr. 8
Nikolaj Helmsøe - Nr. 25

Dag 1 - 10.000 m Point/Udskillelse - Bane
Resultater:
Elena Rigas - Nr. 8
Stefan Due Schmidt - Nr. 6
Nikolaj Helmsøe - Nr. 26

Billeder fra dag 1 af Daniel Yeow på www.speedskateworld.com

Forberedelsen... Video af Nikolaj Helmsøe:

Er diætister og personlige trænere en uddøende race...?

Til trods for fedmeepidemi og øget fysisk inaktivitet er diætister og personlige trænere måske et uddøende folkefærd? Face to face dialogen overtages af smarte gadgets og teknologiske løsninger, der motiverer og engagerer folk, som ingen sundhedsfaglig nogensinde har formået.

Softwareingeniører og spilprogrammører er de nye nøglepersoner i sundhedsfremme!

Quantified Self er en bevægelse af selv-trackere, der elsker at kvantificere al data om sig selv: blodtryk, vægt, træning, søvn, skridt, økonomi, osv. osv. 

I 2009 i San Francisco blev der afholdt det første QS møde med deltagere der havde en interesse i selv tracking, en bred skare af brugere af QS produkter, producenter og andre interesserede. QS miljøet har hurtigt spredt sig til mange lande. I Danmark blev der afholdt det første QS møde i 2012, og i alt er der afholdt 3 her i landet. Jeg har selv deltaget i møderne, der er dybt interessante og inspirerende. 

Det fascinerende ved QS er de mange produkter og løsninger, der i disse år produceres. Aldrig har det været lettere at få tal på sig selv. Integrationen med din Smartphone giver desuden et nyt element til dine data idet du nu i højere grad visuelt kan følge med 24/7.

Produkter som Fitbit, LARK, Jawbone, Nike Fuelband, Amiigo er netop udviklet til at opsamle data om alt fra din søvn til dit fysiske aktivitetsniveau. Fælles for dem er interaktionen mellem dig som bruger og den platform produkterne er udviklet til.

QS produkterne ændrer ved magtforholdet mellem dig som bruger og specialister som diætister og personlige trænere (eller læger, forskere og andre sundhedsfaglige for den sags skyld). Takket være Softwareingeniører har du nu ejerskab over og indsigt i data, som før hen var forbeholdt specialister at give gode råd om. 

Kritikere vil nu måske påpege, at data kun er brugbar hvis den efterfølgende bliver behandlet af en specialist, der ud fra data kan give de gode råd. Jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er blot for de mange hundrede sundhedsfaglige, der hvert år bliver uddannet fra professionshøjskolerne i Danmark (og som sjovt nok ender i arbejdsløshed), at udviklingen har overhalet dem. Sundhedsspecialister i dag og i fremtiden vil være de dygtige mennesker, der forstår at forvandle data fra QS produkter til motiverende Apps og sociale brugerplatforme. 

Vores elskede Smartphones vil give det endelige dødstød til diætisterne og de personlige trænere!

De nye sundhedsfaglige specialister vil være dem, som formår at sætte QS data ind i et Gamification koncept. Gamification er et populært begreb, der betegner et fænomen, når man sætter spilelementer til ting, der ikke er et spil. Gamification er ikke nyt, men det er alligevel nyt at krydre den nye teknologi af accelerometer systemer med spil psykologien.
Er der noget spil kan, så er det at motivere folk til at deltage aktivt. I Europa alene spiller over 100 millioner computerspil, 97% af unge under 18 år spiller computer spil, 40 % af alle "gamere" er kvinder, en ud af fire "gamere" er over 50 år.
Computerspil formår altså at engagere og motivere folk til udføre et stykke koncentreret arbejde om og om igen. Spørgsmålet som mange softwareingeniører og spilprogrammører har spurgt sig selv de seneste år, er om andre segmenter end "Gaming" verden kan nyde godt af psykologien bag.
Det er lige akkurat her vi nu er i udviklingen af den nye måde at arbejde med sundhedsfremme på.

                                 Teknologien er der, Smartphonen er her, kunderne er her!

Nike har taget teten som "First mover" på dette område. I januar 2012 introducerede Nike deres Fuelband, men Nike har allerede taget skridtet videre og integreret Fuelband i deres virtuelle spilverden; NikeFuel Missions. Et rigtig godt eksempel på hvordan man 1. kan måle fysisk aktivitet på personer, 2. motivere til yderligere fysisk aktivitet ved at lade personernes data indgå i et spil.

Gamification er bygget op om 4 grundsten; Der skal være et konkret mål, regler at følge, et feedback system og frivillig deltagelse. Jeg er ret sikker på, at dygtige diætister og personlige trænere følger nogenlunde samme opskrift. Og dem vil der nok altid være plads til, også i fremtidens sundhedsfremmende arbejde. Men de andre, der ikke kan sætte flueben ud for alle 4 grundsten, vil få dødsstødet om bare nogle få år.

Faktum er:

1. Koblingen mellem Gamification og Quantified self produkter er kun i sin spæde start.
2. De nuværende populære QS produkter, som er nævnt i dette blogindlæg, sælges hovedsageligt på deres kobling til en platform. Validiteten af produkterne (dvs. måler de overhovedet korrekt) er mangelfuld.
3. Andre produkter som Bodymedia og Actigraph er klinisk valideret og de mest brugte accelerometer systemer i forskingen. De er dog på nuværende tidspunkt dyre, og ikke koblet til en attraktiv platform for en almindelig forbruger.

Konklusionen er at om ganske få år, så går de nuværende Gamification tendenser op i en højere enhed med meget præcise måleenheder. Når spilprogrammørerne så samtidig får koblet en masse naturvidenskabelig teori på, så kommer der en helt ny trend i sundhedsfremme. Det vil blive attraktivt og almindeligt at måle på sig selv, følge reglerne for vægttab/præstationsoptimering, modtage hurtig og konstant feedback på sin udvikling,  altså leve i en gamificationiseret hverdag, der hjælper dig til at nå dine mål.

Diætister og personlige træner..... Watch out!  

Carrot and stick - Motivation?

I skrivende stund sidder jeg på et hotel værelse i San Benedetto del Tronto i Italien. Jeg er til VM med to af mine udøvere Stefan Due Schmidt og Viktor Hald Thorup. Der er nu to dage tilbage af dette års VM, men også to dage tilbage af min første inline sæson som dansk landstræner.

Mens regnen udenfor giver forsinkelser i løbene, giver det ekstra hotel tid og alene tid til at reflektere over sæsonens hændelser og ikke mindst mine erfaringer fra dette VM.

Viktor der fører VM feltet under 20 km udskillelse

En af mine største interesseområder inden for sport er motivation. Sportsfolk er altid herlige at arbejde med, da de altid har en eller anden form for motivation at arbejde med. Motivationen er alligevel den der adskiller sportsfolk fra hinanden, og er i sidste ende den der er bestemmende for udøverens resultat.

Som landstræner har jeg lov til at sigte højt og ærligt fortælle mine udøvere om mine ambitiøse mål, jeg har på deres vegne. De ved jeg går efter en guldmedalje til VM, at jeg vil have folk til OL og et team pursuit hold med til OL i 2018.
Dette lægger jeg ikke skjul på, men vil det motivere mine udøvere til at træne ekstra, yde deres bedste for at gøre mig tilfreds? FORHÅBENTLIG IKKE!

Jeg kan ligge en overligger, men jeg kan ikke motivere folk til at gå den vej jeg vil. Kun hvis mine udøveres mål og mine mål stemmer overens, så kan der ske magi! Jeg kan skabe rammerne, udøverne kan lave resultaterne!

Til forskel fra min tilgang til trænergerningen, ser jeg her til VM en sjov variation af trænere, der bruger carrot and stick princippet. Mest af alt for at tvinge deres egne eller forbundets mål nedover udøverne. For nogle lande virker det - de er ikke vant til andet. For andre ser man ellers gode udøvere underpræstere i en grad, der får dem til at føle sig dårlige. Det er i hvertfald det deres trænere efterfølgende giver udtryk for imens træneren lige påpeger alle de fejl udøveren lavede under løbet.

Til opnåelse af hurtig succes kan carrot and stick måske bruges, konsekvensen er dog ofte en kort udøver karriere og en hurtig exit fra sporten. For kontinuerlig succes er det en længere rejse, der kræver motivation til konstant at forbedre sig.

Sagt på en anden måde "fremskridt sker ikke gennem revolution men evolution!"

Cyber sundhed

Cyber sundhed er mit begreb om sundhedbegrebet betragtet gennem de bevægelser, der i øjeblikket sker på nettet og på smartphones.

Cyber eller virtuel bruges ofte som begreb for elektronisk eller en computer relateret del af et allerede eksistrende begreb, produkt eller service.

Sundhedsbegrebet har ikke ændret sig; “Health is the level of functional or metabolic efficiency of a living being. In humans, it is the general condition of a person's mind, body and spirit, usually meaning to be free from illness, injury or pain (as in "good health" or "healthy" WHO.

Det er måden, der arbejdes med og omkring sundhed, der I disse år tager en radikal ændring!

Jeg er selv uddannet den klassiske vej som sundhedsformidler, og havde jeg ikke valgt at være nysgerrig og opsøgende, så havde en tabel, fedt procentsmåler og min dialog med den enkelte været nok. Det er den klassiske tankegang hos diætister og andre sundhedsformidlere. Ingen tvivl om at den virker, og at den motiverende samtale mellem klient og vejleder er et stærkt våben i det sundhedsfremmende arbejde.
Men netop det sundhedsfremmende arbejde er under ændring, og det fratager ”eksperterne” deres tidligere så indflydelsesrige rolle, som vi før har set dem med bøger, artikler, kampagner, tv indslag og foredrag.

Det sundhedsforbyggende arbejde kommer i højere grad til at ride med på bølgen af menneskers individualiseringproces i fællesskabets (paradoksalt nok) brug af sociale medier og online tjenester. Det at være sund bliver nemmere end aldrig før, fordi det bliver sjovere end aldrig før!

Vi mennesker har ikke brug for løftede pegefingre, råd og vejledninger. Det ved vi af erfaring fra diverse sundhedskampagner. Vi har brug for hurtig feedback på vores nuværende situation, så vi hurtigere kan forholde os til, om de valg vi tager er de rigtige.

På denne baggrund dukker der nu masser af online tjenester op, som gør det nemt og sjovt at være sund. Online tjenester der baseres på begrebet om Gamification, og de sociale medier som vi kender dem. Vi går fra at sundhed er en personlig kamp man kæmper alene til, at det bliver en personlig kamp, man kæmper sammen med andre.

Et eksempel på dette er The eatery. En app, hvor du tager billeder af dit måltid og får dine venner til at rate det. Det er muligt, at du ikke får samme nøjagtige vejledning som hos en diætist, men det adfærdsændrende i at få dine venner til at give hurtig feedback virker stærkere end gode råd købt dyrt hos en sundhedsvejleder.

 

På samme måde som Endomondo, Runkeeper osv. leverer sociale online tjenester på fysisk aktivitet alene, så er The Eatery et eksempel på den drejning, der sker i det sundhedsforebyggende arbejde på nettet. Snart er det muligt at skaffe personlige data på alt; Madvaner, fysisk aktivitet, søvn, stress mm. Alt dette bygget op på en social online platform, som bruger gamification tankegangen.

Jeg siger ikke det er en tiltrækkende tanke, at al menneskelig data skal/kan kvantificeres, så vi kan tilrettes som robotter. Men fremtiden er nær, og det vil sætte de nuværende traditionel tænkende sundhedsformidlere langt tilbage i kampen om retten til at gøre mennesker sunde.

For mit vedkommende så har jeg valgt side. Jeg tror på at dette bliver en bevægelse, som bliver det nye Facebook indenfor sundhed. Jeg finder det personligt enormt interessant, og jeg vil derfor fortsætte med at blogge om emnet, når jeg falder over flere spændende online tjenester og apps.

Performance optimering i eget hjemmelaboratorium

Team Danmark optimerer udøveres præstationer til det ypperste, private testcentre tilbyder privat personer og virksomheder nogenlunde samme koncepter, diætister laver kostplaner og træningsvejledere tilbyder træningsprogrammer som aldrig før.

Antallet stiger og stiger af ”almindelige” mennesker, der ønsker at leve en professionel tilværelse med Enkelstarts cykel til 45 kilo og en yderst tætsiddende TRI dragt, man lige akkurat har kunnet klemme sig i til sin løbetur med andre spandex løbende supermotionister.

Dette blogindlæg handler om, hvordan man som supermotionist kan køre endnu mere ind på ”Wannabe” kontoen ved at køre sit helt eget testcenter ved hjælp af hjemmesider og mobil apps.  Med nutidens teknologi har det aldrig været nemmere at blive ”hjemme” professor.

Optimer din kost

Diætister og øvrige kostvejledere tager typisk 1200 kr eller mere for et kostforløb. Et forløb hos en diætist baseres hovedsageligt på samtale, råd og vejledninger med udgangspunkt i Sundhedstyrelsens anbefalinger. Ganske få baserer det på blodværdier fra en blodprøve, der reelt fortæller om de mangler næringsstoffer.

Men for de 1200kr som en diætist ville tage, kan du i stedet oprette en profil på www.insidetracker.com. Med en blodprøve foretaget af din læge kan du indtaste dine registrerede data, og ud fra de data vil du modtage en kostplan med fødevarer rig på de vitaminer og mineraler, som du eventuelt har et lavt indhold af. Efter et forløb kan du få foretaget en ny blodprøve, og så følge udviklingen af din næringsstatus.

Optimer din søvn og restitution

Søvnen består af forskellige faser, som hver især karakteriseres ved forskellig aktivitet i hjernen, i øjenbevægelser og i kroppens muskler. Den normale søvncyklus består af et langt søvnstadie 1, en fase med 15-30 minutters søvnstadie 2, 20-45 minutters søvnstadie 3 og en kort REM-søvn på 5-10 minutter. Efter at have gennemsovet den første søvncyklus, gentages faserne, og på en normal nat gennemsover man 4-6 sådanne forløb i løbet af 7-9 timer.

Søvnmangel hos udøvere kan direkte modarbejde de effekter, man som ellers træner hårdt for. De negative konsekvenser sker især, når man i sin søvncyklus ikke når ned i søvnstadie 3 (den dybe søvn) eller ved forkortet søvn kun når 1-3 søvncykli.

Konsekvenser af for lidt søvn i søvnstadie 3 Forøget stresshormon Forhøjet niveau af cortisol kan have en negativ effekt på genopbygning af væv og muskler efter træning. Over tid kan dette medføre nedsat effekt af træning, overtræning og skader. Forringet energilevering Glykogen er kroppens lager af glukose (sukker), og er en løbers vigtigste energireserve under aktivitet. Løbere der lider af forringet søvn vil opleve en langsommere deponering af glukose til kroppens lagre. Dette kan have en direkte hæmmende effekt på længerevarende præstationer, hvis kroppens egne sukkerlagre ikke er fyldt op, og derfor bliver tømt hurtigere. Forringet udskillelse af væksthormon Væksthormon har indflydelse på næsten alle celler i den menneskelige krop. Væksthormon spiller en vigtig rolle i cellers vækst og udvikling. Ved søvnmangel produceres der ikke tilstrækkeligt væksthormon, og en løber vil derfor have nedsat effekt af træning samt have større mulighed for skader.

Tidligere har man ikke kunne måle sin søvn og søvnkvalitet andre steder end i et laboratorium. I dag forholder det sig anderledes, og nu kan man ved hjælp af et lille device kaldet SenseWear Armband følge sin søvn og ved hjælp af software selv analysere de forbedringer der skal til for  at sove bedre.

SenseWear Armband er en lille klinisk valideret livsstilsmonitor, der via opsamlede data udregner eksakte værdier for søvn, aktivitet og metabolisme (forbrænding). Apparatet SenseWear Armband fastgøres på venstre triceps og bæres i en periode på mellem 10 min. og 28 dage. Her registrerer SenseWear Armband bevægelse og kontinuerlige, fysiologiske signaler, der bl.a. giver indsigt i døgnrytmemønster og søvnkvalitet.  

Mesterholdet FC. Nordsjælland brugte blandt andet SenseWear armband i deres jagt på guldet i Superligaen. Et forløb der blev vist i ON side d. 14.5: http://onside.dk/fodbold-video/superligaen/bedre-sovn-skal-optimere-fcn-spillernes-praestationer

Læs mere om SenseWear Armband på www.shs.maribomedico.dk

Træningsplanlægning

www.trainingpeaks.com er et optimalt træningssoftware til upload af træningsdata, analyse af data, planlægning af træning samt en social platform for træningsnørder. Med Trainingpeaks kan du sammensætte dine egne træningsprogrammer med udgangspunkt i dine mål og nuværende form. Med en stor mængde træningsvidenskab i ryggen lærer TrainingPeaks dig at lave en Meso- makro- og mikroplan for dit eget træningsforløb. Med lidt selvkritik og sund fornuft kan du udvikle nogle træningsplaner, som var de lavet af professionelle trænere. Det er også muligt at købe færdige programmer på TrainingPeaks.

Vægt, fedt procent og blodtryk

Følg din udvikling direkte på mobilen. Med vægt- og fedt procents måler fra www.fitbit.com, følger en app, hvor dine data bliver sendt trådløst. Se dine grafer på din mobil og følg med i din udvikling. Blodtryksmåleren fra www.withings.com giver samme features som vægten. Her er blodtryksmåleren blot koblet direkte til din Smartphone.

 

Feedback fra data har altid været det bedste udgangspunkt for en god vejledning. Før hen har vejledningen altid været foretaget af professionelle fagfolk. Men den tid er ved at være forbi. De ovenstående eksempler er blot starten på en fremtid, hvor supermotionister kan agere egne trænere baseret på valid træningsvidenskab, ernæringsvidenskab og restitutionsvidenskab.

Go træning!